Fuldtid · KiF Holstebro

Socialrådgivere til Tilsynsafdeling Holstebro/Herning og lokalkontor Viborg

Virksomhed
KiF Holstebro
Lokation
Holstebro
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vi søger 3 fagligt engagerede og strukturerede socialrådgivere i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Vest, som vil være med til at gøre en indsats og forskel i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Der er 2 stillinger på hovedkontoret i Holstebro (senere i Herning) og en stilling på lokalkontoret i Viborg. Dine ansvarsområder Som socialrådgiver i Tilsynsafdeling Holstebro skal du indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper og fungere som personundersøger og tilsynsførende for betinget dømte, foranstaltningsdømte og prøveløsladte.

En del af arbejdet som socialrådgiver indeholder også opgaver som personundersøger, der bl.a. består i at lave undersøgelser om klientens personlige og sociale forhold forud for et retsmøde. Formålet med personundersøgelsen er at forsyne retten med de oplysninger om klienten, som kan have betydning for fastsættelse af straffen eller anvendelse af anden retsfølge end straf. Derudover bliver personundersøgelsen anvendt af Danmarks Fængsler i det kriminalpræventive arbejde.

Personundersøgelser udarbejdes i henhold til retsplejelovens § 808. Klientarbejdet er baseret på en systematisk og evidensbaseret metode til afdækning af indsatsområder for tilsynsarbejdet. Metoden er RNR, hvor uddannelse er obligatorisk i løbet af det første års ansættelse.

Dette med det formål at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet, samt sikre fuldbyrdelse af de afsagte kendelser. Om dig Du har en baggrund som socialrådgiver med erfaring og særlig interesse i fordybelse i skriftlige fremstillinger. I arbejdet er det vigtigt, at du formår at skabe gode samarbejdsrelationer med vores klienter, at du er imødekommende og kan rumme at skulle tale med klienter, der er sigtet/dømt for alvorlig kriminalitet.

Samtidig skal du være bevidst om og formå at fastholde myndighedsrollen i et struktureret sagsarbejde, der skal balancere mellem at yde støtte og gennemføre kontrol. Samtalerne med klienterne vil som udgangspunkt foregå i Tilsynsafdelingens kontor i Holstebro eller Viborg, men kan også foregå med samarbejdspartnere på f.eks. en retspsykiatrisk afdeling eller på et bosted. Endvidere er det vigtigt, at du: besidder evnen til at kommunikere klart og tydeligt – både i skrift og tale, besidder samtaleteknisk erfaring, er psykisk robust og kan agere i en omskiftelig hverdag, har relevant erfaring med IT-systemer samt god generel flair for IT, evner at arbejde og færdiggøre opgaver inden for givne tidsfrister og fastlagte rammer, har kørekort til bil.

Vi tilbyder et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde, mulighed for selv, til en vis grad, at strukturere arbejdsdagen, gode, dygtige og engagerede kollegaer, et godt arbejdsmiljø med stor fokus på faglighed og trivsel, et meningsfyldt socialt arbejdsområde, som er i konstant udvikling og forandring, god introduktion, faglig vejledning og sparring, efteruddannelse i Danmarks fængslers arbejdsmetoder. Løn og ansættelsesforhold Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 samt organisationsaftale for socialrådgivere i Staten og de eventuelle hertil indgående lokalaftaler. Stillingerne er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Som udgangspunkt er kontorets åbningstider mandag-onsdag kl. 08.00-15.00, torsdag kl. 08.00-18.00 og fredag kl.

08.00-14.00. Arbejde på andre tidspunkter, herunder weekend, kan og vil forekomme i meget begrænset omfang. Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.

Arbejdsstedet er indtil videre Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel, Tilsynsafdeling Holstebro, Brotovet 3, 7500 Holstebro eller lokalkontoret i Viborg, Brovej 20A, 1.sal, 8800 Viborg. Da vi lægger vægt på at kunne samarbejde på tværs af enhederne i Fængselskreds Vest må/kan arbejde på de andre enheder i fængselskredsen påregnes. Hovedkontoret i Holstebro flyttes til Herning i løbet af første halvår 2027.

Du vil referere til enhedschefen. Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt eller den 1. november 2026. Om os Tilsynsafdeling Holstebro er en del af Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel, der er en del af Fængselskreds Vest i Danmarks Fængsler.

Tilsynsafdelingen er en arbejdsplads med 40 ansatte, bestående af 1 enhedschef, 2 enhedsledere, socialrådgivere, personundersøgere og administrativt personale. Tilsynsafdeling Holstebro dækker alle 11 kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds, forsorgsarbejde i 6 arrester. Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel består også af Tilsynsafdeling Aarhus, Ungetilsyn, Udslusningsfængslet Skejby samt arresthusene i Randers, Silkeborg og Aarhus.

Ansøgning Du søger stillingen elektronisk via linket ”søg stillingen”. Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 10. september 2026. Samtalerne forventes afholdt mandag den 14 september 2026.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis, sammen med billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort. Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Camilla Christensen, telefonnr.

4160 8199 eller enhedschef Vibeke Nissen, telefonnr. 4110 9939. Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.