Fuldtid · Egedal Kommune
Vi søger en matematiklærer til vores indskoling
Jobbeskrivelse
Boesagerskolen søger en fast lærer til vores stærke professionelle læringsfællesskabVi søger en uddannet matematiklærer til vores indskoling. Skemaet indeholder desuden natur/teknologi og mulige andre fag som kan kombineres på forskellig vis. Så hvis du har andre spændende ting at byde ind med, så søg endelig.
Vi er meget interesserede i det rette match, så vi vil gøre hvad vi kan, for også at imødekomme dine andre ønsker. Det vil også være muligt at blive ansat på nedsat timetal, hvis det ønskes.Er du en ambitiøs og indlevende lærer – og har lyst til at indgå i et stærkt og engageret team? Så er det dig, vi søger!På Boesagerskolen skal alle børn være en del af et fællesskab – hvor trivsel og læring går hånd i hånd. I dette skoleår, starter vi arbejdet mod vores nye vision, hvor vi på sigt gerne vil være med til at forandre verden.
Vi starter med at have fokus på eleverne og vores lokalområde. Det gør vi under overskriften ”Aktivt medborgerskab”, hvor vi gerne vil engagere alle børn, voksne og lokalsamfund. Vi vil sammen arbejde med at fremme trivsel og aktiv deltagelse i en demokratisk hverdag.Vi kan tilbyde forventningsfulde, sjove og videbegærlige elever, kompetente, ambitiøse og opmærksomme kollegaer, der ikke bare vil samarbejde, men i høj grad gør det, fordi det giver mening. Dine kendetegn må gerne vise, at du:har gode relationskompetencerhar særligt øje for udfordrede elever sætter faglighed, selvstændighed og trivsel højter tydelig i klasse- og læringsledelse samarbejder tæt og sparrer med lærerkolleger og pædagoger i forhold til undervisning og elever, der har brug for ekstra hjælp begejstres sammen med elevernevil bidrage positivt til et godt fællesskab På Boesagerskolen har vi velfungerende årgangsteams, hvor samarbejde, sparring og høj faglighed er omdrejningspunktet. Du har en enestående mulighed for at blive en del af vores dejlige afdeling med ca.
930 elever og 105 ansatte, hvor vi sammen skal turde udvikle, begå fejl, justere og se muligheder. Egedal Kommune og DLF har udarbejdet et fælles grundlag, der blandt andet sikrer, at der maximalt er 26 ugentlige undervisningslektioner og 8 timer/ugentligt til individuel forberedelse. Stillingerne er med ansættelse pr. 1. april eller hurtigst muligt.Har vi vakt din interesse, så send meget gerne en ansøgning til os. Vi holder løbende samtaler.Ansøgning og CV med relevante bilag skal være os i hænde senest d.
25. februar 2026. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsledere Jeanette Sørensen 72599019 (indskoling) eller Lotte Aagaard 72599006 (indskoling).
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


