Fuldtid · Troldehøj
Pædagogmedhjælper / pædagogisk assistent til Børnehuset Troldehøj
Jobbeskrivelse
Har du lyst til at blive en del af et hus med høj faglighed, godt samarbejde og glade børn?Så er det måske dig, vi leder efter!Vi søger en pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent på 37 timer om ugen med start den 1. juni 2026 – eller hurtigst muligt derefter.Troldehøj er et 0-6 års børnehus, hvor børnene er fordelt i seks aldersopdelte grupper.Vi er en engageret personalegruppe på ca. 19 medarbejdere, der samarbejder tæt om at skabe trygge, udviklende og glade rammer for børnene.Hos os bliver du en del af et hus, hvor der er plads til forskellighed, grin i hverdagen og en pædagogisk praksis med fokus på fællesskab, nærvær og trivsel.Vi tilbyderEn stabil og engageret personalegruppe, der sætter pris på faglig udvikling og samarbejdeEt hus med fokus på kompetenceudvikling og mulighed for løbende kurserEt godt og tillidsfuldt forældresamarbejdeEn arbejdsplads med fællesskabsfølelse, humor og respektVi søger en kollega, derMøder børnene anerkendende, men samtidig kan sætte tydelige og trygge grænserEr udadvendt, smilende og imødekommende, og som ønsker at skabe en tryg og lærerig hverdag for børneneHar lyst til at være en aktiv del af den pædagogiske ramme og hverdag, vi arbejder ud fraEr nysgerrig på børn, pædagogik og på at udvikle sig fagligt i fællesskab med kollegerDu kan læse mere om os og vores pædagogiske arbejde på Troldehøjs hjemmeside.Om Gladsaxe Kommune som arbejdspladsSom nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset.Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser.Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuseMød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte børnehusleder Regitze Stjernegaard på telefon 24 60 87 11.I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.AnsøgningsfristMandag den 18. maj 2026 kl. 12:00Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link.I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør.
Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


