Fuldtid · DUOS A/S

Vil du ledsage en sød og snakkesalig kvinde på hyggelige oplevelser?

Virksomhed
DUOS A/S
Lokation
Helsinge
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til 57-årig kvinde i Helsinge.Borger har en kognitiv funktionsnedsættelse, herunder er hun svært ordblind og kan blive angst. Hun kan ikke færdes alene i nye omgivelser, da hun bliver utryg, hvis hun ikke kan finde hjem. Ledsager skal derfor bl.a. være med for at skabe tryghed og have det generelle overblik ift. at finde vej og offentlig transport.

Hun kan blive overstimuleret og utryg ved store menneskemængder. Hvis hun bliver for utryg får hun tankemylder og evt. opkast. Hun er en meget snakkesalig og sød kvinde.

Hun er fysisk frisk og elsker at træne. Hun ønsker ledsagelse til Ikea - Fisketorvet - Lyngby Storcenter - Rødovre Centrum - en tur til Hillerød. Hun kan godt lide bare at ose og kigge i butikker. Der er 15 timer om måneden til ledsagelse.Det vil primært være i weekenderne, ca.2-3 gange om måneden. I starten vil det være lidt kortere ture, så I kan lære hinanden at kende.

Herefter vil det være 3-5 timer pr. tur. Borger ønsker, at I laver faste aftaler f.eks. en fast weekend dag hver anden uge. I kommer rundt med offentlig transport. Aftaler laves med borger selv. Borgers hjemmevejleder vil være med til første møde. Der er kat i hjemmet. Der søges en hjælpsom og kvik ledsager, der kan skabe tryghed for borger.Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Timeløn: Hverdage: Ca.

164 kr. Lørdag: Ca. 174 kr. Søndag: Ca. 186 kr. Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf.

36 34 81 28.Job ID: 184385

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.