Fuldtid · Odense Universitets Hospital
Spændende stilling, vi søger en dygtig fysioterapeut
Jobbeskrivelse
H.C. Andersen Børne- og Ungehospital OUH søger fysioterapeut til projektstilling – ny træningsindsats til onkologiske børn. Periode: 1. juni eller efter aftale og frem til 31. december 2027.
Om stillingen: Vi søger en fysioterapeut til en projektstilling, der kombinerer klinisk arbejde på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital med implementering og udvikling af en helt ny træningsindsats til børn med kræftsygdomme. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl.
8.00–18.00. Der kan forekomme weekendvagter ved akut behov for fysioterapi samt enkelte helligdagsvagter. Arbejdsopgaver: Fysioterapeuterne i Afdeling H indgår i det kliniske arbejde på hele børnehospitalet samt på børneintensivt afsnit.
Du vil derfor møde både indlagte og ambulante patienter. Dine opgaver vil bl.a. omfatte: vurdering og undersøgelse af børn og unge med medicinske og kirurgiske problemstillinger alt efter kompetencer lunge- og respirationsfysioterapi tidlig mobilisering og genoptræning efter operation og ved længerevarende indlæggelse smertehåndtering og funktionsfremmende træning udarbejdelse og formidling af faglige vurderinger og anbefalinger til forældre og samarbejdspartnere, både mundtligt og skriftligt Du deltager i tværfaglige konferencer på de sengeafsnit du er primært tilknyttet og har tæt samarbejde med bl.a. læger, sygeplejersker, ergoterapeuter og øvrige faggrupper. Kontakt med forældre og pårørende er en central del af opgaven.
Projektet – ny træningsindsats til onkologiske børn: I projektstillingen bliver du en del af et team bestående af dig og en anden fysioterapeut, som sammen skal implementere og videreudvikle en ny træningsindsats til onkologiske børn. Indsatsen er ny i Afdeling H, og du får derfor mulighed for at: præge indhold, organisering og tilrettelæggelse af træningen bidrage til erfaringsopsamling og kvalitetsudvikling være med til at sætte retningen for, hvordan vi bedst understøtter børn med kræftsygdomme gennem målrettet fysioterapi Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil du derudover kunne have opgaver på infektionsmedicinsk og kirurgisk sengeafsnit. Om os Du bliver en del af en velfungerende terapeutgruppe bestående af: 8 fysioterapeuter 4 ergoterapeuter Vi lægger vægt på: et højt fagligt niveau og løbende kompetenceudvikling sparring, kollegial støtte og åben dialog et godt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og trivsel Du får et selvstændigt job med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde, samtidig med at du har et tæt samarbejde med dine kolleger.
Om dig Vi forventer, at du er uddannet fysioterapeut og motiveret for at arbejde med alvorligt syge børn og familier i en sårbar situation. Vi ser gerne, at du: har en robust personlighed og trives i mødet med alvorligt syge børn og deres forældre gerne har erfaring fra hospitalsvæsenet (en fordel, men ikke et krav) gerne har erfaring inden for børneområdet – eller har lyst til at opbygge den har erfaring med eller interesse for: respirationsfysioterapi mobilisering af ortopædkirurgiske og/eller neurologiske patienter er imødekommende, ærlig og arbejdsom kan arbejde selvstændigt og søger sparring ved behov er ansvarlig, fleksibel og god til at prioritere dine opgaver har lyst til at bidrage positivt til et tæt kollegialt samarbejde og socialt fællesskab Det vægtes højt, at du både fagligt og personligt passer ind i gruppen. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet.
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Du kan læse mere om, hvad det betyder for dig her: http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311 Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.
Yderligere oplysninger Du kan læse mere om OUH og H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på www.ouh.dk eller på OUH’s intranet. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Louise Baden, tlf.
21 38 86 39 TR Katrine Foged Eilsø, tlf. 30 56 44 16 Ansøgningen sendes elektronisk via HR Manager senest tirsdag den 19. maj. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 26. maj.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


