Fuldtid · Psykiatrisk afdeling Middelfart
Personale søges til studiejob på 16 timer fast hver anden weekend pr. 1. september 2026
Jobbeskrivelse
Studiejobbet er en attraktiv mulighed for faglig udvikling i et retspsykiatrisk afsnit i Middelfart. Der vil være mulighed for flere timer i ferieperioder og sommerferievikariater. Er du i gang med en uddannelse, hvor du vil kombinere din uddannelse med en faglig udvikling og et fast tilhørsforhold i en god personalegruppe?
Har du brug for flere timer, men er træt af vikarbureauer og den manglende mulighed for at være en del af en fast personalegruppe? Har du ro i sjælen, lyst til at arbejde med psykiatriske patienter, og kan agere i travle hverdage? Om P2 Afsnit P2 er et lukket afsnit med plads til 14 patienter, heraf én intensiv patient.
Vi modtager patienter med forskellige psykiske lidelser, ofte kombineret med misbrug, og som har en retslig foranstaltning eller afventer samme. Vi arbejder målrettet med at forebygge tvang ved hjælp af Safewards-metoden og arbejder miljøterapeutisk i de mellemmenneskelige relationer for at få patienten til at folde sig ud som det menneske, han/hun er. Afsnittet er et dynamisk og driftigt miljø med flere udviklingstiltag.
Vi har et stærkt fundament for at udøve sygepleje og udvikle fagligheden. Vores personale er kendetegnet ved gåpåmod, humor og stor velvilje til at være sammen med patienterne. Vi prioriterer refleksion i alle vagtlag og arbejder målrettet på at finde den bedste vej sammen med patienterne.
Vi lægger vægt på et tæt samarbejde og er trygge sammen i pressede situationer. Vi ser gerne, at du: er i gang med en sundhedsfaglig uddannelse og har lyst til at få erfaring fra psykiatrien har interesse for at arbejde med mennesker, som befinder sig i en sårbar periode af deres liv møder patienter og kolleger respektfuldt, anerkendende og fordomsfrit er god til at samarbejde og bidrager til en god omgangstone og et trygt arbejdsfællesskab kan bevare ro og overblik i pressede situationer og møder andre på en måde, der virker konfliktnedtrappende – både i det, du siger, og i dit kropssprog er nysgerrig på faget, reflekterer over din praksis og har lyst til at lære og udvikle dig kan deltage i de obligatoriske kurser, det kræves: 4 dages konflikthåndtering, 1 dags hjerte-lungeredning samt 1 dags brandkursus (de sidste to er obligatorisk hvert 3. år) Vi tilbyder: En grundig introduktion og oplæring, så du føler dig godt klædt på til opgaven Et spændende studiejob, hvor du får relevant erfaring og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt Tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af faggrupper, som gerne deler deres viden og erfaring Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til humor, sparring og støtte i hverdagen Mulighed for supervision og refleksion over de situationer, du møder i arbejdet Indflydelse på din vagtplanlægning via Alt-i-Plan, så jobbet lettere kan hænge sammen med dit studie Kan du identificere dig med ovenstående, kan vi tilbyde et alsidigt job i et fagligt udviklende miljø, hvor vores målsætning er at være innovativ, udviklende og nyskabende i den psykiatriske pleje og behandling. Hvis du ønsker at vide mere, så kontakt oversygeplejerske Trine Jessen på tlf.
2498 9264 eller mail: trine.jessen@rsyd.dk Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger Overenskomst for Social- og sundhedspersonales område 32.03.1. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest, og der indhentes offentlig straffeattest (10 år tilbage) med samtykke.
Ansøgningsfrist: søndag den 23. august 2026 Vi behandler ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til samtale frem til ansøgningsfristens udløb og umiddelbart derefter. Når rekrutteringsprocessen er afsluttet, modtager alle ansøgere besked om udfaldet senest i uge 35/2026.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


