Fuldtid · Nordværk I/S, Aalborg
Vedligeholdelsesansvarlig til Energianlæg – Aalborg hos Nordværk Affaldsenergi A/S
Jobbeskrivelse
Vil du være med til at sikre stabil drift og høj energiudnyttelse på et af Nordjyllands centrale energianlæg? Så er du måske vores nye vedligeholdelsesansvarlige. På Energianlæg Aalborg bortskaffer vi hvert år store mængder affald, som omdannes til fjernvarme og el.
Anlægget består af to ovnlinjer med både ældre og nyere teknologi, hvor stabil drift, effektiv rensning og høj energiudnyttelse er afgørende. Anlægget spiller en vigtig rolle i Nordværks arbejde med bæredygtige affaldsløsninger. Som vedligeholdelsesansvarlig får du en central rolle i at sikre, at anlægget fungerer stabilt og sikkert, både i den daglige drift og i udviklingen af vedligeholdet fremadrettet.
Da vores nuværende vedligeholdelsesansvarlige har fået nye interne muligheder, søger vi en kollega til at overtage ansvaret. Om jobbet Du får et job med variation, ansvar og stor indflydelse på, hvordan vedligeholdet planlægges og udføres i praksis. Du bliver fagligt ansvarlig for vedligeholdelsesteamet, som består af syv dygtige håndværkere og elektrikere.
Du arbejder tæt sammen med afdelingslederen, driftsteamet og vedligeholdelseskoordinatoren, som støtter dig i den daglige planlægning. Rollen kræver struktur, overblik og omstillingsparathed, både i den planlagte hverdag og når driftsudfordringer kræver hurtig handling. Sammen med koordinatoren og teamet sikrer du, at vi har styr på både rutiner og akutte indsatser, samtidig med at vedligeholdet løbende udvikles og fastholder et højt fagligt niveau.
Dine vigtigste opgaver bliver at: Planlægge og prioritere det daglige vedligehold Håndtere driftsforstyrrelser og bidrage til hurtige tekniske beslutninger Planlægge revisioner, større nedlukninger og forebyggende vedligehold Sikre gennemførelse og dokumentation af lovpligtige eftersyn Være faglig sparringspartner for teamet i det daglige arbejde og ved tekniske udfordringer Sikre opdaterede procedurer, sikkerhed og gode arbejdsgange Samarbejde med drift, teknikere og eksterne servicepartnere Bidrage til vedligeholdelsesbudget Indkøb og lagerstyring Om dig Du trives i et driftsmiljø, hvor opgaverne varierer, og hvor der indimellem skal handles hurtigt. Du har forståelse for, at vi driver et anlæg, der kører 24/7, og for de prioriteringer det kræver i hverdagen. Vi ser gerne, at du er uddannet maskinmester og gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund.
Har du en anden relevant teknisk uddannelse og erfaring, hører vi også gerne fra dig. Derudover lægger vi vægt på, at du: Har gode samarbejdsevner og kan koordinere på tværs af teknikere, operatører og ledelse Arbejder struktureret og systematisk og vant til at have mange opgaver samtidig Er både analytisk i fejlfinding og handlekraftig, når driften kræver hurtige beslutninger Har en sikkerhedsorienteret tilgang og trives i et teknisk miljø med høje krav Er engageret og tager ansvar for kvaliteten i det arbejde, du og teamet leverer Det er en fordel, hvis du har erfaring med: Kedler, ventiler, pumper, roterende udstyr og turbiner Arbejdsmiljø og sikkerhedsregler inden for energiproduktion Planlægning af forebyggende og korrigerende vedligehold Samarbejde med eksterne leverandører og servicefirmaer Vant til at arbejde i Office-pakken og gerne kendskab til Sertica Vi tilbyder Du bliver en del af et fagligt stærkt team i en afdeling med i alt 40 engagerede kolleger. Hos os er sikkerhed, samarbejde og kvalitet i opgaveløsningen et fælles fokus, og du bliver en del af et miljø med høj faglighed, uformel omgangstone og en stærk kollegial opbakning.
Vi har mange erfarne medarbejdere, der gerne deler ud af deres store viden, og der er derfor rig mulighed for at lære og sparre med tætte kolleger. Samtidig værdsætter vi nye perspektiver og erfaringer, som er med til at udvikle vores arbejde og skabe fremdrift. Som vedligeholdelsesansvarlig får du en rolle med teknisk dybde og direkte indflydelse på, hvordan vedligeholdet udføres, planlægges og udvikles.
Vores organisation er i udvikling, hvor vi løbende forbedrer processer og samarbejde. Vi arbejder ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.
Løn og ansættelsesforhold Forventet opstart: 1. juni 2026 Arbejdstid: 37 timer ugentligt Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst Arbejdssted: Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst Interesseret? Så send os din ansøgning og CV inden fristen søndag d. 12. april 2026.
Vi glæder os til at modtage den. Efter ansøgningsfristen indkalder vi kandidater til samtale. Vi afholder to samtalerunder d.
20. og 23. april, hvor kandidater til anden samtale skal besvare en personprofilanalyse. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Afdelingsleder, Lars B. Larsen, på tlf.:+45 26300727 eller mail: lby@nordvaerk.dk Vedligeholdelsesansvarlig, Brian Bojesen, på tlf.: +45 20643931 eller mail: brb@nordvaerk.dk Bemærk, at ansøgninger ikke modtages pr. mail.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Nordværk I/S Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger over 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland.
Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden.
Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


