Fuldtid · Fritidscenter Brønshøj-Husum

Opsøgende medarbejder til Fritidscenter Brønshøj-Husum (37 timer)

Virksomhed
Fritidscenter Brønshøj-Husum
Lokation
Brønshøj
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Er du den pædagog eller anden relevante fagperson med erfaringer, der kan skabe gode og respektfulde relationer til børn og unge, samtidig med at dine egne grænser er intakte, - og tør du være et voksent eksempel der ikke går i et med de unge, når du opsøger børn og unge på gadeniveau i Brønshøj-Husum? Hvis du tilmed brænder for at arbejde med børn og unge mellem 12-18 år i udsatte positioner, så er her en sjælden udbudt mulighed.Vi er i egen selvforståelse et fantastisk opsøgende gadeteam på 4 medarbejdere samt en leder. Vi trives med hinanden og vi har base i Husum på Ressourcegården, Arildsgård 13.

Vores opgave er at skabe tryghed igennem synlighed i hele vores byområde, som er Brønshøj, Husum og Bellahøj. En vigtig del af vores arbejde er at skabe matrikelløse aktiviteter, og bygge bro til de almene fritidstilbud og UngeVærker for vores unge. Vi arbejder med lommepengejob og uddannelseshjælp b.la. igennem lektiehjælp, og generel erhvervs- og uddannelses brobygning med relevante aktører i lokalområdet.

Vi er en afgørende og integreret del af SSP-samarbejdet igennem lokaludvalg, SSP leder og SSP koordinationsgruppe i området Brønshøj-Husum, Vanløse og Tingbjerg. Vi samarbejder med naboer fra Vanløse opsøgende team og Tingbjerg opsøgende team igennem vores fælles klubbydelsplan. Vores samarbejde er velfungerende og vigtigt for sammenhængen i bydelene.

Vi har et tæt samarbejde med alle aktører i vores område, "Din Fritid", den boligsociale helhedsplan Tingbjerg-Husum, Ny Start Socialforvaltningen, Idrætsprojektet, alle skolerne, Partnerskabet Husum-Tingbjerg, Københavnerteamet og 18+ indsatsen, Ernergicenter Voldparken, Grøndal MultiCenter og mange flere. Vi lever af et indgående kendskab til vores område, de unge og deres forældre og vi arbejder med relationsopbygning der bygger på respekt for de unges integritet, og altid med målet om at kunne rykke den/de unge i en positiv retning. Vi leder efter en der: Har en relevant uddannelse og/eller dokumenteret erfaring inden for arbejdet med unge i udsatte positioner.Har opnået gode resultater med relationsarbejde Er fleksibel, engageret, rummelig, selvstændig og roligEr ansvarsbevidst og fagligt velovervejetEr en god kollega, der er udpræget samarbejdsorienteret der bidrager og involverer sigEr personligt robustHar erfaring med samarbejde med mange forskellige aktører Er god til at skabe mangesidede aktiviteter, for - med og sammen med de ungeHar gode skriftlige færdigheder og erfaring med dokumentationHar kendskab til IT på brugerniveauGerne har kørekortDu tilbydes:Et velfungerende team som har stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdetEn stor samarbejdsflade, med mennesker der ligesom dig brænder for arbejdet med ungeKollegaskab i et stort center med høj faglighed og forskellige opgaverEn base på Ressourcegården med mulighed for der at relations skabe, igennem flere forskellige aktivitets muligheder Praktisk informationStillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.

Du skal være indstillet på fleksible arbejdstider samt at indgå i aften helligdag og weekendvagter. Ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere ansættelser. Løn efter gældende overenskomst.Vi er en integreret del af Fritidscenter Brønshøj-Husum.

Vi er pt. 70 ansatte og betjener henved 1500 børn og deres familier i vores afdelinger. AnsøgningSend din ansøgning og CV til os via knappen "Ansøg" hurtigst muligt.

Vi indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfrist mandag d. 27. april 2026.

Tiltrædelse vil være d. 1. juni 2026, eller snarest herefter. Ansættelsessamtaler i fortrinsvis uge 18 Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan koordinator Thomas Emil Hedemark kontaktes på tlf.

27774804Vi glæder os til at høre fra dig!

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.