Fuldtid · Området for Socialpsykiatri
Tilbudsleder på Bosted Brovst
Jobbeskrivelse
Er du klar til at gøre en forskel for voksne med psykiske udfordringer - vi søger en kvalitetsbevidst tilbudsleder til Bosted Brovst. Vores mission er at hjælpe og understøtte vores beboere med at få de bedst mulige vilkår for at mestre sit eget liv. Vi gør det i kraft af høj faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde, og ved at integrere nyeste viden og forskning i vores arbejde.
Vi leder efter dig, der leder med tydelighed, som gerne vil have en hverdag med mening og indhold, og som har visioner for det socialpædagogiske arbejde på såvel tilbuddets- som områdets vegne og på vegne af vores beboere. Vi glæder os til at byde dig velkommen! Vores kerneydelse.
Bostedet Brovst levere bostøtte til 20 beboere efter servicelovens § 107 og 108. Bostedet Brovst er et bosted for voksne mennesker med en svær sindslidelse samt komplekse sideproblematikker, i form af f.eks. et overforbrug af rusmidler (dobbeltdiagnose), svær social tilpasning mv., samt eventuelle rets foranstaltninger. Vi arbejder ud fra en Recovery orienteret og rehabiliterende tilgang for at understøtte borgernes mulighed for at mestre deres egen tilværelse bedst muligt.
Om Bostedet Brovst Din ledelsesopgave. Som tilbudsleder skal du oversætte de politiske mål, så de omsættes til konkrete målsætninger og forbedringer. Du skal sikre de rette faglige kompetencer på dit tilbud, at opgavevaretagelsen er i overensstemmelse med gældende retningslinjer og at der er et godt samarbejde med kommunerne.
I din daglige ledelse vil du i tæt samarbejde med 1 afdelingsledere være optaget af høj trivsel, kvalitet i opgavevaretagelsen og et godt arbejdsmiljø med et godt blik for kompetenceudvikling. Derudover forventes du at sikre den løbende økonomistyring for tilbuddet, som fungerer på markedsvilkår ved salg af ydelser til kommunerne. Du bliver leder i et socialfagligt felt, hvor du skal kunne agere proaktivt og være på forkant med den faglige udvikling og de politiske vinde.
Du vil indgå i områdets ledergruppe og bidrage og modtage sparring på den strategiske-, faglige-, personalemæssige- og administrative driftsledelse. Via arbejdet i områdets ledergruppe vil du samtidig blive en vigtig aktør i den løbende udvikling af Området for Socialpsykiatri. Som tilbudsleder vil du få snitflader og indgå i et fællesskab med ledere og medarbejdere på eget tilbud, i Området for Socialpsykiatri og på tværs af virksomheden.” Læs mere om Området for Socialpsykiatri Læs mere om Specialsektorens, Mission, Vision og Værdier Læs mere om ledelsesgrundlag og ledelsesansvar i Specialsektoren Ledelsesgrundlag i Området for Socialpsykiatri Om dig.
Du har solid ledelseserfaring, herunder også erfaring med ledelse af ledere, gerne fra kommunalt eller regionalt regi. Du har erfaring med ledelse af døgntilbud Du har solid økonomiforståelse ift. sikker økonomistyring Din uddannelsesbaggrund kan se ud på mange måder, men det er afgørende, at du har erfaring fra Social- eller sundhedsområdet – og gerne med viden og kompetencer indenfor det socialpsykiatriske område. Du har sikkert en efteruddannelse inden for ledelse Du udøver ledelse tæt på den enkelte og har blik for medarbejderudvikling Du er visionær og ambitiøs og har lyst til at lede et døgntilbud i udvikling Du prioriterer inddragelse, er synlig og dialogskabende i alle relationer Du er en dygtig kommunikator og kan pitche den gode historie, når der er brug for det, både internt og eksternt.
Du er dygtig til at skabe rammer, struktur og systematik i hverdagen Vi tilbyder. Du bliver en del af en arbejdsplads med gode arbejdsvilkår, der er kendetegnet ved høj faglighed, en kompetent medarbejdergruppe, dygtige og engagerede lederkollegaer, fokus på lederudvikling og ledelsessparring. Du bliver en del af et område indenfor Specialsektoren der er kendetegnende ved et højt ambitionsniveau, kvalitetsudvikling, gensidig tillid og professionalisme.
Du får inden første arbejdsdag tilsendt en plan for dit opstartsforløb, ligesom du bliver tilknyttet en mentor, der er tilbudsleder i Området for Socialpsykiatri. En dygtig understøttende administration, som altid er parat til at hjælpe og dele ud af sin viden på området. Alt sammen for at sikre dig den bedst mulige opstart i jobbet.
Hvis du vil vide mere. Så er du velkommen til at kontakte Områdechef Carsten Kaalbye på telefon 22187065 eller via mail: c.kaalbye@rn.dk Praktisk. Ansøgningsfrist den 14. maj 2026 klokken 24.00 Forventet første samtale den 26. maj 2026 Afvikle personlighedstest og testtilbagelæsning mellem 1. og 2. samtale Forventet anden samtale den 1. juni 2026 Kandidater der går videre til anden samtale, skal påregne tid til forberedelse af case, der skal præsenteres til 2. samtale.
Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. Forventet opstart i jobbet den 1. august 2026
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


