Fuldtid · Region Sjælland
Vi udvider sekretærgruppen - Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Hørecenter Sjælland, Sjællands Universitetshosptial, Køge
Jobbeskrivelse
Vi bliver flere – vil du være med til at udvikle den sundhedsadministrative funktion i Hørecenter Sjælland?Vi udvider vores sekretærgruppe og søger derfor en ny kollega.Hørecenter Sjælland har fået mulighed for at opnormere den sundhedsadministrative funktion, og derfor søger vi en engageret lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, som har lyst til at blive en del af en sekretærgruppe, der vokser fra 10 til 11 sundhedsadministrative medarbejdere.Vi er i en spændende udvikling med fokus på høj faglig kvalitet, gode patientforløb og fortsat udvikling af vores sundhedsadministrative kompetencer. Hvem er vi?Hørecenter Sjælland er en del af Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.Vi varetager høreapparatsbehandling for Region Sjællands borgere – fra udredning til behandling. Hørecenteret har base i Køge og satellitfunktioner i Roskilde, Næstved, Slagelse og Nykøbing Falster.
Sekretærgruppen er samlet i Køge.Vi er et stort, tværfagligt team bestående af audiologiassistenter, audiologer, audiologopæder, læger, lægesekretærer, ingeniør, ørepropteknikere og lagermedarbejdere. Vores patienter spænder bredt – fra små børn til ældre borgere – og god kommunikation, både verbalt og nonverbalt, er afgørende i mødet med dem.Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskabDu bliver en del af en sekretærgruppe, som snart består af 11 sundhedsadministrative medarbejdere.Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor hjælper vi hinanden, deler viden og arbejder målrettet på at udvikle både vores faglighed og vores arbejdsgange.Vi ønsker en kultur, hvor der er plads til at lære, stille spørgsmål og udvikle sig – både som kollega og som fagperson.Dine arbejdsopgaverDu får en varieret hverdag med blandt andet:Behandling af henvisningerBooking og indkaldelse af patienterTelefonbetjening via afdelingens callcenterReceptionsfunktionBestilling af Flextrafik og tolkSagsbehandling ved privatbevillinger og genudlevering af høreapparaterHåndtering af afdelingens hovedpostkasserAfrunding af besøg, så vi sikrer korrekt og tidstro registreringspraksis og dokumentation Vi arbejder i et fælles arbejdsrul, hvor alle bidrager til de forskellige opgaver.Vi søger dig, somEr uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator og motiveres af høj faglig kvalitet.Er fortrolig med Sundhedsplatformen og arbejder sikkert i systemetHar erfaring med registreringspraksis og patientrettighederHar blik for kvalitet og detaljenTager ansvar og følger dine opgaver til dørsTrives med både selvstændige opgaver og teamworkBidrager positivt til samarbejdet og den gode stemningEr nysgerrig på nye arbejdsgange og har lyst til løbende at udvikle dine kompetencer.Vi tilbyderHos os får du ikke blot et job – du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder aktivt med faglig udvikling og kvalitet.Vi tilbyder blandt andet:En spændende og alsidig hverdagGrundig introduktion og oplæringMulighed for faglig udvikling og nye ansvarsområderMedindflydelse på udviklingen af den sundhedsadministrative funktionEt stærkt tværfagligt samarbejdeGode kolleger med højt engagementMulighed for hjemmearbejde efter oplæring og når man er tryg i en selvstændig opgaveløsningAnsøgningHvis du har lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Lene Bidstrup, 📞 25 60 34 80 📧 lbd@regionsjaelland.dkDu er også velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende kop kaffe.Ansøgningsfrist: 18. september 2026Samtaler afholdes løbende.AnsættelsesområdeRegion Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen.
Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.Startløn for overenskomstansatteRegionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.Se startlønnen på regionens hjemmesideOm Sjællands UniversitetshospitalSjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F.
Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. herLæs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her Se video om Sjællands Universitetshospital her
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


