Fuldtid · Bispebjerg Hospital

Sygeplejerske til den ambulante psykiatri på Østerbro

Virksomhed
Bispebjerg Hospital
Lokation
København
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vil du være en del af et ambulatorium, hvor vi tager et fælles ansvar og tilpasser behandlinger med udgangspunkt i individet, og hvor de er i deres sygdomsforløb? Da en af vores erfarne sygeplejersker går på pension, søger vi en sygeplejerske til et af vores 3 teams. Du bliver kontaktperson i et af vores 2 teams, der behandler psykoselidelser.

Her kommer du til at arbejde ud fra F-ACT modellen, som er en metode for ambulant psykiatrisk behandling, der giver os mulighed for at møde patienterne der, hvor de ønsker at lykkes. Hvordan ser en typisk dag ud? Vi starter dagen med at mødes i teamet.

Her planlægger vi dagen med særligt fokus på de patienter, der aktuelt har brug for en særlig indsats. Som kontaktperson har du faste udekørende dage, hvor du er en del af at varetage denne indsats. Anette Vårlid, som er sygeplejerske og koordinator forklarer: ”Når jeg en forårsformiddag cykler afsted på Kongens Nytorv føler jeg mig heldig fordi jeg får lov at arbejde ude, arbejde varieret – ude på cyklen & fra mit kontor i huset.” På ugens øvrige dage varetager du de patientforløb, som du er kontaktperson for.

Når du er tryg i rollen som kontaktperson får du et caseload på ca. 28 patienter. Dem planlægger du samtaler med ude i nærområdet, hjemme hos patienten eller på dit kontor i ambulatoriet.

Derudover har du ansvaret for at: Udarbejde behandlingsplaner Stå for medicinadministration Dokumentere og registrering af den faglige indsats i sundhedsplatformen Indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende Vores optageområde er København Ø og K, en levende bydel med udfordringer og muligheder. Der er et betydeligt samarbejde med civilsamfundet rundt om ambulatoriet. 5 kolleger har sat ord på, hvorfor de synes, at du skal søge stillingen! ”Jeg har nem adgang til min leder, og jeg synes, jeg bliver taget alvorligt, når jeg kommer med forandringsønsker” ”Vi har en åben, kollegial og hjælpsom kultur” ”Vi arbejder ligeværdigt med patienterne, og vi taler ordentligt med og om vores patienter” ”Jeg synes mit arbejde er meningsfuldt.

Jeg gør noget meningsfuldt med patienterne hver dag, og jeg griner med patienter hver dag” ”Dejlig lokation midt i København med fede rammer og eget kontor” Hvordan er det at være ny hos os? Når du starter, kommer du på en 1-årig kontaktpersonuddannelse med undervisning og sygeplejefaglig vejledning. Du vil under din opstart have to mentorer, som er dine kollegaer, der vil guide dig og svare på de spørgsmål, der opstår i løbet af din opstart.

Vi holder løbende temadage og kurser, så alle er klædt på til opgaverne. Du bliver ikke ladt alene med opgaver, og har altid dit team at sparre med. ”Patienterne udviser os tillid, og giver os et fint indblik i deres sind. Det kan være følelsestungt at bære til tider.

Men når vi arbejder med F-ACT, så bærer vi det sammen, og vi tager alle et fælles ansvar” - Tina Petersen, Oversygeplejerske. Hvem er du? Du er en fagligt dygtig autoriseret sygeplejerske, der kan arbejde struktureret og selvstændigt og bidrage med en anerkendende tilgang til patienter og samarbejdspartnere.

Du ønsker at bidrage til kvalitetsudvikling med et kreativt blik på teamets praksis. Løn- og ansættelsesvilkår Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1. juli 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger.

Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Ambulatoriet er beliggende på Strandboulevarden 96, 2100 København Ø.

Er du interesseret? Så send os din ansøgning via linket her på siden. Ansøgningsfrist er den 17. maj 2026.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Petersen på 27538649 eller tina.petersen@regionh.dk. Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. og 22. maj 2026. Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt. Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg.

Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler. Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Psykiatri i Region Hovedstaden som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.