Fuldtid · Roskilde kommune

Synskonsulent til voksenområdet 35-37 timer på SCR Kommunikation

Virksomhed
Roskilde kommune
Lokation
Roskilde
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Ved Synsrådgivningen på SCR Kommunikation er en attraktiv stilling som synskonsulent inden for voksenområdet ledig til besættelse pr. 1/11-26. Timetallet er fleksibelt (35-37 timer) efter ønske.

Om stillingen Som synskonsulent skal du blandt andet udrede borgernes behov og udfordringer, afprøve synshjælpemidler og undervise i brugen af dem. Du skal desuden undervise i strategier og teknikker, der kan gøre det lettere at klare hverdagen med en synsnedsættelse. Stillingen omfatter også skriftlige opgaver såsom journalføring samt udarbejdelse af anbefalinger og ansøgninger til de kommuner, vi samarbejder med.

Om teamet Synsrådgivningen er en del af SCR Kommunikation og består af et børneteam, specialoptikere, IT-konsulent og et voksenteam med tre synskonsulenter. Voksensynsteamet på SCR er under forandring, og du kan selv være med til at præge den nye retning for fremtidens opgaver med mulighed for specialisering inden for fx IKT (IT-hjælpemidler). Det forventes, at du har lyst til at samarbejde med relevante fagpersoner, samarbejdspartnere og indgå i et tæt samarbejde med Synsrådgivningens øvrige konsulenter og specialoptiker.

Der vil løbende være mulighed for faglig sparring i synsteamet og på tværs af SCR Kommunikation med andre faggrupper, fx høreteam eller hjerneskadeteam. Synsrådgivningen fungerer som selvstyrende team. Vi arbejder i henhold til Serviceloven samt Lov om specialundervisning for voksne.

Målgruppen er voksne med synsnedsættelse bosiddende i Roskilde, Køge, Lejre, Greve, Solrød og Stevns kommune. Dit arbejde vil veksle mellem opgaver på SCR Kommunikation og besøg i borgernes hjem. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde struktureret og selvstændigt samt tage ansvar for planlægningen af dine arbejdsopgaver.

SCR Kommunikation har en projektorienteret profil, hvor vi løbende udvikler nye tilbud til borgerne, som giver god mulighed for faglig udvikling. Kvalifikationer Relevant grunduddannelse som fx ergoterapeut, optometrist, lærer, audiologopæd med praktisk erfaring inden for voksenområdet Gerne supplerende uddannelse inden for synsområdet - eller lyst til videreuddannelse Gerne specialiseret erfaring med fx mobilityundervisning og/eller ADL for borgere med synsnedsættelse Lyst til og flair for at arbejde med ældre borgere med synsnedsættelse IT-kundskaber på godt brugerniveau – og gerne flair for teknologi God til skriftlig og mundtlig formidling Vilje og lyst til at tilegne sig nye færdigheder og videreudvikle undervisningsmetoder i samarbejde med resten af teamet Evne til at arbejde selvstændigt og ansvarligt i henhold til lovgivningens rammer Kørekort (SCR Kommunikation stiller tjenestebil til rådighed) Vi tilbyder En velfungerende og engageret arbejdsplads med (tvær)faglig sparring Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid inden for rammerne En høj grad af indflydelse på arbejdsopgaver Mulighed for faglig udvikling via projekter, kurser og videreuddannelse Mentorordning det første år Mulighed for supervision Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter overenskomst med Danmarks Lærerforening. Inden ansættelse indhenter Roskilde Kommune straffe- og børneattest samt referencer.

Yderligere oplysninger fås hos synskonsulent Marie Jedig på tlf. 2137 1769 eller leder Anja Bau på tlf. 2928 1249.

Ansøgningsfrist: 18/9-26 kl. 12. Samtalerne forventes at foregå d.

28/9-26 ml. kl. 12.30 og 16. For yderligere oplysninger om SCR Kommunikation, se www.scr.kommunikation.roskilde.dk

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.