Fuldtid · Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske søges til vikariat på sengeafdelingen på Maniitsoq Sundhedscenter
Jobbeskrivelse
Sygeplejerske søges til vikariat på sengeafdelingen på Maniitsoq SundhedscenterSygeplejerske søges til at dække et vikariat i perioden D. 6. juli 2026 til og med D. 2. oktober 2026.
Vikariatet er på sengeafdelingen på Maniitsoq Sundhedscenter Grønland Har du en drøm om at opleve, rejse og arbejde med dit fag i Grønland – så har du nu mulighed ved at søge et sommer- efterårs vikariat som sygeplejerske på en almen blandet medicinsk og kirurgisk sengeafdeling på et mindre Sundhedscenter i byen Maniitsoq, på Grønlands vestkyst. Du vil primært være ansat på en sengeafdeling, hvor du i samarbejde med dine kolleger er ansvarlig for at tilrettelægge og udføre sygepleje til de indlagte patienter, der kommer fra forskellige specialer. Patienterne er i alle aldre og indlægges til observation, stabilisering, behandling, pleje og rehabilitering.
Under tiden overflyttes patienterne til videre behandling på Dronning Ingrids Hospital eller til Rigshospitalet i Danmark. På afdelingen ses også patienter indlagt til palliation. Disse forløb tilrettelægges i samarbejde med og med støtte fra det landsdækkende palliationsteam.
Ligesom afdelingen lejlighedsvist kan have patienter med psykiatrisk lidelse indlagt. Behandling af patienter med psykiatriske lidelser sker ofte i samarbejde med den psykiatriske hjemmesygeplejerske og psykiatrien i Nuuk.Efter kl. 16.00 på hverdage og 24/7 i weekenderne fungerer afdelingen også som skadestue og ”lægevagt”.
Herunder vil du deltager i visitering af akutte patienter med mulighed for at tilkalde eller konferere med læge.I dit daglige arbejde referer du til afdelingens leder. Du arbejder primært i dag- eller aftenvagt. Du skriftes med dine kollegaer til at have tilkald til afdelingen fra hjemmet, i tidsrummet kl.
23:00 - 08:00.Den lokale ledelse på Maniitsoq sundhedscenter samarbejder med regionsledelsen, som fysisk befinder sig i regionssygehuset i Sisimiut.Vi tilbyder:Et job, hvor du i høj grad har tid til og mulighed for at udøve sygeplejeEt job, hvor du får brug for hele din faglighedSelvstændigt arbejde med gode mulighed for sparring hos kollegerEt job, hvor du kan præge din hverdag, arbejdsmiljø og være med til udvikle sygeplejenUndervisning af elever, studerende og medhjælpereVed fastansættelse kursus og udviklingsmulighederVi søger dig, der:Er uddannet og autoriseret sygeplejerske gerne med 1-2 års erfaring, gerne med specialuddannelse.Du er god til at igangsætte og motivereDu er omstillingsparat, kan have flere bolde i luften og kan arbejde selvstændigtDu er god til samarbejde, skabe gode relationer og samtidig bevare overblikket i akutte situationer.Bidrager til gode arbejdsmiljøKan lide nye udfordringerOm os:Maniitsoq Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Qeqqa og har omkring 60 ansatte. Fordelt på sundhedscenteret og de tre tilhørende sygeplejestationer i distriktets bygder. Sundhedscenterets sengeafdeling har plads til 18 indlagte patienter i alle aldre og dækker specialerne medicin og kirurgi ligesom der også med mellemrum er psykiatriske patienter indlagt.
Personaleteamet består af 4-5 sygeplejersker, 4 sundhedsassistenter og 4 sundhedshjælpere. Som sygeplejerske er du i dag- og aftenvagt og skiftes med dine kollegaer til at have tilkald om natten fra eget hjem - med en læge i bagvagt. Mellem kl.
16.00 og 08.00 og i weekenderne fungerer sengeafdelingen som skadestue – vi forventer dog ikke, at du har skadestueerfaringSundhedscenteret varetager derudover primærområdet somatisk- og psykiatrisk hjemmepleje, sundhedspleje, svangeromsorg, fysioterapi, veneria- og præventions klinik samt 2-3 læge konsultationer. Derudover har centeret et laboratorie, røntgen, sygeplejekonsultation, skadestue/modtagelse og apotek. Vi lægger stor vægt på, at plejen af og omgangen med vores patienter, indeholder værdier, såsom respekt, ordentlighed, anerkendelse og tillid.
De samme værdier præger vores omgang med hinanden på sundhedscenteret.Lidt om Maniitsoq:Maniitsoq ligger på Grønlands vestkyst, lige syd for polarcirklen mellem Nuuk i syd og Sisimiut i nord. Maniitsoq området er meget flot, omgivet af høje og savtakkede fjelde med gletsjer, der strækker sig ned til dybe fjorde. Der er ca.
3100 indbyggere i distriktet fordelt med ca. 2.500 i byen og resten i distriktets tre bygder. Bygderne besøges flere gange om året, og transporten foregår med båd.
Byen har de fleste moderne bekvemmeligheder, dagligvareforretninger, indenrigslufthavn, ugentlig forbindelser med kystskibet og i sommerhalvåret en hurtiggående bådrute til Nuuk.Fritidsaktiviteterne om sommeren er bl.a., vandring i fjeldene og sejlads blandt pukkelhvalerne, som kendetegner vores distrikt. I vinterhalvåret danser nordlyset på aften- og nattehimlen og om dagen er der mulighed for alpin- og langrendsski. Derudover har Maniitsoq en aftenskole med mange spændende aktiviteter og året rundt er der mulighed for forskellige sports aktiviteter.AnsøgningAnsøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dkStartdato: D.
6. juli 2026 eller efter aftaleAnsøgningsfrist: D. 26. juni 2026Ansættelsessamtaler afholdes løbendeKontaktInformation om stillingen kan indhentes ved Ledelses- og rekrutterings konsulent Ann Birkekær Kjeldsen e-mail: ABKJ@PEQQIK.GL eller ring +299 547516 læg besked så ringer jeg tilbage.BoligDer anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.Løn og ansættelseLøn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.StatsborgerskabSåfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthedDet Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dkI Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv.
Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter.
Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.glDet Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


