Fuldtid · Region Sjælland

Sygeplejerske til Pacemakerklinikken, Sjællands Universitetshospital – Roskilde / Køge

Virksomhed
Region Sjælland
Lokation
Roskilde
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Om stillingenVi søger en engageret sygeplejerske til vores pacemakerklinik. Har du erfaring inden for kardiologi eller pacemakerområdet, er det en fordel – men vigtigst er lysten til at arbejde i et højt specialiseret felt og udvikle dine kompetencer over tid.Om osPacemakerklinikken er en specialiseret enhed med fokus på høj faglig kvalitet og kontinuerlig udvikling. Teamet består af otte erfarne sygeplejersker, som arbejder tæt sammen og prioriterer vidensdeling, samarbejde og et stærkt kollegialt fællesskab.Vi tilbyderEt fagligt stærkt miljø med engagerede kollegaerTværfaglige konferencer og ugentlig intern undervisningGrundig oplæring via mesterlære samt kurser i samarbejde med pacemaker- og ICD-leverandørerAlsidige og selvstændige opgaver inden for kontrol, analyse og programmering af patienter med pacemaker og ICDSamarbejde med både sygeplejerskekolleger og kardiologerMulighed for deltagelse i pacemakerrelaterede operationer Selv organiserende teamVi arbejder som et selv organiserende team med fokus på fleksibilitet, ansvar og øget indflydelse på egen arbejdsdag.

Arbejdstiden ligger i dagtimerne mandag til fredag, hvilket giver en stabil og forudsigelig arbejdsuge. ArbejdsopgaverSom sygeplejerske i Pacemakerklinikken får du et spændende og komplekst job med selvstændige og varierede opgaver. Du bliver en vigtig del af vores patientforløb og arbejder med kontrol, analyse og programmering af både fremmødte og virtuelle patienter med pacemaker- og ICD-enheder.Arbejdet kræver, at du trives med at arbejde analytisk og kan lide at fordybe dig i hjerterytmer.

Du vil løbende skulle vurdere data, identificere rytmeforstyrrelser og træffe fagligt velovervejede beslutninger, der har betydning for patientens behandling. Jobbet passer derfor perfekt til dig, der holder af at bruge dit kliniske overblik og dit gode hoved i løbet af dagen.Du bliver en del af et tæt samarbejde med både erfarne sygeplejerskekolleger og kardiologiske speciallæger og får mulighed for at deltage i pacemakerrelaterede procedurer og operationer.Stillingen indebærer korte og patientfokuserede konsultationer, hvor kommunikation og høj faglighed går hånd i hånd.VagtarbejdePacemakerklinikken er fritaget for vagtarbejde indtil videre. Fremadrettet forventes deltagelse i weekendarbejde cirka hver 8. uge i Kardiologisk Sengeafdeling.

Relevant oplæring vil blive tilrettelagt.Fremtidig placeringDet forventes, at Pacemakerklinikken i slutningen af 2027 flytter til Sjællands Universitetshospital i Køge sammen med resten af det kardiologiske speciale.KontaktHar du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Bay, Camilla Vedelsparre eller Shabnam Sadat på tlf. 4732 6134.Du er også velkommen til at aftale et besøg for at få et indtryk af klinikken inden ansøgning.Jobinterviews foretages løbende indtil rette kandidat er fundet.Om os Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS).

Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer. Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen.

Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne. Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her Se video om Sjællands Universitetshospital her

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.