Fuldtid · S/I Solhjem, Rudolf Steiner Vuggestue og Børnehave

Pædagog og afdelingsleder søges

Virksomhed
S/I Solhjem, Rudolf Steiner Vuggestue og Børnehave
Lokation
Aarhus C
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Solhjem søger pædagog og afdelingsleder  Pr. 1. august søger vi en pædagog og afdelingsleder til vores Børnehavehus. Stillingen er på 37 timer med et fast timetal til ledelsesopgaver.

Børnehavehuset er den største af Solhjems afdelinger og består af tre børnegrupper på hver omkring 20 børn. Der er et tæt samarbejde grupperne imellem. Som afdelingsleder har du ansvaret for det pædagogiske arbejde i afdelingen samt for praktisk koordinering og personaleledelse. Du indgår desuden i Solhjems ledelsesteam sammen med 3 øvrige afdelingsledere og Solhjems leder.

Ledelsesteamet har faste ugentlige møder.Til daglig er du tilknyttet én af børnegrupperne som pædagog og indgår dér i et tæt samarbejde med børnegruppens anden pædagog samt en pædagogisk medhjælper. Solhjem er et Rudolf Steiner dagtilbud, hvor vi har børn i alderen 1 – 6 år. Vi har 4 forskellige afdelinger: Børnehavehuset, Vuggestuen, den fuldintegrerede afdeling Vildrosen samt vores skovbørnehave Brumbasserne. Sammenlagt har vi plads til 146 børn, når vi er flest.

Solhjem ligger ved skov og strand med Rudolf Steiner Skolen som nærmeste nabo. I vores pædagogiske praksis lægger vi vægt på at skabe en tryg og genkendelig hverdag for alle børn. Vi arbejder ud fra en oplevelsesorienteret kunstnerisk tilgang til pædagogikken, og vi værdsætter livet udenfor på alle årstider.  Vi er et engageret kollegialt fællesskab med højt til loftet og begejstring for det pædagogiske arbejde.

Vi er optaget af faglig udveksling og udvikling, som vi glæder os til at dele med vores nye afdelingsleder i Børnehavehuset. I ansættelsen prioriterer vi kandidater med følgende kompetencer:Du har erfaring indenfor målgruppen 3 – 6 årDu har erfaring med ledelse af pædagogisk praksisDu har erfaring med eller interesse for steinerpædagogikDu formår at være tydelig og nærværende på samme tidDu har kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligtDu har et godt overblik og sans for praktisk koordineringDu har erfaring med administrative opgaverDu har lyst til og forudsætninger for at indgå i Solhjems pædagogiske ledelse Se i øvrigt vores hjemmeside: www.solhjem-aarhus.dkFor yderligere oplysninger: Tina Lauritsen, leder, på tlf. 26 19 82 95. Send din ansøgning på mail til post@solhjem-aarhus.dk.Ansøgningsfrist d. 10. maj 2026.

Tiltrædelse 1. august.Vi afholder 1. samtalerunde i uge 21, 2. samtalerunde i uge 22.     

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.