Fuldtid · Region Midtjylland
Radiograf til Afsnit Neuro, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital
Jobbeskrivelse
Er du radiograf med interesse i MR, så er det lige dig vi mangler til et ½ års vikariat i Røntgen og Skanning, Afsnit Neuro. Hos os bliver du en del af en velfungerende radiografgruppe med høj faglighed, stort engagement og et fantastisk kollegialt sammenhold, hvor trivsel og godt arbejdsmiljø er i centrum. I Afsnit Neuro har vi MR, CT og intervention og de fleste radiografer går på tværs af minimum to modaliteter. Om os Afsnit Neuro varetager radiologisk diagnostik og behandling af hoved, hjerne, hals og ryg ved akutte, indlagte og ambulante patienter. Afsnittet råder, foruden en CT-skanner og to interventionsstuer, over 6 MR-skannere (4 Siemens, 1 Philips og 1 GE). Tre af MR-skannerne er placeret i vores satellitenhed et andet sted på AUH, hvor to deles med MR-forskningscentret og en er placeret i Center of Functionally Integrative Neuroscience (CFIN), hvor vi anvender den til kliniske patienter hver anden uge. Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at bygge om til en ny MR-skanner i afsnittet og det forventes at den nye skanner står klar til drift i slutningen af året. Afsnittet har vagtmæssigt en stor forpligtigelse omkring de akutte forløb. Dette gælder både udredning ved CT og MR, men også behandling med højtspecialiseret intervention.
Ud over akutte og indlagte patienter om aftenen, kører vi også aftenvagter med ambulante spor mandag til torsdag i vores satellitenhed og du vil efter endt oplæring skulle deltage i disse vagter. Afsnit Neuro har et tæt samarbejde med både CFIN og Radiologisk Forskningsenhed AURA og begge steder arbejder radiografer på tværs for at sikre klinisk forankring i hverdagens forskning. En del af vores arbejde er, at vi uddanner, udvikler og laver kliniknær forskning, som en del af hverdagen. I Afsnit Neuro understøttes dette bl.a. af specialeansvarlige radiografer, projektradiografer, forbedrings- og innovationsradiograf samt kliniske vejledere. Om dig Du har dansk autorisation som radiograf Du har lyst til at arbejde selvstændigt med radiograffaglige opgaver Du har lyst til og interesse i faglig og personlig udvikling Du har et højt fagligt engagement med fokus på kvalitet og det gode patientforløb Du er fleksibel og har et positivt livssyn Du har lyst til at være med i uddannelse af studerende Vi kan tilbyde dig Ansættelse pr.
1. juni eller hurtigst muligt derefter. 37 timer pr. uge med deltagelse i aftenvagter efter grundig oplæring. Et individuelt tilpasset introduktionsforløb og mentorordning. En afvekslende hverdag med spændende faglige udfordringer Positive, humoristiske og imødekommende kollegaer Gode muligheder for sociale arrangementer med kollegaer Et job i en afdeling, hvor fagligheden er høj og hvor vi arbejder sammen på tværs af faggrupper og specialer. På AUH er hele livet i de bedste hænder AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret hospital, der samtidig er akuthospital for 362.000 borgere i Aarhus. Vi er samlet som ét AUH i en hospitalsby med 10.500 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Vi er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed, og vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og med regionale, nationale og internationale partnere. Røntgen og Skanning AUH er opdelt i fire afsnit med hver sin afsnitsledelse, som refererer til én afdelingsledelse. Afdelingen har onkring 400 ansatte, hvoraf ca.
200 er radiografer eller sygeplejersker og heraf er de 40 ansat i Afsnit Neuro. Røntgen og Skanning samarbejder på tværs af afsnit og udfører varierende opgaver inden for højt specialiserede undersøgelser og behandlinger. Radiograffaglig udvikling og kvalitetssikring indgår som en naturlig del af dagligdagen og vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland på alle kliniske uddannelsesforløb. Som radiograf på AUH bliver du en del af et velfungerende tværfagligt kollegialt team og vi tør gå forrest med nye veje i patientbehandlingen. Vi er et højt specialiseret hospital, derfor er der fokus på at dygtiggøre, udvikle og uddanne os – både fagligt og personligt.
Hos os får du mulighed for at udvikle dig og få den faglige sparring, der skal til. Du kan læse mere om afdelingen på www.rs.auh.dk og du er meget velkommen til at komme på besøg og få en rundvisning i vores afsnit. Ansøgning og ansættelsesvilkår Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte Overradiograf Tinne Wiggers på tlf. 4046 5575 eller på mail Tinne.Wiggers@auh.rm.dk Tillidsrepræsentant for radiografgruppen Lise Bro kan kontaktes på mail Lise.Bro@rm.dk Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest. Send din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysning om uddannelse og hidtidig erfaring til os inden ansøgningsfristens udløb tirsdag d. 12. maj 2026. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag d.
21. juni 2026. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


