Fuldtid · DANSK RØDE KORS (Center Sandholm)
Sundhedsplejerske til Modtagecenter Sandholm i Allerød (deltid)
Jobbeskrivelse
Vil du gøre en forskel for børn og unge på flugt? Er du erfaren sundhedsplejerske med lyst til at arbejde i et unikt og meningsfuldt felt, hvor din faglighed kan gøre en forskel fra første møde med børn og unge? Vi søger en sundhedsplejerske til vores sundhedsklinik i Modtagecenter Sandholm, hvor du bliver en vigtig brik i at skabe trygge rammer og fremtidsperspektiv for børn og unge, der netop er ankommet til Danmark som asylansøgere.
Den sundhedsfaglige indsats varetages fra sundhedsklinikken på centret, hvor et team bestående af sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger og kliniksekretær arbejder tæt sammen. Vi arbejder efter Sundhedsstyrelsens vejledninger for sundhedsydelser til børn og unge. I klinikken i Sandholm modtager vi nyankomne asylansøgere, herunder familier med børn og også uledsagede mindreårige, der bor på det tilknyttede Børnemodtagecenter for uledsagede mindreårige asylansøgere.
Vi søger aktuelt en sundhedsplejerske på deltid til at styrke og supplere den sundhedsfaglige indsats i klinikken. Dine arbejdsopgaver Som vores nye sundhedsplejerske bliver du en del af et tværfagligt og dedikeret sundhedsteam. Du vil arbejde tæt sammen med en anden sundhedsplejerske på stedet og indgå i et fagligt netværk med kollegaer fra de øvrige klinikker.
Dine opgaver vil være at: Udføre medicinske modtagelser af nyankomne børn og unge op til 18 år Gennemføre sundhedssamtaler med børn og unge op til 18 år Varetage opfølgende sundhedsydelser til nyfødte Koordinere det sundhedsfaglige arbejde omkring familier - i samarbejde med bl.a. socialkoordinatorer, pædagoger, omsorgsmedarbejdere og børnepsykologer på centret Varetage undervisning i seksuel sundhed på skolen for børn og unge i Sandholm Arbejde tæt sammen med børnehaven og lave et oplæg om bl.a. sund kost Arbejder sammen med øvrige kollegaer omkring uledsagede mindreårige asylansøgere, herunder børn med gadeorienteret adfærd Forventninger til dig Du er autoriseret sundhedsplejerske og gerne uddannet i ADBB og PUF. Du er motiveret for at arbejde med mennesker i udsatte livssituationer, og du trives i en hverdag med varierende opgaver. Du samarbejder naturligt og professionelt på tværs af faggrupper.
Derudover lægger vi vægt på, at du: Har erfaring med – eller stor interesse for – interkulturelt arbejde Er ansvarsbevidst, struktureret og god til at følge opgaver til dørs Har stærke skriftlige kompetencer på dansk, da dokumentation er en vigtig del af arbejdet – og du er samtidigt velformuleret på engelsk Har gode digitale kompetencer, er vant til at arbejde i elektronisk journalsystem og er en rutineret bruger af Office-pakken Hvorfor vælge os Hos os bliver du en del af en organisation med et stærkt humanitært værdigrundlag, hvor din faglighed får lov til at folde sig ud og gøre en reel forskel, og hvor du får: Et meningsfuldt arbejde i en kompleks og vigtig samfundsopgave Gode muligheder for faglig og personlig udvikling – bl.a. via kurser og årlige temadage Et stærkt kollegialt fællesskab med højt fagligt niveau Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde Læs mere om Modtagecenter Sandholm her. Det praktiske Du bliver ansæt efter overenskomst med DSR (Staten) Arbejdstid: 7 timer ugentligt på hverdage i dagtimerne, efter nærmere aftale Kørekort: Vil være en fordel Tiltrædelse: Snarest muligt Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød Referencer: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvises en privat straffeattest Sådan søger du Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk Ansøgningsfrist: 8. juli 2026 Ved spørgsmål til stillingen kontakt konstitueret funktionsleder i sundhedsklinikken Dorte Brønnum Nystrup på mail dbny@redcross.dk og telefon 2940 9435.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og den 14. eller den 15. juli 2026 Røde Kors asylafdeling har været asyloperatør i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


