Fuldtid · Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup
Sektionschef til stor applikationstransformation i Forsvaret
Jobbeskrivelse
Har du konkret og væsentlig erfaring med personaleledelse og kan du sætte retningen for moderniseringen af et stort og komplekst applikationslandskab? -Så er det måske dig, der skal være med på holdet i vores program for digital og operativ transformation og bidrage til en af landets vigtigste, samfundskritiske opgaver. Om os Det koncernfælles program for Digital og Operativ Transformation (DOT) blev etableret medio 2025 og skal bygge fundamentet for fremtidens datacentriske forsvar. Programmet udgøres af hovedsporene Eksekvering, Digital Fundament og Forretning.
Dertil kommer et programsekretariat Forsvaret står overfor en af landets største applikationstransformationer, som over de næste år skal sikre en bedre IT- og dataunderstøttelse af Forsvarets operative enheder såvel som af virksomhedsstyringen i koncernen. Applikationstransformationen er den del af Forsvarets samlede digitale transformation, der moderniserer systemlandskabet herunder applikationsporteføljen. Det er en meget stor styringsopgave i såvel indhold som antal, hvor applikationer skal flyttes til Forsvarets nye, cloud-baserede IT-infrastruktur.
Du bliver sektionschef i en nyoprettet stilling i sektionen Applikationsplanlægning, som er en del af kontoret for Applikationstransformation. Sektionen har ansvaret for at planlægge Forsvarets eksisterende it-fagsystemer og applikationer til migrering på den nye digitale backbone. Vi er i Applikationstransformation i gang med at opbygge kontoret og tegne den overordnede strategi for applikationstransformationen, herunder tilgang, styring, og planer.
Det arbejde skal du sammen med din sektionschef kollega og kontorchefen stå i spidsen for, aktuelt med omkring 12 medarbejdere og konsulenter. Organisationen skal vokse betydeligt med opgaven i den kommende tid. Du skal derudover være med til at sikre et succesfuldt og værdiskabende samarbejde med Cyberdivisionen og øvrige samarbejdspartnere.
Om stillingen Som sektionschef i Applikationstransformation får du et nøgleansvar. Rollen kræver, at du kan bevæge dig mellem strategi, ledelse og praktisk planlægning. Du skal kunne tage ansvar for at skabe struktur i en kompleks applikationsportefølje og omsætte mange forskellige hensyn til klare anbefalinger og beslutningsoplæg.
Du bliver sektionschef for 6-10 medarbejdere og konsulenter, og vi forventer at afdelingen vokser yderligere inden for en overskuelig fremtid. Sektionen ejer overblikket over den samlede transformationsopgave og vurderer de eksisterende applikationer i forhold til modenhed, forretningsbehov og kapacitet, samt samspil med nye projekter og ønsker, og sikrer det nødvendige beslutningsgrundlag, før opgaverne overgår til eksekvering i vores migreringsfabrik - kontorets anden sektion. Vi samarbejder også med de andre dele af DOT om den samlede brugeroplevelse i forhold til transformationen.
Du bliver ansvarlig for den funktion, der har overblik over sammenhængen mellem organisationens strategiske mål, forretningens behov, IT-faglige vurderinger, kapacitet, afhængigheder og hermed skaber og vedligeholder et prioriteret, realistisk roadmap for transformationen af organisationens applikationslandskab. En væsentlig del af rollen bliver at skabe en fælles forståelse af, hvilke initiativer der skal prioriteres, hvordan de bliver modne til gennemførelse, og hvilke forudsætninger der skal være på plads. Dine primære opgaver og ansvar vil være: Udvikle og opbygge sektionen Applikationsplanlægning med strategiske planlæggere og arkitekter Eje, tilpasse og formidle Applikationstransformationens samlede roadmap Sikre sammenhæng mellem strategi, prioritering, kapacitet, afhængigheder og eksekvering Etablere og drive en tydelig proces for udvælgelse, kvalificering og modning af kommende initiativer i tæt samarbejde med nuværende applikationsejere og -forvaltere.
Være centralt kontaktpunkt for forretningsområder og øvrige interessenter, der ønsker nye applikationer eller transformationsprojekter igangsat for at sikre sammenhæng med eksisterende roadmap Koordinere overgangen fra strategisk planlægning og kvalificering til overdragelse til migrering, samt sikre der bliver opsamlet læring efterfølgende Udarbejde beslutningsoplæg og anbefalinger til chefer og relevante beslutningsfora Sikre retvisende rapportering til Program Management Office og øvrige fora Sikre klar kommunikation om retning, fremdrift, prioriteringer og væsentlige beslutninger Om dig Du har en betydelig ledelsesmæssig og IT-faglig erfaring samt en relevant akademisk eller IT-faglig uddannelse. Du har gerne stor erfaring med at lede i komplekse politiske organisationer samt erfaring med flere af følgende områder: applikationsmodernisering eller større IT-transformationer, gerne fra det offentlige strategisk planlægning samt udvikling og styring af roadmaps opbygning eller udvikling af nye teams, funktioner eller arbejdsformer arkitektur, teknologistrategi eller teknisk planlægning kvalificering og prioritering af større initiativer governance, beslutningsprocesser og ledelsesrapportering Håndtering af interessenter på tværs af forretning og IT Du har et højt fagligt niveau og stærke samarbejdsevner. Du trives med et stort ledelsesmæssigt og selvstændigt ansvar, og du er vedholdende i forhold til at følge leverancerne til dørs inklusiv under komplekse og tidskritiske idriftsættelser.
Samlet set forestiller vi os, at du: trives rigtig godt med ledelse kan skabe stærke relationer på tværs af en stor organisation har et højt fagligt IT-niveau, overblik og stærke samarbejdsevner. har et højt drive og gennemslagskraft er pragmatisk og handlekraftig er resultatorienteret er struktureret under pres. Ansættelsesvilkår Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Hvis du har IT-erhvervsuddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i Storkøbenhavn.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Merete Jelsbak Langseth på mail: FMI-D-CHEA@mil.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848. Ansøgningsfristen er den 30. august 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 37 og 38. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format. OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


