Fuldtid · Høje-Taastrup Kommune
STØTTECENTRET/FRISTEDET søger en social- og beskæftigelsesvejleder til en fast stilling
Jobbeskrivelse
Støttecentret/Fristedet i Høje-Taastrup Kommune er i rivende udvikling – og vi har brug for dig. Vi søger nye kolleger, der trives med mange bolde i luften og er omstillingsparate i en hverdag, hvor tingene går stærkt.Hvem er vi:Støttecentret yder §85 og §107 vejledning til en bred vifte af borgere med særlige behov – udviklingshæmmede, sent udviklede, senhjerneskade, borgere med autisme spektrum forstyrrelser og borgere med dobbelt diagnose – alle bosat i egen bolig i Høje-Taastrup Kommune.Fristedet er et §79 uvisiteret tilbud for samme målgruppe som StøttecentretSom social- og beskæftigelsesvejleder vil du skulle yde støtte i borgerens eget hjem, i Støttecentret eller i grupper. Pt. har vi følgende grupper: 2 gå-hold, mad-hold og et sundheds-hold.Vejledningen tager udgangspunkt i § 85 eller §107. Formålet er at støtte den enkelte borger i at udvikle og udnytte egne ressourcer og at kompensere for nedsat funktionsevne.
Støtten tager udgangspunkt i at skabe en tilværelse på borgerens egne præmisser, herunder at udvikle, bevare eller forbedre fysiske, psykiske eller sociale kompetencer, så borgeren får så selvstændig en tilværelse som muligt. Som en del af vejledningen kan du også komme til at arbejde beskæftigelsesrettet og evt. have mentorfunktion for nogle borgere.Vejledningen foregår primært i dagtimerne, men enkelte borgere har behov for vejledning efter kl. 17.00. Derudover kan der være en aften i Fristedet.
Stillingen vil indebære 1-2 aftener om ugen. Fristedet er et aktivitetsbaseret tilbud, hvor medlemmerne kommer for at skabe eller bevare relationer og derigennem forebygge ensomhed. Der foregår forskellige ting på en klubaften såsom: Ture ud af huset, madlavning sammen med en frivillig fra Røde Kors, hyggelige snakke og mange andre aktiviteter.Vi er en personalegruppe, der arbejder i et professionelt arbejdsfællesskab med høj faglighed, hvor sparring og supervision er en naturlig del af vores hverdag. Vi prioriterer socialt samvær, humor og har fokus på trivsel for at bevare den gode arbejdsplads.Metoder:Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang og tager udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme.Vi arbejder med dokumentation i Sensum One, og dokumentationsarbejdet er en stor del af vores daglige arbejde, hvor vi arbejder med indsatsplaner og mål ud fra SMART mål. Derfor er det et krav, at man er rutineret i at arbejde med dokumentation.I Støttecentret arbejder vi med KRAP som fælles pædagogisk tilgang til vores borgere.
Det er en tænkemåde og et menneskesyn, hvor den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang er bundet op på respekt for det enkelte menneske. Vi forventer: At du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelseAt du har kendskab til målgruppenAt du har et positivt og respektfuldt menneskesynAt loyalitet, fleksibilitet og følgeskab er en selvfølgelighedAt du tænker samarbejde og sparring i et team, som en naturlig del af arbejdetAt du kan reflektere etisk over egen praksisAt du kan arbejde målrettet med borgerneAt du kan håndtere en ofte omskiftelig hverdag med mange bolde i luftenAt du er stærk i det skriftlige arbejde og brug af IT At du har kendskab til og kan arbejde med KRAP Vi tilbyder:Pædagogiske udfordringer hver dagFaglig sparring og kompetenceudviklende supervisionEn personalegruppe med høj faglighedEn arbejdsplads med høj social kapitalEn arbejdsplads som vægter høj faglighed med løbende uddannelsesmuligheder Yderligere oplysningerDu ansættes i Støttecentret under Tilbud på Socialområdet.Tiltrædelse: 16. marts 2026 eller snarest muligt. Ansøgningsfristen onsdag den 28. januar 2026.Ansættelsessamtaler vil foregå løbende.Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og følger reglerne om lokal løndannelse.Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til områdeleder Heidi Rømer Ibsen på tlf.: 2011 7731 eller faglig teamkoordinator Susan Dissing-Larsen på tlf.: 3061 1723
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


