Fuldtid · Region Midtjylland

Praktik i Sundhedsplanlægning – få indblik i arbejdet som embedsmand

Virksomhed
Region Midtjylland
Lokation
Viborg
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Region Midtjylland | Efteråret 2026 | Regionshuset Viborg Er du kandidatstuderende og nysgerrig på, hvordan det er at arbejde som embedsmand i en politisk styret organisation? Vil du prøve din faglighed af på rigtige problemstillinger – tæt på beslutninger, analyser og politiske processer på sundhedsområdet? Så er et praktikophold i Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland måske noget for dig.  Hvem er vi?Sundhedsplanlægning er en central stabsfunktion i Region Midtjylland.

Vores opgave er at understøtte det politiske niveau og den administrative ledelse med analyser, planlægning og beslutningsoplæg, der er med til at forme fremtidens sundhedsvæsen.Vi arbejder tæt sammen med regionens hospitaler, praksissektoren, kommuner og andre regioner m.fl.. Det betyder, at mange af vores opgaver ligger i krydsfeltet mellem faglighed, politik og samarbejde – og det er netop her, du som praktikant kommer til at få indblik.Hvad kommer du til at lave?Som praktikant bliver du en aktiv del af hverdagen i afdelingen. Du sidder ikke bare og kigger med – du får konkrete opgaver og ansvar, selvfølgelig med sparring og støtte fra erfarne kolleger.Dine opgaver kan f.eks. være:•    Analyse- og dataopgaver, herunder statistisk bearbejdning og formidling•    Bidrag til strategi- og udviklingsopgaver på sundhedsområdet•    Udarbejdelse af notater og svar til klinikere, borgere, medier og politikere•    Forberedelse af dagsordenspunkter og beslutningsoplæg til Regionsrådet, Direktionen m.fl.•    Sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper sammen med en kollegaDer er samtidig plads til, at du kan præge dit praktikophold.

Har du særlige faglige interesser eller kompetencer, forsøger vi så vidt muligt at bringe dem i spil.Hvad får du ud af praktikken?Et praktikophold hos os giver dig et realistisk og praksisnært indblik i arbejdet som embedsmand. Mange oplever, at praktikken gør det nemmere at koble studiets teorier til virkelige problemstillinger.Hos os får du:•    En stejl læringskurve og solid erfaring til dit CV•    Indblik i, hvordan politiske beslutninger forberedes og omsættes i praksis•    En fast praktikvejleder, som du kan sparre med undervejs•    Mulighed for at arbejde tæt på både ledelse og politisk niveau•    Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde•    Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kollegerHvem leder vi efter?Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære. Vi forestiller os, at du:•    Har en samfundsvidenskabelig baggrund, fx statskundskab, folkesundhedsvidenskab, økonomi, sociologi, samfundsfag, politik og administration eller lignende•    Har interesse for sundhedsområdet og for arbejdet i en politisk ledet organisation•    Arbejder struktureret og analytisk•    Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde•    Er nysgerrig, åben og ikke bange for at stille spørgsmålDet er et krav, at du er indskrevet på overbygningen af din kandidatuddannelse under hele praktikopholdet.Praktiske rammer•    Praktikperiode: 1. september 2026 – medio januar 2027•    Arbejdstid: 37 timer om ugen (eller efter aftale)•    Arbejdssted: Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg•    Praktikken er ulønnet, men der kan gives tilskud til eventuelle transportudgifter Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når de rette kandidater er fundet.Ansøgning og kontaktAnsøgningsfrist: 25. marts  2026Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du meget velkommen til at kontakte:•    Karoline Steen Jensen, praktikvejleder – tlf.

29 28 84 70•    Sandra Bjerre Nielsen, praktikvejleder – tlf. 24 22 72 08Vi glæder os til at høre fra dig. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.