Fuldtid · Region Nordjylland
Socialfaglig konsulent til det specialiserede socialområde i Region Nordjylland
Jobbeskrivelse
Vil du bringe din socialfaglige viden i spil indenfor det specialiserede socialområde? Motiveres du af samarbejde, dialog og udvikling i tæt samspil med kommuner og tilbud? Så er du måske vores nye socialfaglige konsulent i Specialsektorens administration.
Om os I Specialsektoren arbejder vi hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for børn, unge og voksne med behov for specialiserede indsatser på social- og handicapområdet. Vi samarbejder tæt med kommunerne og har en klar ambition om at være deres foretrukne samarbejdspartner. Derfor søger vi en socialfaglig konsulent, der motiveres af at skabe resultater gennem stærke relationer, konstruktive dialoger og tæt samspil med både kommuner og interne samarbejdspartnere.
Du får en central rolle i at styrke og videreudvikle leverandørrollen i en organisation, der arbejder på markedslignende vilkår. Specialsektoren i Region Nordjylland består af fire områder med underliggende tilbud og institutioner samt en administration. Du kan læse mere om Specialsektoren på www.rn.dk/specialsektoren Om stillingen Som socialfaglig konsulent bliver du tilknyttet Specialsektorens fællesadministration, hvor der er ca.
30 medarbejdere fordelt på seks teams. Du bliver en del af fagkonsulentteamet, som allerede består af 4 dedikerede og ambitiøse socialfaglige konsulenter, hvor faglig sparring, samarbejde og fælles udvikling er en central del af arbejdet. Dine opgaver relaterer sig især til socialpsykiatriområdet.
Kerneopgaven er at matche borgere – på baggrund af kommunale henvendelser – til de rette tilbud og indsatser i Specialsektoren. Derudover fylder opgaven med genforhandling af kontrakter for allerede indskrevne borgere en væsentlig del af jobbet. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kommunerne og de regionale sociale tilbud, som modtager borgere fra både nordjyske kommuner og kommuner uden for regionen.
Derudover indgår du i opgaver omkring udvikling af tilbud til målgruppen samt bidrager med socialfaglig viden i forskellige kvalitets- og udviklingsopgaver på tværs af teams i administrationen. Du bliver en del af både et monofagligt team og flere tværfaglige samarbejder, der understøtter tilbuddene i at løse deres kerneopgave. Af konkrete opgaver kan bl.a. nævnes: Matchning af borgere.
Heri ligger - gennem dialog og forhandling med kommunerne - at afklare indsats og timer, som et grundlag for endelig takst og kontraktindgåelse Genforhandlinger med kommunerne ved ændringer i borgeres støttebehov Facilitering af møder primært omkring forhandling/genforhandling af takster Understøtte og deltage i konkrete udviklingsprojekter i områderne og i administrationen Understøtte og udvikle samarbejdet med kommunerne og øvrige samarbejdspartnere Sparring og feedback på emner vedr. borgernes selv- og medbestemmelse, herunder magtanvendelser Bidrage til arbejdet med udarbejdelse og implementering af retningslinjer, arbejdsgangsbeskrivelser m.v. Undervisning i forhold til relevante fagområder som f.eks. magtanvendelser Der er således tale om en stilling med forskelligartede opgaver, som du løser i tæt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen i Specialsektorens Administration og på tilbuddene. Hvem søger vi?
Vi søger en konsulent med en relevant baggrund – enten socialrådgiver, pædagog eller ergoterapeut med sagsbehandlererfaring. Specialsektoren har ikke myndighedsopgaver i relation til borgerne, men det er yderst relevant med indsigt og erfaring fra myndighedsområdet. Vi forventer derudover, at du: Har kendskab til og interesse for det specialiserede socialområde Har kendskab til Voksenudredningsmetoden og sagsstyring Trives i rollen som professionel forhandler og finder værdi i at finde frem til rette indsats og takst i en god og konstruktiv dialog med kommuner og tilbud Kan samarbejde med og har interesse i at dyrke netværk/relationer i kommuner og med øvrige samarbejdspartnere Bidrager aktivt til at udvikle på rollen som professionel leverandør og samarbejdspartner Har en arbejdsstil, som er struktureret og systematisk – og kan arbejde i henhold til vedtagne procedurer og arbejdsgange Kommunikerer klart og tydeligt både mundtligt som skriftligt Har interesse i og flair for administrativt arbejde, som udgør en væsentlig del af jobbet Arbejder selvstændigt og indgår samtidigt aktivt i faglig sparring Er en god teamplayer, der bidrager med engagement og tager ansvar for både opgaver og samarbejdet Vi kan tilbyde dig Et spændende og meningsfuldt job med en stor kontaktflade En stilling med udfordrende og forskelligartede opgaver En høj grad af fleksibilitet og indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet Adgang til sparring og tæt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger Tæt samarbejde med ledelsen i Specialsektoren En afdeling med et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone – og hvor vi har det godt sammen på kryds og tværs af teams Yderligere om ansøgning og ansættelse Der er tale om en fuldtidsstilling, og du får arbejdssted i Regionshuset i Aalborg Øst.
Det er nødvendigt, at du har kørekort og eventuelt bil til rådighed, da nogle arbejdsdage vil foregå på tilbuddene eller i kommunerne. Er du uddannet socialrådgiver, ansættes du efter gældende overenskomst for socialrådgivere indgået med Dansk Socialrådgiverforening. Er du uddannet socialpædagog, ansættes du efter gældende overenskomst for pædagoger indgået med Socialpædagogerne.
Er du uddannet ergoterapeut, ansættes du efter gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter mfl. indgået med Ergoterapeutforeningen. Ansøgningsfristen er søndag den 9. august 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 13. august 2026.
Ansættelse er pr. 1. oktober – eller tidligere efter aftale. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicekontorchef i Specialsektoren, Helle Bielefelt Søndergaard, tlf.: 61145631, mail: hebis@rn.dk
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


