Fuldtid · Erhvervsstyrelsen

Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver - studiejob i Erhvervsstyrelsen (Esbjerg)

Virksomhed
Erhvervsstyrelsen
Lokation
Esbjerg
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Er du studerende, og brænder du for at udvikle dine kompetencer inden for videoproduktion, sociale medier, branding, visuel og skriftlig kommunikation? Har du lyst til at bruge din faglighed på indhold, der gør en forskel i samfundet? Så har vi et studiejob, der giver dig både praktisk erfaring og ansvar – uden at du skal kunne det hele fra dag ét.

Hos Erhvervsstyrelsen i Esbjerg søger vi nu en studentermedhjælper med interesse for kommunikation, der kan bidrage til en bred vifte af forskellige opgaver. Den 1. januar 2026 blev Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen sammenlagt. Din kommende arbejdsplads vil blive markedsovervågningsafdelingen i Esbjerg, som arbejder med produktsikkerhed, sundhed og energi.

Hvad kommer du til at arbejde med? Hvordan får vi unge til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang, når det f.eks. kommer til fyrværkeri, tatovering, puff bars eller lattergas? Hvordan gør vi komplicerede regler forståelige for virksomheder og borgere?

Og hvordan ændrer vi forbrugeradfærd gennem visuelle kampagner? Det er blot nogle af de spørgsmål, som vi arbejder med i hverdagen - og som du bliver del af. Du vil indgå i et team, der producerer indhold i øjenhøjde og formidler komplekse budskaber i levende billeder, dynamiske SoMe-formater og med andre kommunikationsfaglige greb.

Du skal ikke kunne det hele fra start. Vi forventer blot, at du som studerende møder ind med gåpåmod og lysten til at lære. Stillingen er derfor oplagt for dig, der gerne vil opbygge praktisk erfaring med kommunikation i en stor, offentlig organisation.

Dine opgaver Du bliver en del af et team, der arbejder kreativt og proaktivt med kommunikation på tværs af platforme. Du får god mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver, men du kan bl.a. komme til at: filme, klippe og tekste videoindhold tage billeder og skrive mindre tekster til interne og eksterne platforme være med til at udvikle SoMe-indhold, der engagerer – til mange forskellige målgrupper hjælpe med diverse kommunikationsopgaver i teamet, både eksternt og internt Din profil Vi forestiller os, at du: er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx inden for kommunikation, journalistik, marketing, samfundsfag, branding, multimediedesign eller lignende. er nysgerrig, tager ansvar for opgaverne og ønsker at lære har drive og interesse for både skriftlig og visuel kommunikation kunne have lyst til at udvikle dig indenfor videoformidling – fra idé til optagelse, redigering og færdigt produkt er nysgerrig på AI og nye digitale muligheder trives i samarbejdet med mange fagligheder arbejder selvstændigt, energisk og med både gåpåmod og humor Din kommende arbejdsplads Du bliver en del af Kunder og Kommunikation og får arbejdsplads i vores moderne kontor i Esbjerg – med mulighed for delvist hjemmearbejde. Vi arbejder strategisk og kreativt med at skabe størst mulig samfundsværdi i vores indsatser, og vi går gerne nye veje i vores formidling.

Praktisk Stillingen er på ca. 10-20 timer om ugen med forventet tiltrædelse hurtigst muligt. Det konkrete timetal aftales nærmere og kan tilpasses dit studie.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Kommunikationsmedarbejder Mia Bentzen, tlf. 29 23 96 92.

Kommunikationschef/kontorchef Christian Pors Sagen, tlf. 25 43 16 10 Har du spørgsmål til ansættelsesforhold, kan du kontakte HR rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen tlf. 91 33 45 70.

Ansøgningsfrist den 20. februar 2026. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 9. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.