Fuldtid · Udenrigsministeriet
Programspecialist inden for konfliktforebyggelse og fredsopbygning, SDP P3 til UNDP i Ghana, Accra
Jobbeskrivelse
Udenrigsministeriet søger i samarbejde med UNDP en Programspecialist inden for konfliktforebyggelse og fredsopbygning, SDP P3 til UNDPs kontor i Ghana Brænder du for konfliktforebyggelse, fredsopbygning og internationalt udviklingssamarbejde? Udenrigsministeriet tilbyder i samarbejde med FN’s Udviklingsprogram (UNDP) en stilling som Programme Specialist i Accra, Ghana med fokus på forebyggelse af voldelig ekstremisme og styrkelse af fred og stabilitet i Vestafrika. Du vil indgå i UNDP’s arbejde med at understøtte implementeringen af Atlantic Corridor-projektet, der skal styrke modstandsdygtigheden over for voldelig ekstremisme i grænseområderne mellem Benin, Côte d’Ivoire, Ghana og Togo.
Stillingen indebærer et tæt samarbejde med UNDP’s landekontorer, regionale kontor og nationale samarbejdspartnere om at udvikle og gennemføre indsatser inden for konfliktforebyggelse, fredsopbygning og god regeringsførelse. Dine opgaver vil blandt andet inkludere: Yde teknisk og programmatisk rådgivning om konfliktforebyggelse, fredsopbygning og forebyggelse af voldelig ekstremisme med fokus på konflikt- og kønssensitive tilgange. Understøtte implementeringen af Atlantic Corridor-projektet og øvrige regionale indsatser mod voldelig ekstremisme i tæt samarbejde med UNDP's landekontorer og regionale projektteam.
Bidrage til planlægning, monitorering og rapportering af projektaktiviteter, herunder udarbejdelse af arbejdsplaner, donorrapporter og opfølgning på projektets resultater og risici. Bidrage til udvikling af analyser, vidensprodukter og monitorerings- og evalueringsværktøjer, herunder dataindsamling, resultatbaseret styring og dokumentation af erfaringer og læring. Understøtte kapacitetsopbygning af UNDP's landekontorer og implementerende partnere inden for projektstyring, monitorering og vidensdeling.
Bidrage til donorrelationer, kommunikation og synlighed, herunder udarbejdelse af briefings, kommunikationsmateriale og dialog med donorer og øvrige samarbejdspartnere. Kvalifikationer: Kandidatuddannelse (master) inden for konfliktstudier, statskundskab, jura, udviklingsstudier, offentlig administration, governance, samfundsvidenskab eller et beslægtet område. Minimum 5 års relevant erhvervserfaring (eller 7 år med bachelorgrad) inden for konfliktforebyggelse, fredsopbygning eller forebyggelse af voldelig ekstremisme.
Minimum 3 års erfaring med politikanalyse og programstøtte inden for konfliktforebyggelse, fredsopbygning eller forebyggelse af voldelig ekstremisme. Erfaring med projektstyring, monitorering og donorrapportering er en fordel. Erfaring fra UNDP eller samarbejde med regeringer i udviklingslande vil være en fordel.
Erfaring med regionale afrikanske organisationer er ligeledes en fordel. Flydende engelsk i skrift og tale. Kendskab til fransk vil blive set som en fordel.
Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i et internationalt miljø med stor faglighed og globalt fokus. Du kan læse mere om stillingen her. Din ansættelse finansieres af Udenrigsministeriet, men UNDP er din arbejdsgiver, og du vil derfor ikke være udsendt af Danmark (statsudsendt) under din ansættelse.
Du ansættes og udsendes på FN’s ansættelsesvilkår og aflønnes under ansættelsen i henhold til FN’s lønsystem. Ansættelsesperioden er 1 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år. En SDP stilling ved UNDP bidrager med værdifuld indsigt og erfaring i FN-systemet.
Programmet angiver, at stilinger under programmet er tiltænkt til statsborgere fra det donorland (for denne stilling, Danmark), der finansierer stillingen. Ansættelsessted Accra, Ghana. Forventet tiltrædelse Snarest muligt.
Ansøgning Har stillingen vakt din interesse og mener du, at du opfylder de faglige kvalifikationer og har den nødvendige erfaring beskrevet i organisationens stillingsbeskrivelse, skal du søge elektronisk nederst i opslaget på ”søg stillingen”. Vi skal have en målrettet ansøgning på ENGELSK bestående af følgende dokumenter: Motivationsskrivelse, FNs ansøgningsskema (klik på teks for at finde ansøgningsskema). CV, inklusiv referencer, Eksamensbevis for bestået kandidatgrad samt Underskrevet samtykkeerklæring (klik på tekst for at finde samtykkeerklæring).
BEMÆRK, at ansøgningen først er komplet, når alle ovenstående dokumenter er registeret i rekrutteringssystemet via linket "søg stillingen" nederst på siden. Ansøgningsfrist 14. september 2026 kl. 23.59 dansk tid.
Udvælgelse af kandidater til interview Udvalgte kandidater vil blive kontaktet direkte via e-mail i løbet af september 2026. Øvrige ansøgere modtager samtidig besked om, at de ikke er kommet i betragtning til stillingen. UNDP forventes at gennemføre interviews i september 2026.
Kontakt Evt. spørgsmål, som ikke fremgår af opslaget kan sendes til: Multijob@um.dk Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


