Fuldtid · KU - FA - Kbh K
Projektleder søges til udvikling af økonomiprocesser på Københavns Universitet
Jobbeskrivelse
Har du stærke projektledelseskompetencer og erfaring med at skabe forandringer i større organisationer? På Københavns Universitet (KU) arbejder vi på at etablere sammenhængende og fælles økonomiprocesser på tværs af hele organisationen, og du skal hjælpe os med at realisere ambitionerne. Om os Københavns Universitet (KU) er med 10.000 medarbejdere, 36.000 studerende og en omsætning på ca.
12 mia. kr. et af Europas største universiteter. KU er i gang med en gennemgribende omlægning af universitetets administration, hvor vi har samlet de administrative funktioner i en fælles universitetsadministration bestående af koncernenheder og tre administrationscentre (campusadministrationer), der i tæt samarbejde med lokale enheder skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling. På økonomiområdet arbejder vi efter et ambitiøst udviklingsprogram, der har til formål at styrke økonomistyringen på KU med etablering af fælles, sammenhængende og effektive økonomiprocesser og digitale løsninger.
I sektion for Forretningsudvikling Økonomi understøtter vi udviklingen af fælles processer og værktøjer for den samlede økonomiadministration på KU. Det sker i tæt samarbejde med kolleger i resten af KU Økonomi, de tre campusadministrationer, som er udførende på økonomistyringen, samt i dialog med brugerne af økonomiadministrationens ydelser. Forretningsudvikling tæller pt.
11 medarbejdere og det er her, vi mangler endnu en dygtig projektleder. Vi prioriterer samarbejde højt, har en god og uformel omgangstone og et stort fokus på den enkeltes og afdelingens trivsel. Dine opgaver Din hovedopgave bliver at lede større og mindre forandringsprojekter inden for økonomi- området.
Du vil derfor ofte skulle operere i spændingsfeltet mellem økonomifaglighed, it-systemer og forretningsforståelse. Du vil indgå i sektionens team af specialister og projektledere, som skal arbejde med udvikling af de økonomisk-administrative processer på tværs af universitetet. Vi skal sikre, at økonomistyringen videreudvikles, så vi har god og sikker økonomistyring med færrest mulige administrative ressourcer.
Hvilke projekter, du vil blive ansvarlig for, vil variere efter organisationens behov og dine kompetencer og erfaring. Fælles for projekterne er, at du vil have mange forskellige samarbejdsflader på tværs af fagområder og organisatoriske enheder. Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, og at du har erfaring med projektledelse i en større offentlig organisation som et ministerium, styrelse, kommune eller lignende, som du kan sætte i spil hos os.
Din erfaring behøver ikke nødvendigvis at være fra økonomiområdet, men kan også være fra andre administrative områder, hvor fokus har været på at forene faglighed, it og forretningens behov i gode løsninger til gavn for brugerne. Vi lægger derudover vægt på, at du: har stærke projektledelseskompetencer og gerne erfaring med program- og porteføljeledelse har en god forståelse for, hvordan forandringer implementeres og forankres i en stor organisation tænker forretningsorienteret og er nysgerrig og opsøgende på forretningens behov er god til at formidle komplekse problemstillinger klart i både skrift og tale med modtageren i fokus kan navigere i en politisk styret organisation med skiftende dagsordener og mange interessenter er samarbejdende, nysgerrig, nytænkende og i stand til at finde gode og fleksible løsninger i dialog med andre kan arbejde selvstændigt og trives med at opsøge viden både i og uden for organisationen arbejder struktureret og systematisk, har en god forståelse for procesoptimering og digital understøttelse Vi tilbyder Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse Mulighed for at påvirke udviklingen af økonomistyringen på KU Et uformelt, godt kollegialt miljø med engagerede kollegaer og samarbejde på tværs af hele KU’s organisation En attraktiv arbejdsplads i smukke historiske bygninger, hvor vi arbejder i storrum, tæt på Nørreport. Ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Der er flextid og mulighed for hjemmearbejde på udvalgte dage. Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, med indplacering som specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Vi ser gerne, at du kan starte hos os den 1. august 2026 eller snarest derefter. Ansøgning Send din ansøgning, cv mv. elektronisk via vores online ansøgningssystem senest den 21. maj 2026. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Vi planlægger at afholde to runder samtaler. 1. runde samtaler afholdes i uge 22 og uge 23. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Forretningsudvikling økonomi Maria Fjallstein Hinnerup på mfj@samf.ku.dk eller 25371286 Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


