Fuldtid · Furesø Kommune

Pædagog til Humlehaven – vil du udvikle dig inden for specialpædagogik?

Virksomhed
Furesø Kommune
Lokation
Farum
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Pædagog til Humlehaven – vil du udvikle dig inden for specialpædagogik?Er du uddannet pædagog, og har du lyst til et arbejde, hvor relationer, faglig nysgerrighed og børnefællesskaber er helt centrale?Efter mange år i Humlehaven skal vi sige farvel til en værdsat kollega, som har valgt at søge nye veje. Derfor leder vi nu efter en ny pædagog til vores team.15 børn – tre stuerHumlehaven er en specialiseret afdeling under Stavnsholt Børnehus. Vi har 15 børn fordelt på tre stuer, og på hver stue er vi organiseret med 5 børn og 3 voksne.

Derudover bliver vi opnormeret med en flyverfunktion på tværs, som skal understøtte hverdagen og give større fleksibilitet.Børnene i Humlehaven er primært inden for autismespektret og har forskellige udviklingsmæssige og kommunikative behov. Vi arbejder anerkendende og med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, initiativer og ressourcer.Kommunikation fylder naturligt meget hos os. Nogle af vores børn bruger talesprog, mens andre kommunikerer uden eller med meget begrænset talesprog.

Derfor er vi optagede af kommunikation i mange former og af at møde det enkelte barn dér, hvor det er. Vores mål er, at alle børn får de bedst mulige muligheder for at udtrykke sig, blive forstået og få indflydelse på deres egen hverdag.Hos os skal du kunne se værdien i det tætte samspil mellem barn og voksen. Nogle gange har et barn brug for, at vi kommer helt tæt på, følger barnets initiativ og tilpasser vores støtte.

Men vi tror også på, at børn har brug for børn. De har brug for at få øje på hinanden, spejle sig i hinanden og få erfaringer med at lege, kommunikere og være en del af et fællesskab. Kunsten er at kunne se, hvornår barnet har brug for, at vi voksne kommer tæt på – og hvornår vores opgave er at hjælpe barnet ind i fællesskabet og give plads til, at børnene får øje på hinanden.Bliv dygtigere til specialpædagogikDu behøver ikke allerede at være specialist for at søge hos os.

Erfaring fra specialområdet eller med autisme er en fordel, men vi vil også meget gerne høre fra dig, der kommer fra almenområdet og er nysgerrig på specialpædagogik. Vi har et tæt samarbejde med PPR og andre fagprofessionelle omkring børnene, og du får en fagligt tæt ledelse, som interesserer sig for pædagogikken og for det, der sker sammen med børnene.Humlehaven er en afdeling i udvikling. Vi arbejder med en tydelig fælles faglig retning, og som ny kollega får du mulighed for at komme med dine perspektiver og være med til at præge vores pædagogiske praksis.

Vi leder ikke nødvendigvis efter dig, der allerede kender alle svarene. Vi leder efter dig, der har lyst til at stille spørgsmålene.Vi leder efter dig, der:er uddannet pædagoger nysgerrig på autisme og forskellige måder at kommunikere og være i verden påhar blik for både det enkelte barn og børnefællesskabeter nysgerrig på kommunikation – også når den ikke kommer til udtryk gennem talesprogkan skabe rolige, trygge og forudsigelige rammerarbejder anerkendende og forsøger at forstå, hvad der ligger bag et barns handlingerkan være tydelig og omsorgsfuld – også når en situation bliver vanskeligser forældrene som vigtige samarbejdspartnerehar lyst til at udvikle din egen praksis og bidrage til arbejdsfællesskabet.Det får du hos os:Du får et meningsfuldt pædagogisk arbejde, hvor din faglighed kan gøre en meget konkret forskel. Du bliver en del af en specialiseret afdeling med 5 børn og 3 voksne på hver stue, en kommende flyverfunktion, tæt samarbejde med PPR, fagligt tæt ledelse og mulighed for at udvikle din specialpædagogiske faglighed.

Samtidig bliver du en del af det større faglige fællesskab i Stavnsholt Børnehus.Hvis du bliver motiveret af de små fremskridt, som i virkeligheden kan være kæmpestore, vil vi meget gerne høre fra dig.Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Rude på 72165040 for at høre mere eller aftale et besøg i Humlehaven.Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober eller snarest derefter.Ansøgningsfrist: 11. september 2026Samtaler: 17. eller 18. septemberLøn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.Vi glæder os til at høre fra dig.PraktiskDer indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillægI Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.Pædagogerne fortællerI 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet.

Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.