Fuldtid · Færdselsstyrelsen

Teamleder til HR i Færdselsstyrelsen - Genopslag

Virksomhed
Færdselsstyrelsen
Lokation
Esbjerg
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Brænder du for ledelse og kan du løfte blikket og tænke strategisk samtidigt med, at du har et godt øje på detaljerne og den daglige drift? Så er det måske dig, der skal være vores nye teamleder for HR. Vi arbejder hver dag for ”hele vejen til sikker og bæredygtig mobilitet” og søger lige nu efter en teamleder til HR, der kan omsætte strategiske mål til konkret praksis og skabe sammenhæng i HR-indsatserne, så vi sikrer en god understøttelse af Færdselsstyrelsens direktion og øvrig ledelse.

Du vil få en central lederrolle tæt på direktionen og den øvrige ledelse i Færdselsstyrelsen og et tæt samarbejde i Transportministeriets koncern via personalechefnetværket. Du vil sammen med dit team være en vigtig samarbejdspartner i hele organisationen. Opgaverne spænder bredt fra ledelsesrådgivning og –sparring i forhold til ansættelsesretlige spørgsmål, retningslinjer og personalesager, til arbejdet med driftssystemer og –processer, arbejdsmiljø, trivsel og kompetenceudvikling.

Teamet har et højt fagligt niveau, højt humør og værdsætter det gode, tillidsfulde samarbejde med udbytterig sparring om opgaverne. ”Medarbejderne er Færdselsstyrelsens vigtigste aktiv og her er HR drivkraften, der skal være med til at sikre, at de kan trives, udvikle sig og lykkes med at løse vores kerneopgaver til gavn for vores kunder”, siger Henrik Vagner, vicedirektør for Administration og udvikling. Færdselsstyrelsen er en del af Transportministeriet og har hovedkontor i Ribe. HR er en del af vicedirektørområdet Administration og udvikling, og mere specifikt bliver du en del af kontoret HR, Jura og Direktionssekretariat.

Det betyder, at du får 2 teamlederkollegaer og refererer til kontorchef, Kristina Mortensen. Om dig Du har en relevant uddannelse og solid erfaring med HR. En juridisk baggrund vil være en fordel og du har gerne erfaring fra en politisk styret organisation.

Du er udviklingsorienteret og har blik for både driftsoptimering, forankring af værktøjer og langsigtet forandring. Du trives i vekselvirkningen mellem helhedsperspektivet og høj detaljeringsgrad og kan skabe en rød tråd fra strategi til forretningsnær praksis. Du har samtidigt et godt blik for organisationens behov, så vi sikrer den bedst mulige rådgivning og støtte.

Du kommer med en god erfaring som personaleleder, hvor du har arbejdet med at motivere, udvikle og skabe resultater gennem dit team. Som person er du energisk, optimistisk og inspirerende. Du går gerne forrest og er kreativ i opgaveløsningen, men du har ikke svært ved at lade andre løbe med opgaverne i lyset af den tydelige og motiverende retning.

Vi glæder os til at høre fra dig Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at sende en sms til kontorchef Kristina Mortensen på tlf. 41 87 18 23, så ringer Kristina tilbage til dig. Du søger stillingen via stillingsopslaget på fstyr.dk senest den 12. februar 2026.

Første samtale er planlagt til den 16. februar 2026 og anden samtale er planlagt til den 19. februar 2026. For de kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført et testforløb tirsdag d. 17. februar 2026 mellem 9-12.

Der indhentes referencer efter aftale samt straffeattest. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. april 2026 eller snarest derefter. Arbejdsstedet er i Ribe, og ansættelsen sker i henhold til relevant overenskomst.

Lønnen fastsættes på niveau med chefkonsulent med personaleansvar og følger rammerne i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. november 2025 (se side 31). Vi er en pendlervenlig og fleksibel arbejdsplads med fokus på balance mellem arbejde og fritid.

Du får det nødvendige udstyr til en velfungerende hjemmearbejdsplads. Vi værdsætter forskellighed Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet omkring os. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede – uanset baggrund – til at søge stillingen.

Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er godt 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse.

Vi tager ansvar for at spille hinanden gode og forpligter os på fællesskabet. Vi ved, at vi sammen skaber de bedste løsninger.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.