Fuldtid · KU - SUND - PANUM KBH N
Studentermedhjælp (betjent FU) til Institut for Neurovidenskab
Jobbeskrivelse
Institut for Neurovidenskab (IN) ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger en betjent med tiltrædelse 15. juni 2026. Stillingen egner sig som studenterjob eller flexjob. Om os IN er et institut med 180 ansatte og 150 tilknyttede forskere og studenter fordelt på 29 forskningsgrupper.
Vi udøver forskning og undervisning i nervesystemets udvikling, struktur, funktion og sygdomme. Forskningen spænder fra studier af nervesystemets højere funktioner og sygdomme til studier af nervevæv på cellulært niveau. Vi har laboratorier og kontorer på 3 etager i Panum bygningen og 2 etager i Mærsk-tårnet.
Arbejdsopgaver Som betjent hos os er din opgave at understøtte, at vores lokaler fungerer som arbejdsplads for vores medarbejdere og studerende. Du vil organisatorisk blive en del af IN’s sekretariat. I det daglige vil du primært arbejde med de ledende laboranter på etagerne og samarbejde med vores anden betjent.
Dine primære arbejdsopgaver er: Distribution af kitler til og fra kittelstationerne Distribution af laboratorieglasvarer til/fra laboratorierne/substratafdelingen herunder sortering af glasvarer i laboratorierne Opfyldning af øvrige fællesvarer (køkkenruller, sæbe, printerpapir mm) i lager, printer og skabe Opfyldning af hvide spande til klinisk risikoaffald i laboratorierne Bortskaffe GMO-affald, emballager mv. til kælder Vask og udskiftning af håndklæder og viskestykker Afkalkning af kaffemaskiner/vandkogere efter behov Månedlig rengøring af køleskabe Returnere tallerkener og service til kantinen Ferievikar for vores anden studentermedhjælp Deltagelse i fælles møder med teknisk og administrativt personale Øvrige ad hoc opgaver Du skal gerne Have flair for praktiske og – i mindre omfang – tekniske opgaver Være fleksibel og samarbejdsorienteret Være i stand til at arbejde selvstændigt Have et udpræget servicegen Kunne tage initiativ og selv identificere opgaver Have erfaring med IT på brugerniveau Have kendskab til arbejde i laboratorier Desuden er det en fordel, hvis du kan begå dig på både dansk og engelsk, da en væsentlig del af vores medarbejdere og studerende er internationale. Vi tilbyder dig en stilling på et stort og mangfoldigt institut med spændende forsknings- og uddannelsesområder. Vi er en travl og dynamisk arbejdsplads med en åben, uformel og humoristisk tone og et godt arbejdsklima.
Vi tilbyder dig gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og har et mål om at levere stærke faglige resultater og service til tiden. Løn og ansættelsesforhold Arbejdstiden er på 8 timer om ugen fordelt på 2 faste ugedage i tidsrummet 10-14. Jobbet er med fast ansættelse.
Er du studerende er ansættelsen betinget af, at du er indskrevet som studerende på en institution for videregående uddannelse. Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale Lager- og handelsarbejdere i hovedstaden. Din ansøgning Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 6. maj 2026.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i umiddelbart efter. Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Yderligere spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til administrationschef Lars Erik Kühl, tlf.
93565802 eller e-mail lars.kuhl@sund.ku.dk
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


