Fuldtid · Aalborg Universitetshospital, Thisted
Sygeplejersker til evalueringsansættelse, Thisted
Jobbeskrivelse
Er du uddannet sygeplejerske uden for EU og opholder du dig allerede i Danmark med evalueringsautorisation? Så har du nu mulighed for at søge en evalueringsansættelse i Thisted, hvor du sikres et trygt og udviklende forløb. Evalueringsansættelsen er et vigtigt skridt på vejen mod dansk autorisation som sygeplejerske.
Her får du mulighed for at afprøve dine kompetencer i praksis, blive en del af et engageret team og opleve det danske sundhedsvæsen indefra. Dette er et fælles stillingsopslag for Medicinsk og Akut Afdeling, Thisted og Intensiv og Medicinsk Sengeafsnit, Thisted, og derfor må du gerne angive, hvis der er et afsnit, du foretrækker at arbejde på (du kan læse mere om dem herunder). Der udbydes 5 stillinger med opstart fra juli 2026.
For Medicinsk og Akut Afdeling, Thisted (M5, MO3, Akut Sengeafsnit og Akutmodtagelse): På Medicinsk Sengeafsnit M5, Thisted varetager vi pleje og behandling af patienter med blodprop eller blødning i hjernen samt uhelbredeligt syge patienter i lindrende forløb. Du kan læse mere her: Medicinsk Sengeafsnit M5, Thisted På Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit MO3, Thisted modtager vi medicinske, ortopædkirurgiske samt øre-, næse- og halsopererede patienter. Du kan læse mere her: Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit MO3, Thisted På Akut Sengeafsnit, Thisted modtager vi patienter fra Akutmodtagelsen, der forventes færdigbehandlet og udskrevet inden for 72 timer.
Du kan læse mere her: Akut Sengeafsnit, Thisted I Akutmodtagelsen modtager vi alle akut henviste patienter samt patienter, som kommer ind med en ambulance. Sammen med en læge vurderes patienten og behandling opstartes (Akutmodtagelsen kaldes også for Skadestuen). Du kan læse mere her: Akutmodtagelse (Skadestue), Thisted Intensiv og Medicinsk Sengeafsnit, Thisted: På Intensiv og Medicinsk Sengeafsnit, Thisted yder vi intensiv pleje, observation og behandling af hospitalets mest kritisk syge patienter – herunder respiratorpatienter og særligt observationskrævende medicinske patienter.
Du kan læse mere her: Intensiv og Medicinsk Sengeafsnit, Thisted Om stillingen Som evalueringssygeplejerske vil du blive en del af et af afsnittene og udføre almindelige sygeplejeopgaver, herunder: Grundlæggende sygepleje af patienter indenfor de ovennævnte specialer Medicinhåndtering og dokumentation Støtte til daglig aktivitet og personlig hygiejne Samarbejde med kolleger om patientforløb Kommunikation med patienter og pårørende Tværsektionelt og tværfagligt samarbejde med kommune og hjemmepleje om patientforløbsplaner. Du vil blive mødt af kolleger, som har erfaring med at støtte sygeplejersker i evalueringsforløb, og du får vejledning undervejs. Vi lægger vægt på et trygt og respektfuldt læringsmiljø, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med vagtforpligtelse og tiltrædelse efter aftale - og forventes at forløbe over 6 måneder. Krav til ansøgere For at komme i betragtning til en evalueringsansættelse skal du: Være uddannet sygeplejerske fra et land uden for EU Have evalueringsautorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed Have gyldig opholds- og arbejdstilladelse Have bestået Prøve i Dansk 3 med minimum: Mundtlig kommunikation: 10 Læseforståelse: 7 Skriftlig fremstilling: 7 Du kan altid orientere dig på Evalueringsansættelse og evalueringsautorisation | Styrelsen for Patientsikkerhed, og du er selv ansvarlig for at kunne fremvise nødvendig dokumentation ved ansættelse. Vi tilbyder Et grundigt introduktionsforløb, hvor du lærer arbejdspladsen, kulturen og dine kolleger at kende.
Et fælles forløb sammen med andre i evalueringsansættelse, hvor I følges ad og deltager i fælles undervisning – herunder simulationstræning. En personlig mentor, som støtter dig både fagligt og socialt. Et tæt samarbejde med engagerede og erfarne kolleger, der gerne deler ud af deres viden.
Mulighed for at opnå værdifuld erfaring med sygepleje i Danmark. Løbende støtte og vejledning gennem hele ansættelsen. En hverdag præget af faglighed, hjælpsomhed og godt humør.
Sproglig og kulturel sparring med vores interne sprogkonsulent. Hjælp til at finde bolig i lokalområdet. Thisted – karriere og familielivet Thisted Sygehus er en del af Aalborg Universitetshospital og ligger 90 km fra Aalborg – midt i et område, hvor natur og nærvær går hånd i hånd.
Vi er et lille sygehus med stort hjerte, høj faglighed og et varmt kollegialt fællesskab. Her mødes mennesker fra hele verden i en kultur præget af åbenhed og respekt. Thisted er stedet, hvor du kan finde ro, rummelighed og et stærkt lokalt sammenhold.
Her er frisk luft, trygge rammer for familielivet, gode skoler og rige muligheder for fritid og friluftsliv. Kort sagt – her kan du både gøre karriere og trives som menneske. Du kan læse mere om mulighederne i Thisted her: Flyt til Thy Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Regionen og Dansk Sygeplejeråd.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til evalueringsansættelsen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske for Medicinsk og Akut Afdeling, Thisted Connie Elbeck van Der Kooij cevdk@rn.dk / +4521124704 og ledende oversygeplejerske for Afsnit for Anæstesi, Thisted Annemarie Dal Overgaard annemarie.overgaard@rn.dk / +4597650430 Hvis du har spørgsmål til dokumentation og sprogkrav, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Cederstrøm Christensen, m.cederstroem@rn.dk Ansøgning Send din ansøgning elektronisk via linket ”Søg job”. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen i Thisted – et sted med høj faglighed, stærke fællesskaber og plads til udvikling. Ansøgningsfrist er d.
30. april 2026. Samtaler vil blive afholdt d. 8. maj 2026.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


