Fuldtid · UUV Genstart

Ungeindsatsen GENSTART søger pr. 1. november en underviser i en 37 timers stilling, der kan varetage undervisningen i dansk, og som også har en kreativ profil

Virksomhed
UUV Genstart
Lokation
Aarhus C
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vi søger en engageret danskunderviser med en kreativ profil til Ungeindsatsen GENSTART, hvor du bliver en central del af et team, der hjælper 15-17-årige videre mod en ungdomsuddannelse. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. november 2026 eller hurtigst muligt. Arbejdsstedet er GENSTART i Center for Vejledning og Uddannelse, Toldbodgade 5, 8000 Aarhus C.

Om jobbet: Stillingen er placeret i vores interne LAB-indsats GENSTART, som er en indsats under Lov og Aktiv Beskæftigelse. Vi arbejder målrettet med 15-17-årige, der har forladt grundskolen med barrierer i forhold til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse – eksempelvis som følge af flere års ufrivilligt skolefravær. GENSTART er opbygget af forskellige moduler inden for undervisning, vejledning og mestring.

Herigennem hjælper vi de unge til at genvinde balancen, med det for øje, at de bliver klar til at opfylde målene i deres uddannelsesplan. Læs mere om GENSTART her: På vej til uddannelse 15 - 17 år Vi søger en uddannet danskunderviser til undervisning på vores undervisningsmoduler. Her vil en del af de unge have planer om at gå til optagelsesprøve på en ungdomsuddannelse, mens andre kan have planer om at træne det, at kunne være i et klasserum.

Afhængig af dine interesser og kompetencer kan der ligeledes være relevante opgaver på de øvrige moduler. Da mange af vores unge er kreative i forskellige retninger og på forskellige niveauer, søger vi en profil, der kan bringe kreativitet ind i undervisningen. Vi leder efter en underviser, der vil være med til at forankre den viden, vi løbende tilegner os om vores unge, i et koncept, der er så nyt, at vi skaber erfaringerne undervejs.

I opgaven ligger det også, at du er en aktiv del af hverdagen i GENSTART, hvor praktiske opgaver som madlavning, oprydning samt åbne- og lukkevagter løses i fællesskab, så hverdagen for de unge hænger sammen. Faglig og personlig profil Vi lægger særlig vægt på, at du: Har en læreruddannelse i faget dansk og besidder kreative kompetencer. Har erfaring med målgruppen af unge i en undervisningskontekst.

Trives med at være en del af en organisation hvor du bidrager med idéer til at forbedre vores indsatser i samarbejde med kolleger, leder og øvrige samarbejdspartnere. Er fleksibel, kreativ og iderig, og kan arbejde selvstændig og tilrettelægge dit daglige arbejde og de enkelte unges individuelle forløb. Har erfaring i at arbejde med koblingskompetencer eller relationel koordinering.

Kan arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning og beslutninger ofte stiller krav til omstillingsparathed, højt fagligt niveau og personlig fleksibilitet. Det er en fordel hvis du har erfaring med ordblindeundervisning (OBU) eller dansk som andet sprog. Derfor skal du vælge os Vi kan tilbyde: En aktiv arbejdsplads med engagerede kolleger.

Et job med en meget varieret arbejdsdag, spændende udfordringer, og et højt arbejdstempo. Kollegial sparring i et fagligt stærkt og engageret arbejdsmiljø. Mulighed for medudvikling og kvalitetssikring af GENSTARTS nuværende moduler samt potientiale for at udvikle nye moduler.

Løn og ansættelsesvilkår For stillingen gælder, at der er tale om fast ansættelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Arbejdstiden ligger primært inden for almindelige åbningstid, men der vil forekomme opgaver og samtaler med unge og samarbejdspartnere uden for almindelig arbejdstid. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler med DLF, HK eller SL Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den faglige organisation på baggrund af dine kvalifikationer.

Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe- og børneattest, og ansættelse er under forbehold for, at lederen vurderer, at attesterne er tilfredsstillende. Ansøgning Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på 'Søg stillingen' for at udfylde og sende din ansøgning.

Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Ansøgningsfrist er mandag den 13. september 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. september 2026. Hvis du vil vide mere: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Eva Geer på telefon 24 61 30 03 eller mail ege@aarhus.dk. Læs mere om UU Aarhus her: www.uu-aarhus.dk

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.