Fuldtid · Kærshovedgård

Relationsskabende centermedarbejder i barselsvikariat til Røde Kors på Udrejsecenter Kærshovedgård (GENOPSLAG)

Virksomhed
Kærshovedgård
Lokation
Ikast
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vil du være en del af verdens største humanitære organisation og bidrage til et trygt og værdigt ophold for mennesker i udsatte livssituationer? Har du lyst til at gøre en forskel for beboere på et udrejsecenter? Røde Kors Asyl søger en centermedarbejder til Afdelingen for Beboere med Særlige Behov på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Udrejsecenter Kærshovedgård drives af Danmarks Fængsler (tidligere Kriminalforsorgen), mens Røde Kors varetager en række sociale og støttende funktioner. Centeret huser op til 400 beboere – herunder afviste asylansøgere, udlændinge med udvisningsdom samt personer på tålt ophold. Afdelingen for Beboere med Særlige Behov har en kapacitet på 22 pladser for enlige mænd.

Vi arbejder med beboere, der har psykosociale eller helbredsmæssige udfordringer som psykisk sårbarhed, misbrug og isolation. Vi anvender en handleplansbaseret tilgang og fokuserer på at støtte den enkeltes udvikling og trivsel. Derudover arbejder vi med BVC-score og påbegynder snart implementering af LA2-metoden.

Vores mål er at skabe en tryg og meningsfuld hverdag med fremtidsperspektiv for centret beboere. Læs mere om Røde Kors’ opgaver på Udrejsecenter Kærshovedgård her. Om opgaven Som centermedarbejder bliver du kontaktperson for beboere med særlige behov.

Du vil aktivt støtte, vejlede og rådgive beboerne i deres hverdag – blandt andet ved at opbygge trygge relationer, sikre kontinuitet i den pædagogiske indsats og følge op på individuelle handleplaner. Arbejdet er alsidigt og selvstændigt og omfatter bl.a.: Observation, dokumentation og systematisk journalføring Bidrage til et positivt socialt miljø og kontinuitet i det pædagogiske arbejde Aktiv deltagelse i tværfagligt samarbejde og kvalitetsudvikling Forebyggelse og opsporing af sociale og pædagogiske udfordringer Håndtering af konflikter, kriser og førstehjælp – både fysisk og psykisk Skabelse af stabile, forudsigelige og trygge rammer for beboerne Lidt om dig Du har en relevant pædagogisk uddannelse og gerne erfaring med socialpædagogisk arbejde med udsatte voksne – f.eks. fra bosteder eller institutioner. Du er god til at skabe relationer og møder beboerne med respekt, tydelighed og nysgerrighed.

Derudover lægger vi vægt på, at du: Har drivkraft og tager initiativ samt arbejder ambitiøst på afdelingens vegne i et forholdsvist nyt team i løbende udvikling Arbejder loyalt og ansvarligt inden for gældende procedurer og retningslinjer og har en klar forståelse af vigtigheden af konsekvent overholdelse af disse Har motivation for at støtte mennesker i en vanskelig livssituation og ser mennesket bag handlingerne Har erfaring fra arbejde med menneske med anden etnisk baggrund end dansk Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i skiftende situationer Er tydelig, grænsesættende og samtidig omsorgsfuld i din kommunikation Kan håndtere konflikter roligt og professionelt Har gode skriftlige formidlingsevner på dansk grundet krav om dokumentationsarbejde Vi tilbyder: Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en konkret forskel for mennesker i udsatte livssituationer Et stærkt, tværfagligt og engageret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og faglig kvalitet En afdeling i udvikling med høj prioritet på sikkerhed, et trygt og sundt arbejdsmiljø og en nærværende og tilgængelig ledelse Løbende sparring, faglig udvikling og fast supervision Kurser, temadage og andre kompetenceudviklende aktiviteter som en del af ansættelsen Det praktiske Ansættelsen sker efter overenskomst med HK/SL (Staten) Arbejdstid: 37 timer ugentligt, med 8-12 timers vagter (dag, aften og weekend) - dog overvejende 12-timers vagter Kørekort: Nødvendigt, da kørsel i forbindelse med opgavevaretagelse kan forekomme Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. april 2026 Arbejdssted: Kærshovedgård 17, 7430 Ikast Referencer: Ansættelsen kræver fremvisning af privat straffeattest og Danmarks Fængslers sikkerhedsgodkendelse, som skal opretholdes under hele ansættelsen Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem. Ved tekniske udfordringer kan support kontaktes på support@hr-manager.dk. Ansøgningsfrist: Søg hurtigst muligt og senest 22. februar 2026 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. februar 2026 om formiddagen.

Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte Funktionsleder Mette B. Andersen på tlf. 7255 6168 (hverdage mellem kl.

9.00-15.00) eller på mail meba@redcross.dk Røde Kors asylafdeling har været asyloperatør i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større. Send din ansøgning allerede i dag.

Vi ser frem til at læse den.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.