Fuldtid · Egedal Kommune
Servicemedarbejder til Ølstykke hjemme- og sygepleje
Jobbeskrivelse
Ølstykke hjemme- og sygepleje søger en servicemedarbejder med hjertet på rette sted, primært til rengøringsopgaver i hjemmene hos vores borgere. Så har du hænderne godt skruet på, er du serviceminded, kan du lide at møde nye mennesker og danne nye relationer - så kan vi tilbyde dig en fast stilling som servicemedarbejder. Vi arbejder i tre teams og vores udgangspunkt er at levere den bedst mulige pleje og praktisk hjælp til borgerne. Vi forventer derfor også, at du har lyst til at bidrage til et godt samarbejde i de tre teams. Dine arbejdsopgaverDin primære arbejdsopgaver vil være at hjælpe borgerne til at få mere livskvalitet gennem personlig og praktisk hjælp, ud fra en rehabiliterende tilgang i samarbejde med borgerne og de pårørende. Vi bruger iPads som dokumentationsredskab og vi arbejder i omsorgssystemet Cura med FSIII-metoden, hvor du naturligvis vil blive oplært. Hvem leder vi efter?Vi leder efter en person, der har en positiv, tillidsfuld og anerkendende tilgang til samarbejdet med kollegaer og er omsorgsfuld overfor borgerne.
Du behøver ikke være uddannet indenfor faget, men du skal kunne løse dine opgaver på en god og forsvarlig måde, og du skal kunne bevare roen i travle perioder. Du skal kunne gøre dig forståelig på dansk i både skrift og tale. Vi tilbyder:Fælles introduktion med fokus på bl.a medicin, hygiejne og dokumentationLokalt introduktionsforløb – dit introduktionsprogram sendes til dig på forhåndEn kollega bliver din personlige kontaktperson og vil hjælpe dig bedst muligtEn nærværende og lyttende leder med fokus på din trivselPersonalegoder og rabataftaler med mange butikker Arbejdsmiljø:Vores arbejdsmiljø er kendetegnet af en uformel atmosfære og en positiv arbejdskultur, hvor samarbejde og gensidig sparring er fundamentale elementer i det daglige arbejde. Vi vægter social kapital og faglig refleksion højt. I gruppen værdsætter vi et godt grin, og det gode arbejdsmiljø er noget, som vi skaber sammen, og som vi sammen tager ansvar for.Yderligere oplysningerStillingen som servicemedarbejder er på 30 timer ugentligt, med arbejde i dagstiden på hverdage.Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.Har du lyst til at høre mere om stillingen eller besøge os, er du meget velkommen til at kontakte leder Trine Hoelgaard på telefon 3036 8378 eller leder Carina Forsberg-Madsen på telefon 2164 2894. Vi har meget mere godt at fortælle, så send en kort ansøgning og vi aftaler tidspunkt for en snak.
Ansøgningsfristen er den 15. februar 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, med henblik på besættelse af stillingen snarest muligt.Eventuelle uddannelsespapirer vedhæftes ansøgningen.Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


