Fuldtid · Sterke A/S

Smed/ Montør søges (arbejde på værksted & montage ude hos kunder)

Virksomhed
Sterke A/S
Lokation
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Hermed søges en smed, der også gerne vil arbejde med montage ude hos vores kunder - eller omvendt; en udekørende montør, der er uddannet smed og som ikke har noget imod en kombination af opgaver på værksted og ude af huset. Helt perfekt har du erfaring med begge områder. Du har en uddannelse som smed/ klejnsmed eller andet relevant i forhold til at kunne svejse (kantsømme med metode 136 / 38 samt til plade,  rør og stumpsømme.

Og selvfølgelig er det ligeledes en fordel, hvis du også har svejsekendskab til RF, Tig og Alu-svejsning. Du kan være forholdsvist nyuddannet med 1-2 års erfaring, eller du kan have flere/ mange års erfaring!  Opgaverne er mangeartede: Reparation og service på alle former for mekanik Reparation af maskiner, maskindele og hele eller dele af fabriks- og industrianlæg Svejsning på div. reparationsopgaver Gennemførelse af crtificerede / lovpligtige kontroleftersyn Sterke er certificeret inden for hygiejnekvalitetskrav, hvorfor vi også kan udføre eftersyn og service i fødevareindustrien Vores montører står altid klar ”24-7”. Vi kører ud, når det brænder på, og generelt løser vi alle opgaver inden for meget kort tidsfrist.

Værkstedsarbejde følger mere en almindelig 7-15 arbejdsdag, så der kan være variation i arbejdstid og sted. Udgangspunktet for stillingen er dog en 37 timers arbejdsuge ekskl. pauser.  Din baggrund og faglige profil Som kandidat er du som nævnt højst sandsynligt uddannet smed. Måske er du ufaglært, men har opbygget erfaring og viden gennem dine tidligere jobs.

I hvert fald har du en god portion viden om og brænder for teknik. Det er en forudsætning for jobbet, at du har kørekort og hertil ser vi det som nødvendigt, at du har prøvet kræfter med praksis og som nævnt har minimum har et par års erfaring – og gerne fra jern- og metalindustrien. Ovenstående er den faglige profil, vi umiddelbart forestiller os, men du kan have anden baggrund og mene at det kvalificerer dig, og da er du naturligvis også meget velkommen til at søge jobbet.

Din personprofil  Du er grundig og laver i udgangspunktet tingene rigtigt første gang, og samtidig kan du få dine opgaver løst til tiden og få afsluttet på effektiv vis. Du er selvfølgelig vedholdende og følger op til opgaverne er løst. Da du får en relativ stor kontaktflade med mange kunder/ kolleger, er det selvfølgelig også vigtigt med fokus på samarbejde, ligesom du kan arbejde selvstændigt med de opgaver, du skal løse på egen hånd.

Vi vægter også din fleksibilitet højt, og du skal være klar til at deltage i nødvendigt overarbejde. Vi tilbyder En spændende stilling med afvekslende opgaver, hvor der arbejdes i et højt tempo. Vi er en arbejdsplads, hvor den, der kan og vil, får lov til at gøre en stor forskel.

Vi lægger vægt på løbende udvikling og en handlingsorienteret tilgang. Du kommer til at arbejde i en vækstorienteret virksomhed, hvor der er et stort engagement, en uformel og respektfuld tone, korte beslutningsgange og højt til loftet. Løn forhandles på baggrund af kompetencer og erfaringsniveau.

Ansættelsessted og arbejdssted Du ansættes i Sterke A/S, Langerak 8, 9220 Aalborg Øst, og du vil have skiftede arbejdssteder ude hos vores kunder og også på Sterkes værksted i vores afdeling i Svenstrup ved Aalborg. Vi udfører primært service- og montagearbejde i Nordjylland.  

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.