Fuldtid · Region Midtjylland

To psykologer til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH - Skejby.

Virksomhed
Region Midtjylland
Lokation
Aarhus
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vi søger 2 psykologer til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH, Skejby pr. 1. juli eller snarest derefter. 37 timer om ugen.Har du lyst til at være en del af et ambulatorie, hvor din primære opgave bliver psykoterapeutisk behandling af moderate-svære spiseforstyrrelser hos børn og unge, har du nu muligheden, da vi søger to engagerede psykologer til faste fuldtidsstillinger.Den ene stilling vil være fordelt mellem klinik og forskning – i perioder ligeligt men med behov for fleksibilitet og variation i fordelingen ift. både forskningsdesign samt afsnittets samlede opgaveløsning.Om klinikkenKlinikken varetager sammen med Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser den hospitalsbaserede psykiatriske behandling af børn og unge med moderate til svære spiseforstyrrelser. Vi er en klinik fordelt på to matrikler i Region Midtjylland med et stort team i Skejby (AUH) og et mindre i Gødstrup (RHG).

Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet Skejby, men vi arbejder tæt sammen i hverdagen omkring fælles patientforløb, supervision, undervisning, personalemøder mv.Klinikken er præget af høj faglighed, vedvarende udviklingsfokus og en lang tradition for specialiseret behandling af spiseforstyrrelser. Behandlingsmetoden er primært familiebaseret behandling (FBT), hvor familien ses som den vigtigste ressource; og behandlingen støtter familiens muligheder for at hjælpe barnet ud af spiseforstyrrelsen. Man skal indstille sig på at arbejde ambulant med alvorligt syge børn/unge og deres familier i et terapeutisk felt, der kan være præget af høj emotionalitet men også altid udviklingsmuligheder.I den ambulante behandling er der et tæt samarbejde med vores sengeafsnit, pædiatrien, den øvrige børne- og ungdomspsykiatri, bosteder samt kommunale aktører.Vi arbejder tværfagligt og har følgende faggrupper ansat: psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, diætist, social- og sundhedsassistent og ergoterapeut. Uanset faggruppe deler vi alle glæden ved et tæt og humoristisk arbejdsfællesskab, hvor vi er i konstant bevægelse, men hvor vi også forstår værdien af at reflektere sammen for kunne bevare roen og skabe udvikling.Dine kliniske opgaver – begge stillingerSelvstændigt varetage længerevarende behandlingsforløb med familier, hvor barnet har en alvorlig spiseforstyrrelseUdredning af spiseforstyrrelser, herunder psykopatologisk screening og vurdering af komorbiditetSikre og koordinere samarbejde med professionelle netværk omkring familien, herunder afholde netværksmøderBidrage til faglig udvikling og kompetenceudvikling i psykologgruppen og i afsnittetPå sigt varetage intern og ekstern supervision samt undervisnings- og rådgivningsopgaver afhængigt af dine kompetencerForskningsmæssige opgaver – tilknyttet den ene stillingI samarbejde med ledelse, kolleger og øvrige samarbejdspartnere at udvikle og beskrive forskningsprojekter med fokus på behandlingsprocesser og familiernes oplevelserAnsvar for kvalitativ forskning; herunder planlægning og gennemførelse af interviews, fokusgrupper mv. samt analyser af kvalitative data ved anvendelse af relevante metoder Formidling og præsentation af forskningsresultater i videnskabelige artikler, rapporter, faglige møder mv.Bidrage til ansøgninger om forskningsmidlerTil begge stillinger forventer vi, at duer uddannet cand.psych., gerne færdig med klinisk praksisuddannelse og eventuelt specialistgodkendthar en vis erfaring med/interesse for udredning og behandling af særligt spiseforstyrrelser men også et bredt spektrum af emotionelle, kognitive, relationelle og adfærdsmæssige problemstillingerkan arbejde struktureret og selvstændigt, samtidig med at du er åben og loyal i samarbejdethar gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligter fleksibel og samarbejdsorienteret i tværfaglige sammenhængehar interesse i komplekse problemstillingerVi tilbyderGrundig introduktion og mentorordningKontinuerlig supervision og tæt kollegial sparring på dine arbejdsopgaverEt arbejdsfællesskab med højt specialiseret behandling baseret på tværfagligt samarbejdeEt engageret, humoristisk og fagligt kvalificeret behandlerteamEt afsnit og en kollegagruppe, der arbejder sammen om et godt arbejdsmiljøEn dynamisk og medinddragende kultur med fokus på behandlingskvalitet og kompetenceudvikling. Mulighed for deltagelse i undervisning og temadageAnsøgning og kontaktAngiv hvilken stilling, du søger.Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende specialpsykolog Anette Hollesen anette.hollesen@ps.rm.dk, mob: 2133 7088 eller psykologfaglig koordinator Josephine Maria Brandstrup JOSEBR@rm.dk. mob: 2364 5863Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest- og/eller straffeattest.Ansøgningsfrist: 15. maj 2026Ansættelsessamtaler forventes gennemført: 1. juni 2026 Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby.

Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca.

9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere. Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling - Aarhus Universitetshospital Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.