Fuldtid · Ballerup Kommune
Psykolog eller psykoterapeut til Brydehuset rusmiddelbehandling
Jobbeskrivelse
Er du en engageret psykolog eller psykoterapeut? Har du lyst til at arbejde terapeutisk med en målgruppe som har rusmiddelproblematikker? Som psykolog/psykoterapeut i Brydehuset vil du få mulighed for at arbejde terapeutisk med rusmiddelafhængighed samt andre problemstillinger, der har indflydelse på afhængigheden f.eks. traumer, tilknytning, angst og depression.Vi søger en psykolog/psykoterapeut til vores rusmiddelbehandling, hvor vi tilbyder gruppeterapi og individuel terapi samt familieorienteret behandling og pårørenderådgivning.Vores tilgang er baseret på flere evidensbaserede metoder herunder kognitive, narrative og systemiske, og vi værdsætter derfor en nysgerrig og fleksibel indstilling til det terapeutiske arbejde.Du bliver en del af et tværfagligt hus, hvor vi kombinerer psykologisk, socialfaglig, sundhedsfaglig og pædagogisk behandling. Den tværfaglige indsats vægtes meget højt, og det er derfor vigtigt, at du kan formidle de psykologfaglige perspektiver til kolleger og samarbejdspartnere, og at du forholder dig åbent og nysgerrigt til andres faglighed.Vi har fleksible arbejdstider, dog med to sene dage til kl.18.30 (mandag og torsdag) for at imødekomme borgernes behov.Dine vigtigste opgaverUdredning af rusmiddelproblematikker og vurdering af rette behandlingstilbudUdarbejdelse af psykologfaglige vurderingerGruppeterapiIndividuelle terapeutiske forløb med varierende varighed og fokusFamilie- og pårørendesamtalerDokumentation og journalføringDeltagelse i team- og netværksmøder.Dine kompetencerEr uddannet cand.psych. eller har en anden relevant videregående uddannelse suppleret med en certificeret efteruddannelse i psykoterapiHar erfaring med eller interesse for at arbejde med afhængighed og komplekse problemstillingerKan arbejde struktureret og selvstændigtEr nysgerrig, åben og engageret i arbejdet med borgere og kolleger.Det får du hos osEn arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab med lav udskiftning Mulighed for faglig udvikling og arbejde mod autorisation hvis relevantHøj grad af fleksibilitet og indflydelse i tilrettelæggelse af arbejdsdagenGrundig introduktion og oplæring, løbende faglig sparring, intern og ekstern supervisionEt uformelt arbejdsmiljø med humor og plads til forskellighedMulighed for frokostordning og andre personalegoder som ansat i Ballerup kommune.Hvem er viBrydehuset er en del af Ballerup Kommune og tilbyder stof- og alkoholbehandling til borgere fra kommunen og nærområderne.
Vores målgruppe er bred, og problemstillingerne komplekse, hvilket kræver en helhedsorienteret tilgang og tværfagligt samarbejde.Vil du vide mereDu kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte konstitueret leder Rikke Albrektsen påtelefon 44 77 34 62 eller psykolog Nana Ludvigsen på telefon 44 77 36 91. Du kan også læse mere om Brydehuset på www.brydehuset.dkLæs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dkAnsættelsesproces og lønAnsættelsesdatoen er den 1. juni 2026.Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.Ansøgningsfrist: 1. maj 2026. Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.Vi indhenter straffe- og børneattester.Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere herVi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.Send din ansøgning online.
Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.Vi glæder os til at møde dig.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


