Fuldtid · Bispebjerg Hospital
Social- og sundhedsassistent til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV – Psykoseteam
Jobbeskrivelse
Er du en erfaren psykiatrisk social- og sundhedsassistent og søger du nye faglige udfordringer? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores psykoseteam på Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg på Lygten. Hos os er det tværfaglige samarbejde omdrejningspunktet, og vi prioriterer både fælles og individuel faglig udvikling højt.
Hvis du motiveres af at gøre en forskel for patienter med psykoselidelser og samtidig ønsker at udvikle dig fagligt, så læs videre. Om stillingen Vores kerneopgave er at tilbyde et godt og sammenhængende behandlingsforløb til patienter med psykoselidelser. Behandlingen kan bestå af samtaler inden for en KAT-ramme, opsøgende arbejde, forankring i nærmiljøet, medicinoptimering samt fokus på sammenhængen mellem rusmidler og psykiatriske symptomer.
Som social- og sundhedsassistent hos os vil du være klinisk kontaktperson for ca. 30–35 patienter med psykoselidelser og lavt funktionsniveau. Patienterne ses typisk hver anden uge.
Alle patienter får udarbejdet en behandlingsplan, som du arbejder med i tæt samarbejde med patienten og resten af teamet. Teamet består af psykiater, socialrådgiver, ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer samt en recoverymentor. Meget af arbejdet som primærbehandler er samtalebaseret og relationsopbyggende – og her kommer din faglighed virkelig i spil.
Du vil også have en koordinerende rolle i forhold til den samlede behandlingsindsats og samarbejdet med relevante tilbud, forskningsprojekter, pårørende og andre samarbejdspartnere. Vi har ugentlige behandlingskonferencer samt fast supervision og undervisning. Hvad tilbyder vi dig?
Hos os får du gode muligheder for både faglig udvikling og selvstændighed i dit arbejde. Vi tilbyder blandt andet: Fast supervision og intern tværfaglig sparring Kurser, bl.a. inden for dobbeltdiagnoseområdet En fagligt ambitiøs medarbejdergruppe med stærkt sammenhold og højt engagement En varieret hverdag med stor fleksibilitet, hvor du i høj grad planlægger din egen kalender Et team med utrolig god humor, godt sammenhold og som prioriterer socialt samvær Derudover tilbyder vi: Et personligt tilrettelagt introduktionsforløb Du får en grundig introduktion til både arbejdet og arbejdspladsen. Introduktionsperioden forventes at vare ca.
3 måneder. Stort fokus på kompetenceudvikling Du får løbende mulighed for faglig udvikling gennem kurser og undervisning. Selvstændighed i arbejdet Du får gode muligheder for selvstændigt at tilrettelægge store dele af din arbejdsdag.
Vi søger en kollega, der Er autoriseret social- og sundhedsassistent Har minimum 5 års psykiatrisk erfaring Har medicinkompetence Har interesse for arbejdet med komplekse psykiatriske problemstillinger Har socialt engagement og faglig interesse for KAT-metoden og samtalebehandling Har lyst til at bidrage til den faglige udvikling i teamet og på tværs af huset Kan arbejde både selvstændigt og fleksibelt i et tæt samarbejde med andre faggrupper Arbejder struktureret og tager ansvar i opgaveløsningen Hvem er vi? Vi er et psykiatrisk ambulatorium bestående af seks teams: fire psykose-teams, ét botilbudsteam og ét ikke-psykose-team. Den 1. april 2025 flyttede vi ind i nye, moderne lokaler på Lygten 37 i København NV.
Vi er fagligt ambitiøse og lægger stor vægt på en god hverdag med humor, respekt og et stærkt kollegialt fællesskab. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale. Ansøgningsfrist d.
24. april. Vi regner med at afholde samtaler løbende mellem d. 21. eller d.
27. april. Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Som nyansat social- og sundhedsassistent bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven.
Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov. Regionen er et døgndækket område, og du kan efter konkret behov blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med gældende arbejdstidsaftale.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


