Fuldtid · Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Studentermedhjælper søges til administrative og økonomiske opgaver i Signalling Operations, Banedanmark

Virksomhed
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
Lokation
København V
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vi søger en studentermedhjælper, der kan bidrage til løsning af administrative og økonomirelaterede opgaver i Signalling Operations. Opgaverne vil blandt andet omfatte mødebooking, intern kommunikation, journalisering af sager, dokumenthåndtering, opfølgning på administrative processer samt understøttelse af sektionens arbejde med strukturering og koordinering af mindre opgaver. Der vil desuden være mulighed for at bistå fuldtidskollegaer i forbindelse med større projekter herunder med administrative og økonomiske støtteopgaver.

Stillingen er relevant for dig, der læser eksempelvis økonomi, administration, offentlig forvaltning, business administration eller lignende, og som ønsker praktisk erfaring med administrative arbejdsgange og økonomisk understøttelse i en større offentlig organisation. Vi forestiller os, at du arbejder struktureret, er opmærksom på detaljer og trives med opgaver, der kræver overblik, koordinering og systematik. Derudover at du har interesse for administrative processer, økonomisk opfølgning, dokumentation og generel driftsunderstøttelse.

Vi tilbyder en deltidsstilling på 15 timer om ugen i et arbejdsmiljø med en god og humoristisk tone, hvor der samtidig er fokus på kvalitet, samarbejde og respekt for den enkelte. I Signalling Operations lægger vi vægt på at levere et professionelt og gennemarbejdet grundlag til vores samarbejdspartnere og interessenter. Du bliver en del af en sektion med høj faglighed og får mulighed for at opbygge erfaring med administrative og økonomiske opgaver i praksis.

Kendskab til jernbanen er ikke en forudsætning, da du vil blive introduceret til de relevante områder undervejs. Signalling Operations - din nye arbejdsplads Som en del af vores team er du med til at udvikle fremtidens grønne og digitale jernbane, som er et af Danmarks største infrastrukturprogrammer. Her får du mulighed for at forbedre processer, arbejdsgange og samarbejdsformer i en organisation i udvikling, og du kommer tæt på beslutninger i komplekse projekter.

Dine 38 kollegaer er fordelt på fire teams og bidrager med forskellige fagligheder og baggrunde. Vi vægter diversitet, inklusion og godt lederskab, så alle kan bidrage til en velfungerende jernbane. Vi tror på, at motiverede medarbejdere skaber de bedste resultater.

Derfor prioriterer vi både din faglige udvikling og trivsel højt. Har du lyst til kurser eller ekstra uddannelse, er der mange muligheder. Vi giver dig fleksibilitet i hverdagen med mulighed for hjemmearbejdsdage og flextid, så du kan planlægge dine opgaver på den måde, der fungerer bedst for dig.

Du kommer til at arbejde centralt i København tæt på Fisketorvet og Dybbølsbro Station, med gode parkeringsmuligheder for både bil og cykel. Herudover tilbyder vi fælles kantine, frugtordning, café og motionsrum, så hverdagen bliver både nem og inspirerende. Løn Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 143,15kr. i timen. Ansøgning og kontakt Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Sashia Bruun Andersen på 21834554. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning og CV snarest.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” neden for og følger instrukserne. Vi ser frem til at høre fra dig. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Du vil blive informeret, inden der bliver indhentet en reference. 

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.