Fuldtid · Bispebjerg Hospital
Specialpsykolog, eller erfaren psykolog, til dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser
Jobbeskrivelse
Denne stilling er til dig, der kan lide: intensivt behandlingsarbejde med børn og unge og deres familier. at lede komplicerede patientforløb i et kompetent og erfarent tværfagligt behandlingsmiljø. at arbejde et sted, hvor faglig refleksion og supervision vægtes højt. at være med til at sætte dit præg på afsnittets fortsatte udvikling. Er du uddannet specialpsykolog eller næsten færdig med din specialpsykolog uddannelse, er interesseret i spiseforstyrrelser og terapeutisk arbejde med børn og unge og deres forældre, og har lyst til at arbejde i et tværfaglig team, så er dette måske stillingen til dig. Stillingen kan også søges af erfaren psykolog med erfaring indenfor spiseforstyrrelser og psykoterapi, gerne med udredningskompetencer indenfor børne og ungdomspsykiatri.
Om Dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser B13B I vores afsnit varetager vi behandling af børn og unge med alvorlige spiseforstyrrelser i aldersgruppen 12-17 bosiddende i hovedstadsområdet og på Bornholm. Afsnittet har højt specialiseret funktion - en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit, og døgnafsnit med tilknyttet udkørende team - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”. I alle enheder er familien direkte og aktivt involveret i behandlingen.
Omdrejningspunktet for behandling af børn og unge med spiseforstyrrelse er familiebehandling, der sigter mod at forældrene bliver i stand til at hjælpe deres børn til genernæring. Der arbejdes med normalisering af vægt og spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, arbejde med motivation og støtte barnet/den unge til at kunne tackle de svære spiseforstyrrede tanker. Du bliver tilknyttet dagafsnit og refererer til afsnitsledelsen for dag og døgnafsnit.
Der er tæt samarbejde mellem dag og døgnafsnit, og stor fokus på samarbejde med ambulatorium for at skabe sammenhæng i patientforløbene. Vi har fokus på tværfaglig supervision for både at dygtiggøre os, samt at støtte hinanden i arbejdet med familierne. Der er en del kursusvirksomhed i spisesøjlen, hvor der jævnligt er undervisning og workshops med danske og udenlandske eksperter på spiseforstyrrelsesområdet.
Spisesøjlen har samarbejdsaftale med pædiatrisk afdeling på Herlev Hospital om de somatiske problemstillinger. Medarbejdertrivsel vægtes højt. Vi har en dynamisk og medinddragende kultur med fokus på behandlingskvalitet og kompetenceudvikling.
Dagafsnittene er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg. Behandlingstilgang Vores behandling er baseret på en kombinationsbehandling af familie- og gruppebehandling centreret omkring miljøterapeutisk måltidsstøtte. Vi arbejder med: Familiebaseret terapi Kognitiv terapi (KAT) Dialektisk adfærdsterapi (DAT) En nyere tilgang som vi ønsker at implementere mere, er Emotionsfokuseret forældretræning Udredning og behandling af psykiatrisk komorbiditet Der er tæt samarbejde med vores BUC Team for selvskade.
Dine opgaver i teamet vil være: Du er tovholder på patienternes behandlingsforløb i dagafsnittet, sikre koordination og sammenhæng under forløbet Du leder de ugentlige udrednings- og behandlingskonferencer i afsnittet Sammen med afsnitsledelsen at være med til at sikre den faglige kvalitet af udredning og behandling for børn og unge med spiseforstyrrelser Varetager gruppebehandling i samarbejde med miljøpersonale Lede forældregruppe og enkelte individuelle forløb Udfører terapeutiske behandlingselementer under supervision Hjælper med at omsætte terapeutiske principper til miljøterapeutisk handling Bidrage til udredning af patienter, som udover deres spiseforstyrrelser evt. også har andre psykiske lidelser/komorbiditet. Være med til at implementere og kvalificere brugen af anerkendte behandlingsmetoder som Safewards, KAT-miljøterapi og DAT Du bliver en del af en tværfaglig behandlergruppe bestående af børneungdomspsykiater, læger, psykolog, samt socialrådgivere. Du arbejder i teams omkring patienterne med sygeplejersker, pædagoger og skolelærere fra vores interne skole.
Derudover indgår fysioterapeut, diætist og økonoma i behandlingen. Sideløbende med den psykiatriske behandling indgår du i et tværsektorielt samarbejde med kommune, hjemskole og kommunale dag-og døgninstitutioner omkring en helhedsorienteret indsats. Hvis du har lyst og interesse vil du have mulighed for at varetage den daglig koordinerende teamledelse i vores dagafsnit.
Vi tilbyder Fokus på faglig udvikling i form af regelmæssig undervisnings- og kursusaktivitet og regelmæssig supervision Relevant specialeoplæring og sparring Engagerede – og sjove - kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø med tæt faglig sparring og fællesskab Hvis du har interesse i forskning, er der rig mulighed for at arbejde sammen med forskerne i vores ambulatorium. Vi ønsker en ansøger med følgende kvalifikationer Du har et højt fagligt engagement Du trives i et tæt tværfagligt samarbejde Du tager medansvar for at bidrage til et godt og trygt arbejdsmiljø Er selvstændig og kan bevare ro og overblikket Erfaring med behandling af spiseforstyrrelser er en fordel Erfaring med KAT, gerne DAT, familieterapi, og /eller erfaring indenfor emotionsfokuseret forældrearbejde er en fordel Vi søger en psykolog, som ikke nødvendigvis har alle ovenstående kompetencer, men fagligt engagement og ro samt lysten og evnen til at indgå i det tværfaglige arbejde, vil blive prioriteret højt. Ønsker du at vide mere om stillingen?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos: Overlæge Nicola Reichel på tlf.: 3864 7528 / 21150630 Specialpsykolog Elisabeth Isenberg-Jørgensen på 38641040 Oversygeplejerske Stine Rünitz på tlf.: 20248968 / oversygeplejerske Gunilla Puk Hjarding: 91166072 Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling, med start hurtigst muligt efter aftale. Du ansættes i henhold til Overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1 I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder ansættelsesbrev.
Ansøgningsproces Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse her på siden, senest d. 12. juli 2026. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 29.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca.
18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


