Fuldtid · Plejehjemmet Tycho Brahes Vej
Social- og sundhedsassistent
Jobbeskrivelse
Kære social- og sundhedsassistent Kan du lide at have ansvar? Motiveres du af at buge dine kompetencer? Elsker du at dele din faglighed med dine kolleger?
Og, kan du se fornuften i at have helhedspleje? Så har du nu chancen for at blive en del af et velfungerende plejehjem, hvor fagligheden er i fokus, og hvor dine kompetencer vil blive brugt. Om jobbet Vi søger en social- og sundhedsassistent i dagvagt på vores dejlige plejehjem Tycho Brahes Vej 2 i Haslev.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge med weekendvagt hver tredie weekend. Ønsker du et andet timetal eller weekendvagt hver anden weekend, kan vi også tale om det. På Tycho Brahes Vej har vi flere faggrupper repræsenteret: Her er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, aktivitetsmedarbejdere og en sygeplejerske ansat.
Du vil, udover at indgå i helhedsplejen, få ansvar for de elementære sygeplejeopgaver. Der er altid mulighed for at sparre med en sygeplejerske, og du vil løbende blive kompetenceudviklet i nye opgaver. Om os Der bor 40 beboere på vores plejehjem, og aldersfordelingen er stor.
Derfor er der også variation i opgaveløsningen. Vi er meget bevidste om vores værdier og vores kultur. Ordentlighed og gensidig tillid er nøgleord, og den faglige og menneskelige omsorg skinner igennem hele døgnet.
Vores plejehjem skal være et rart sted at være; både for beboere, pårørende og personale. Hvem er du Du skal have faglig forståelse for de sygdomme, der kan følge med alderdommen; heriblandt demenssygdomme. Der er en del dokumentation i vores omsorgssystem, Cura, så du må ikke være bange for den skriftlige del af dit arbejde.
Det er vigtigt, at du er fagligt dygtig, og at du er handlekraftig og selvstændig. Vi arbejder meget tillidsbaseret, så vi forventer, at du tør tage ansvar. Til gengæld står vi bag dig og støtter op om dit fag og dine opgaver.
Vi tilbyder Du bliver en del af et plejehjem og en arbejdsplads, hvor vi løbende arbejder på at udvikle os, såvel fagligt som kulturelt. Vi har et godt ry, og beboere og pårørende er glade for stedet. Du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, og du er en vigtig brik på vores plejehjem.
Tiltrædelse Stillingen er til besættelse den 1. november 2026, hvis muligt gerne tidligere. Ansøgningsfrist Fristen for ansøgning er søndag den 20. september 2026. Samtaler Vi kigger løbende på ansøgninger, men har sat dagen af til samtaler den 23. september 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


