Fuldtid · DUOS A/S

Weekendvagter med ansvar og nærvær for pige med epilepsi

Virksomhed
DUOS A/S
Lokation
Helsingør
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vil du skabe nogle hyggelige timer med en 13-årig pige og samtidig være en tryg voksen i en opgave med ansvar?Om opgavenStillingen er hos en pige på 13 år, der bor hjemme med sin familie. Hun holder af kreative aktiviteter og andre alderssvarende interesser, men opholder sig også ofte på sit værelse og kan have behov for at trække sig. Hun kan svinge i humør og er i øjeblikket påvirket af, at hendes hverdag har ændret sig.Pigen har epilepsi, og der er igen opstået anfald efter en længere periode uden.

Anfaldene kan være både toniske og generaliserede, og der skal handles hurtigt og korrekt i situationen. Du skal kunne observere hendes tilstand, reagere ved anfald og følge de gældende instrukser, herunder medicingivning og kontakt til 112. Efter anfald kan der være behov for hjælp til at få ro samt lettere personlig pleje.Din opgave er at være til stede, skabe rolige rammer og føre opsyn, så pigen ikke er alene.

Samværet veksler mellem fælles aktiviteter og tid, hvor hun ønsker at være for sig selv, mens du er i nærheden. Du skal kunne tage initiativ til aktiviteter og samtidig respektere hendes behov for pauser og afstand.Om digDu kan være uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller ufaglært med relevant erfaring. Hvis du er uddannet pædagog, aflønnes du derefter.Du har erfaring med eller mod på at arbejde med epilepsi og kan handle roligt og sikkert i akutte situationer.

Du er i stand til at bevare overblik og følge instrukser, også når situationen er presset.Det er en forudsætning, at du gennemfører et obligatorisk kursus i epilepsi samt et førstehjælps kursus, som en del af ansættelsen.Du tager naturligt initiativ til samvær og aktiviteter, men kan også være til stede uden at fylde. Du arbejder selvstændigt og kan tilpasse din tilgang til en ung, der både har brug for kontakt og for at kunne trække sig.ArbejdstidStillingen er på 60 timer om måneden.Du arbejder som udgangspunkt hver anden ulige weekend.Vagterne ligger fra fredag til søndag og fordeler sig på dag- og aftenvagter:Ved aftenvagter:– Fredag kl. 15.30–24.00 (du henter pigen i klub og følger hende hjem)– Lørdag og søndag kl.

14.00–24.00Ved dagvagter:– Lørdag og søndag kl. 06.00–16.00Klubben ligger tæt på hjemmet (ca. 2 minutters gang).Vagterne følger et fast rul med 2., 2. og 4. weekend, og din arbejdsplan kendes minimum 6 uger frem.Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere.

Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega?Så send en ansøgning via linket.

Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQVi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er.

Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.Læs mere om DUOS på www.duos.dkJob ID: 183993

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.