Fuldtid · Gentofte Kommune
Praksisnær demenskoordinator med ansvar, indflydelse og direkte borgerkontakt
Jobbeskrivelse
Rygårdcentret plejehjemmet, Gentofte KommuneDu får en central rolle i opstarten af vores specialiserede demensafdeling samt i vores eksisterende afdeling for yngre beboere med komplekse demensbehov. Her driver du både faglig udvikling og er tæt på borgerne i de mest komplekse forløb. Du får reel indflydelse på praksis, fordi du arbejder i spændingsfeltet mellem koordinering, undervisning og direkte pleje.Du sætter retningen i komplekse demensforløbDu har det faglige overblik over borgernes individuelle demensforløb og sikrer, at socialpædagogiske handleplaner bliver udarbejdet, implementeret og fulgt op i hverdagen.
En stor del af din tid er forankret i den specialiserede demensafdeling, hvor du deltager aktivt i plejen, laver bedside-observationer og afprøver faglige tiltag i praksis, så udviklingen tager afsæt i virkeligheden.Samtidig faciliterer du beboerkonferencer, deltager i komplekse pårørendesamtaler og understøtter personalet i analyse og håndtering af vanskelige problemstillinger. Du sikrer kvaliteten i dokumentationen i Nexus og samarbejder tæt med afdelingslederen om planlægning af arbejdet. Ved behov understøtter du også øvrige afdelinger i huset med koordinering og håndtering af komplekse demensforløb.Du planlægger og gennemfører undervisning i demens for medarbejdere, elever og studerende i samarbejde med den lokale udviklingssygeplejerske, og du bidrager aktivt til implementering af lokale indsatser, så faglige beslutninger bliver omsat til praksis.Faglig ledelse med borgerens selvbestemmelse som kompasDit arbejde tager afsæt i respekt for den enkelte beboers livshistorie, ønsker og selvbestemmelse, og det ses konkret i den måde, du støtter personalet i at skabe et godt hverdagsliv for den enkelte.
Du rådgiver om magtanvendelse, fuldmagter og værgemål og sikrer, at lovgivning og etik går hånd i hånd i praksis.Du deltager i faste daglige møder, hvor du bringer de demensfaglige perspektiver ind i driften, og du medvirker i lokale udviklingsmøder, hvor ny viden omsættes til handling. Samtidig understøtter du afdelingslederen i at styrke dokumentationspraksis på demensområdet, så faglig refleksion og systematik bliver en naturlig del af hverdagen.Du skaber rum for læring, fordi du både går foran og står ved siden af. Det betyder, at kollegerne oplever dig som en tydelig faglig reference, der tager ansvar i komplekse situationer.Vi leder efter dig, der:Har en grunduddannelse som social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller terapeutHar solid erfaring som demensfaglig koordinator og står stærkt både sundhedsfagligt og pædagogiskKan analysere komplekse situationer og omsætte din viden til konkrete handlinger, som kollegerne kan arbejde videre med i praksisDokumenterer sikkert i Nexus og systematisk følger op på indsatser, fordi du ved, at kvalitet kræver strukturTrives med at undervise, supervisere og give faglig sparring – også når emnerne er svære eller kræver tydelighedSamarbejder naturligt med personale, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnereHar mod til at træffe beslutninger, når borgernes trivsel og sikkerhed kræver detDu får nemlig:En central rolle i opstarten af en specialiseret demensafdeling, hvor du sætter retningen for den faglige praksisEn arbejdsdag, hvor du kombinerer faglig ledelse, undervisning og direkte borgerkontaktTæt samarbejde med afdelingslederen, udviklingssygeplejersken og kommunens demensteamMulighed for kompetenceudvikling gennem kurser, uddannelse og løbende faglig sparringMulighed for indflydelse på dine arbejdsrammerRammerne på Rygårdcentret er tværfaglige og udviklingsorienteredeDu bliver organisatorisk knyttet til afdelingslederen på den specialiserede demensafdeling, og arbejdet planlægges i tæt samarbejde med hende.
Hovedparten af din arbejdstid er forankret i den specialiserede enhed på Egelunden, 2. sal, og Poppellunden, men du vil ved behov understøtte øvrige afdelinger i huset.Vi arbejder tæt på tværs af faggrupper, og der er kort vej fra idé til handling, fordi ledelse og udvikling går hånd i hånd i hverdagen. De fysiske rammer giver mulighed for både nærvær med beboerne og faglig refleksion med kollegerne.Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på ældreområdet skal forevises straffeattest, som indhentes digitalt med samtykke.Kerneopgaven Vi understøtter borgerens individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejdeVision At beboeren kan leve et liv så tæt på det, der er mistet og ønsket.VærdierMangfoldighed, anerkendelse, nærvær, samspil og engagement.Rygårdcentret er bygget i 1980 og udvidet i 2010.Vi er pt. under ombygning. I dag består Rygårdcentret af 40 plejehjemsboliger (Egelunden), 34 plejehjemsboliger (Kastanjelunden) samt et daghjem (Blomsterlunden) med daglige 40 pladser.
Efter ombygningen vil der være i alt 134 boliger. Rygårdcentret har eget vaskeri, frisør, administration, fodterapeut, en serviceafdeling og en teknisk afdeling. Der er cirka 110 fastansatte medarbejdere på Rygårdcentret.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


