Fuldtid · Odense Universitets Hospital
Vi søger en neuropsykolog til Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (OUH)
Jobbeskrivelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026 eller snarest muligt. Vores stilling Som neuropsykolog i Neurologisk Ambulatorium modtager du henvisninger fra vores neurologiske sengeafsnit og subspecialeklinikker til vurdering og udredning.
De største patientgrupper omfatter stroke, multipel sklerose, neuroinfektioner og epilepsi. Patienterne er typisk selvhjulpne og har lette eller moderate kognitive problemer. Der er god kontakt til øvrige faggrupper.
Der er ansat tre neuropsykologer i Neurologisk Ambulatorium i Odense. Arbejdsopgaverne omfatter: Visitation af henviste patienter Udarbejdelse af individuelt tilrettelagte neuropsykologiske undersøgelser Vurdering og rådgivning ved samtale Skriftlig og mundtlig formidling af undersøgelsesresultater og anbefalinger til patienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere Undervisning og supervision af egen og andre faggrupper Deltagelse i mulige forskningsprojekter Ambulatoriets neuropsykologer forventes også at skulle varetage afklarende samtaler og terapeutiske forløb med patienter med funktionelle lidelser, specifikt psykogene non-epileptiske anfald (PNES) i et tæt samarbejde med Epilepsiklinikken. Vi tilbyder Spændende og varierede arbejdsopgaver Gode muligheder for kollegial sparring, samt mulighed for intern og ekstern supervision Mulighed for videreuddannelse inden for specialet Fleksible arbejdsforhold Vores forventninger og dine kvalifikationer: Du er autoriseret psykolog Du er specialist inden for klinisk neuropsykologi eller tæt på gennemførelsen af denne uddannelse Du har erfaring med neuropsykologiske undersøgelse Du vægter uddannelse og kompetenceudvikling højt og har lyst til at dygtiggøre dig inden for den hospitalsbaserede neuropsykologi Du har erfaring med og lyst til at arbejde tværfagligt Du er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt Du har gode formidlingsevner, mundtligt og skriftligt Du har lyst til at være med til at præge det neuropsykologiske arbejde Du bidrager til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og til trivsel i afsnittet Du bidrager til at sikre en vedvarende kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser Du har en forståelse af Neurologisk Afdelings kerneopgave i tråd med Odense Universitetshospitals ambition om at være patientens universitetshospital og formår at tydeliggøre dette i hverdagen Vores afdeling Neurologisk Afdeling varetager udredning, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter fra Fyn og omkringliggende øer på hoved- og regionsfunktionsniveau samt af patienter fra hele Region Syddanmark på en lang række højt specialiserede områder.
Samtlige subspecialer inden for neurologien er repræsenteret i afdelingen og organiseret i velfungerende teams. Vi er beliggende på to sygehusmatrikler, henholdsvis i Odense og i Svendborg. Neurologisk Afdeling er en stor afdeling med ca.
350 medarbejdere, omfattende bl.a. læger, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, audiologopæder, sekretærer, neuropsykologer og socialrådgiver. Afdelingen har sengeafsnit på Odense-matriklen med 25 senge. I Svendborg har afdelingen et neurorehabiliteringsafsnit med 34 senge samt to semineurointensive senge.
Vores ambulatorier består af tværfaglige teams inden for samtlige subspecialer. Vores Neuropsykologiske Team Neurologisk Afdeling har ansat i alt syv neuropsykologer, heraf tre ved Neurologisk Ambulatorium, to på Neurorehabiliteringen i Svendborg samt to i Demensklinikken. Neuropsykologerne indgår i monofaglige teams og referer ledelsesmæssigt til den ledende overlæge i de respektive afsnit.
Der sikres løbende kontakt mellem neuropsykologerne på tværs af afsnittene med gode muligheder for kollegial sparring og supervision. Der er desuden god kontakt til (neuro-)psykologer på andre hospitalsafsnit og neuropsykologer på andre arbejdspladser på Fyn, i Regionen og på landsplan via deltagelse i møder, konferencer og kurser. Ansøgningsfrist: den 5. maj 2026 Samtaler forventes afholdt i uge 20 eller 21
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


