Fuldtid · Syddjurs Kommune
SyBA søger social- og sundhedsassistent til fast stilling og 1‑årigt vikariat i Hornslet
Jobbeskrivelse
Team med stærkt sammenhold søger social- og sundhedsassistenterVi søger to imødekommende og engagerede social- og sundhedsassistenter til Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud (SyBA), Tendrup Møllevej 115 B i Hornslet – én til en fast stilling og én til et 1‑årigt vikariat med tiltrædelse snarest muligt.Du er et varmt og rummeligt menneske med lyst til at støtte borgere, der er kognitivt svært udfordrede, har behov for struktur i hverdagen og finder glæde i mange små aktiviteter og stjernestunder.Vores borgergruppeHar du flair for eller interesse i at arbejde med mennesker, som har omfattende kognitive og sociale udfordringer som følge af erhvervet hjerneskade? Har du samtidig lyst til at yde pleje og omsorg til borgere, der ikke selv kan varetage personlig hygiejne? -Så mangler vi dig i vores faglige fællesskab på Tendrup Møllevej et botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade.Borgerne har komplekse problematikker, der kræver en højt specialiseret pædagogisk tilgang. Derfor søger vi dig, der er robust, fagligt nysgerrig og motiveret for at arbejde med mennesker, som f.eks. kan være hurtigt udtrættede, have hukommelses- og orienteringsvanskeligheder, udfordringer med planlægning og overblik samt sproglige og personlighedsmæssige ændringer.Borgerne har behov for støtte til personlig hygiejne, omsorg og et professionelt, varmt hjerte for at kunne opleve en meningsfuld hverdag med afsæt i egen livshistorie, interesser og netværk.
Mange borgere har behov for fuld hjælp til personlig pleje, og flere er sengeliggende og liftbrugere.Der bor i alt 15 borgere i botilbuddet, heraf 3 i selvstændige lejligheder. Borgerne er i alderen 35–63 år.Vores faglige tilgangVi arbejder med en høj grad af tværfaglighed med udgangspunkt i neuropædagogisk tænkning samt KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik), som er vores fælles faglige fundament.Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team med loyale og positive kolleger, et godt arbejdsmiljø og gode muligheder for faglig udvikling. I afdelingen er der ansat pædagoger, social- og sundhedsassistenter, hjælpere, ergoterapeuter og sygeplejersker.ArbejdstiderHos os er der brug for dig både dag, aften og weekend.
Så du skal se det som en fordel at have skiftende arbejdstider og arbejde hver 2. – 3. weekend.Vi tilbyderEt grundigt onboardingforløb med introvagter, hvor du introduceres til opgaverne sammen med en fast medarbejder. Du vil blive oplært i de sundhedsfaglige opgaver af sundhedsfagligt ansvarlige medarbejdere.Derudover får du tilknyttet en mentor, som støtter dig i opstartsperioden, koordinerer din introduktion i samarbejde med dig og teamet og bidrager til din læring og trivsel gennem løbende samtaler efter behov.Kontakt og ansættelsessamtalerDu kan læse mere på: Bostøtte og botilbud for borgere med erhvervet hjerneskade - Syddjurs Kommune og er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Bente Lund på tlf. 20402413, hvis du ønsker at vide mere. Ansøgningsfrist d.
20. maj 2026Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. maj. 2026. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/jobVi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere.
Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; "Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag. Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil.
Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


