Fuldtid · Mariagerfjord Kommune

Sygeplejerske i aftenvagt pr. 1/4-2026 på Demenscenter Skovgården

Virksomhed
Mariagerfjord Kommune
Lokation
Hadsund
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Sygeplejerske i aftenvagt til Demenscenter Skovgården pr. 1. april 2026 Vi søger en engageret sygeplejerske til Demenscenter Skovgården i Mariagerfjord Kommune.  Vil du være med til at skabe trygge rammer og oplevelse af sammenhæng for beboere med demens? Brænder du for borgernær sygepleje og tværfagligt samarbejde?

Så er du måske vores nye aftenvagt! Hos os bliver du en del af et stærkt og dedikeret team, der arbejder tæt sammen, for at sikre den bedst mulige pleje og livskvalitet for beboerne. Vi lægger vægt på et trygt og omsorgsfuldt miljø hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd.  Der er tale om en nyoprettet stilling på fuld tid. Der vil være tale om arbejde i aftentiden.

Du forventes at arbejde hver 4. weekend. Om stillingen Som sygeplejerske i aftenvagt, spiller du en vigtig rolle i det daglige arbejde på centret. Du vil indgå i helhedsplejen i et fast team omkring en gruppe af beboerne, samt skulle træde til i resten af huset, når der opstår en akut situation. Dine opgaver vil blandt andet være: At udføre helhedspleje og sygeplejeopgaver med udgangspunkt i personcentreret omsorg.  Identificerer sygeplejebehov med afsæt i sygeplejefaglig udredning, værdighedsmodellen og relevante screeningsværksøjer.  At arbejde systematisk med tidlig opsporing (Tidlige observationer, TOBS og triagering) At udfører klinisk lederskab i komplekse, ustabile borgerforløb og bidrage til kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbet. At være rollemodel for dine kollegaer og inddrager kliniske retningslinjer, VAR og instrukser i tilrettelæggelsen af pleje og behandling.  Planlægger og udfører sygepleje til borgere med palliative behov.    Opgaveoverdrager sygeplejeindsatser i henhold til kompetenceprofiler og udfører videredelegation af sygeplejeindsatser til assistenter. At samarbejde med centersygeplejersken, demenskoordinatoren og andre relevante aktører for at sikre den bedste pleje.  Vi søger dig, der: Er uddannet sygeplejerske. Trives i et tværfagligt miljø og har gode samarbejdsevner. Har en holistisk tilgang og interesse for arbejdet med borgere med demens. Indgår empatisk og refleksivt i kommunikationen med borgeren (pårørende), kollegaer og samarbejdspartnere.  Har en struktureret og selvstændig tilgang til opgaveløsning Har evne til at prioritere og delegere opgaver. Behersker sygeplejefaglig dokumentation i omsorgssystemet.  Har viden om konflikthåndtering og herunder forebyggelse af vold og trusler gennem deeskalering. Er fleksibel i arbejdet med at løse kerneopgaver. Er omstillingsparat og kan håndtere forandringer. Bevarer roen og overblikket i uforudsete situationer. Vi tilbyder: En spændende stilling med fokus på faglighed og løbende mulighed for udvikling. Godt introduktionsprogram med mentor ordning.    Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, samt mulighed for at være en del af en meget aktiv personaleforening.   Løbende kompetenceudvikling og mulighed for faglig sparring og udvikling.      En arbejdsplads, hvor vi vægter et stærkt kollegialt fællesskab, nærvær og kvalitet i plejen. Medindflydelse på egen arbejdsplan.  Ansættelsesvilkår Stillingen ønskes besat pr.

01.04.2026. Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst. Vi forventer at afholde ansættelsessamtale løbende og senest fredag den 20. februar 2026 fra kl.

8-14. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Dorthe Lynge på mobil 3058 0772.  Om Demenscenter Skovgården Demenscenteret i Hadsund rummer 66 demensboliger og to aflastningsstuer fordelt på syv leve-bo-miljøer. Som sygeplejerske på plejecentret spiller du en central rolle i at sikre høj kvalitet i pleje, omsorg og sygepleje til beboerne. Mange af vores beboere har komplekse sygdomsbilleder præget af multisygdom, herunder kognitive funktionsnedsættelser som demens og psykiske lidelser samt komplekse sundheds- og socialfaglige problemstillinger. Du vil, ud over dine faste aftenvagtskollegaer, have et tæt samarbejde med plejecenterlederen, centersygeplejersken, to faglige teamledere – begge sygeplejersker – samt vores demenskoordinator, der ligeledes er sygeplejerske. På Skovgården arbejder vi ud fra en personcentreret omsorgstilgang med afsæt i Tom Kitwoods teorier. Vi prioriterer systematisk faglig udvikling i alle teams gennem undervisning og beboerkonferencer. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med fokus på kontinuerlig udvikling, et stærkt fagligt og tværfagligt samarbejde samt gode fysiske rammer og et sundt arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring.

Beboernes trivsel er vores højeste prioritet, og vi tror på, at ”Samarbejde er en professionel pligt.” Vores arbejde har modtaget flere anerkendelser. I 2022 blev vi nomineret til ”Danmarks bedste plejehjem”, og vi har vundet priser for ”Årets mest innovative boligindretning for mennesker med demens”, ”Årets bedste demensindsats” (2019) samt ”Årets bedste demensindsats” (2024) for vores nytænkende Bagedyst.  Om Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet.

Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.  I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere.

Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.    

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.