Fuldtid · Frederiksberg Kommune

Projektleder til anlæg af klimatilpasnings- og byrumsprojekter

Virksomhed
Frederiksberg Kommune
Lokation
Frederiksberg
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

På Frederiksberg står vi over for nogle af de vigtigste byudviklingsopgaver i de kommende år: at sikre byen mod fremtidens klimaudfordringer og samtidig skabe attraktive grønne byrum for borgere og besøgende. Derfor søger vi en erfaren projektleder, der vil tage ansvar for spændende klimatilpasnings- og byrumsprojekter fra de første idéer til de står færdige og overdrages til drift.Hos os får du ikke bare et projektlederjob. Du får mulighed for at sætte et synligt aftryk på byen, arbejde med komplekse projekter i et tæt samarbejde med dygtige kolleger og være en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, tillid og fællesskab går hånd i hånd.

Samtidig får du mulighed for at udvikle og styre anlægsprojekter, hvor klimatilpasning af byen samtænkes med andre vigtige hensyn, fx en grønnere by og gode forhold for cykling og gang. Din rolleSom projektleder bliver du bygherre og drivkraft på en række klimatilpasnings- og byrumsprojekter i forskellige faser. Du får en afvekslende hverdag, hvor du arbejder med udvikling, planlægning, økonomistyring, interessenthåndtering, projektering og udførelse. Du får ansvar for dine egne projekter, men aldrig alene.

Alle projekter bemandes med både en projektleder og en sekundant, så du altid har en faglig sparringspartner tæt på. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og derfor hjælper vi hinanden på tværs af projekter og fagligheder.Du kommer blandt andet til at:Lede klimatilpasnings- og byrumsprojekter fra idé til færdigt anlægSikre fremdrift, kvalitet og økonomi i projekterneArbejde med hydrauliske oplandsplaner, der danner grundlag for kommende projekterKoordinere med forsyningen, rådgivere, entreprenører, myndigheder og øvrige interessenterBidrage til udvikling af nye metoder og løsninger inden for klimatilpasningHvem er du?Vi forestiller os, at du har erfaring med anlægsprojekter og trives med at skabe resultater gennem samarbejde.Vi ser gerne, at du:Er anlægsingeniør, landskabsarkitekt eller har en tilsvarende relevant akademisk uddannelseHar mindst nogle års erfaring med projektledelse af anlægsprojekterHar solid forståelse for anlægsprocesser og bred teknisk videnKan styre økonomi, kvalitet og tidsplaner sikkert gennem hele projektforløbetEr en dygtig kommunikator, der skaber gode relationer og samarbejder på tværs Kan navigere i en politisk styret organisationHar viden om klimatilpasning samt interesse for det grønne og trafik eller vice versaDerfor skal du vælge osDu bliver en del af Trafik og Byrum og indgår i vores tværfaglige klimatilpasningsteam bestående af ingeniører, landskabsarkitekter og planlæggere.Hos os får du:Mulighed for at arbejde med projekter, der gør en reel forskel for byen og dens borgereStor indflydelse på egne projekter og mulighed for faglig udvikling fx på årlig studieturTæt samarbejde med engagerede og kompetente kollegerEn arbejdsplads med høj grad af tillid, videndeling og hjælpsomhedSociale og faglige aktiviteter året rundt, som styrker sammenholdet og udvikler os som teamHvis du motiveres af at skabe løsninger, der kan ses og mærkes i byen mange år frem, og hvis du vil være en del af et stærkt fagligt fællesskab, så glæder vi os til at høre fra dig.Løn og ansættelsesvilkårVi tilbyder ansættelse efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Stillingen har en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde, så arbejde og familieliv kan hænge sammen.AnsøgningsfristSamtaler forventes afholdt i uge 39 med henblik på tiltrædelse 1. november eller 1. december 2026. Sidste frist for indsendelse af din ansøgning er den 20.9 2026Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om vores arbejde så kig her: https://www.frederiksberg.dk/klimatilpasning. Du er også velkommen til at kontakte enhedschef Andreas Røhl på 28984241 eller teamkoordinator Jacob Dahl-Hesselkilde på 28984087. Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund.

Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.