Fuldtid · Københavns Kommune

Studentermedhjælper til tidsbegrænset ansættelse til graffitibekæmpelse i enheden Kontrakter, Afdelingen Bynatur og Renhold

Virksomhed
Københavns Kommune
Lokation
København
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

I Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen søger vi en dygtig studentermedhjælper til at understøtte den ansvarlige projektleder med håndtering af graffitiafrensning, herunder at planlægge og gennemføre tilsynsarbejde i byens parker og gader, håndtere diverse administrative opgaver samt besvare henvendelser fra leverandører, borgere og kolleger rundt om i Københavns Kommune. Hvorfor vælge os? Hos os får du muligheden for at arbejde i et dynamisk miljø, hvor du bliver en del af en gruppe på 24 engagerede medarbejdere.

Enheden arbejder bl.a. med kontrakter og med at udvikle driften af byen og håndtere forskellige problemstillinger i byen, herunder graffitibekæmpelse. Graffitibekæmpelsen indebærer blandt andet, i samarbejde med vores leverandør, at sørge for graffitiafrensning på kommunens ejendomme og byudstyr, og du vil støtte projektlederen med den vigtige opgave med graffitibekæmpelse i Københavns parker og gader. Leverandørens opgave er fastlagt i en kontrakt, som danner grundlaget for leverandørens opgavevaretagelse og vores samarbejde herom.

Dine arbejdsopgaver Der er forskellige typer af arbejdsopgaver, og du kommer blandt andet, i samarbejde med projektlederen, til at beskæftige dig med at planlægge ruter og tidspunkter for tilsyn udføre tilsynsarbejde ude i byen behandle data fra tilsyn og udarbejde rapporter besvare og sagsbehandle henvendelser fra leverandører, kolleger og borgere opdatere og vedligeholde viden på graffitiområdet være behjælpelig med kontrakttilføjelser, herunder ajourføring af diverse lister journalisere i sags- og dokumentationshåndteringssystem optimere og strukturere mapper, sager og dokumenter i vores sagsbehandlingssystemer udføre undersøgelsesarbejde i forbindelse med forespørgsler fra interne eller eksterne parter Om dig Vi søger en selvstændig og struktureret studerende med flair for administrative opgaver. Du ser vind og vejr som en spændende udfordring og befinder dig godt i et åbent kontorlandskab. Du er proaktiv, stiller spørgsmål ved tvivl og har gode IT-kundskaber, især i Excel og Word.

Kendskab til GIS, eDoc eller PUMA er en klar fordel. Du skal gerne have minimum to år tilbage af din uddannelse. Vi forestiller os, at du interesserer dig for udvikling af byen samt processer og administration i en politisk styret organisation.

Arbejdssted Arbejdsstedet er som udgangspunkt Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, Kontrakter, Njalsgade 13-17, 2300 København S. Enkelte møder og aktiviteter kan finde sted ude i byen. Tilsyn udføres udendørs i alle Københavns bydele.

Ansættelsesvilkår Den ugentlige arbejdstid er på 10 timer. Vi tilbyder flekstid, så du kan tilpasse arbejdet til dine eksamensperioder. Opstart den 2. marts 2026 eller efter aftale.

Ansættelsen er tidsbegrænset til og med den 31. december 2026 med mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde. For stillingen er det en forudsætning, at du er aktiv studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt.

Mere information Har du spørgsmål, så kontakt specialkonsulent Emil Wibeck-Nilsson på 20 18 19 01. Søg via linket senest søndag den 15. februar 2026 Samtaler forventes afholdt den 23. februar 2026. Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet.

Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.