Fuldtid · Aalborg Forsyning
Økonomidirektør/CFO til Aalborg Forsyning A/S. Vil du stå i spidsen for økonomi, styring og centrale administrative funktioner i en af Nordjyllands vigtigste forsyningsvirksomheder?
Jobbeskrivelse
Aalborg Forsyning A/S søger en ny CFO, der kan være med til at sikre en stærk, professionel og fremtidssikret økonomisk styring og ledelse af koncernen.Aalborg Forsyning er en moderne multiforsyning med ansvar for varme, køl, gas, vand, spildevand og elproduktion. Virksomheden spiller en central rolle i Aalborg Kommune og i den grønne omstilling. Det er en virksomhed med stor samfundsmæssig betydning, høj kompleksitet og en daglig opgave, som borgerne skal kunne stole på: sikker, stabil og ansvarlig forsyning.Som CFO får du en central rolle i direktionen og bliver en tæt strategisk sparringspartner for CEO, bestyrelsen og den øvrige ledelse.
Du får ansvar for et bredt direktørområde, hvor økonomistyring, rapportering, governance, compliance, risikostyring, udbud, indkøb, afregning, ESG, arbejdsmiljø, HR, jura, kommunikation, facility management og sekretariatsbetjening indgår som væsentlige elementer.Stillingen CFO refererer til CEO og indgår som medlem af direktionen i Aalborg Forsyning.Stillingen kræver både sikker økonomisk dømmekraft, stærk ledelseskraft og evnen til at omsætte komplekse forhold til klare beslutningsgrundlag. Aalborg Forsyning er en virksomhed med mange forsyningsarter, store investeringer, regulerede forretningsområder, politisk ejerskab og betydelige krav til gennemsigtighed, effektivitet og ordentlighed.CFO skal sikre, at økonomi og styring understøtter virksomhedens strategi, drift og udvikling. Det gælder både den daglige økonomiske styring, den langsigtede planlægning, årsrapportering, budgetter, investeringer, risikostyring og samspillet med ejer, revision, bestyrelse og organisation.Dine vigtigste opgaver Som CFO får du blandt andet ansvar for at:sikre stærk økonomistyring, rapportering, budgetlægning og årsrapporteringudvikle og styrke koncernens økonomiske beslutningsgrundlagsikre professionel koordinering med revisionenvidereudvikle komplekse økonomistyringsmodeller på tværs af forsyningsarterunderstøtte større investeringer, projekter og strategiske beslutninger med solide analysersikre god styring af compliance, risici, forsikringer, udbud og indkøbbidrage til strategiformulering og eksekvering – ansvarlig for eget direktørområde og medansvarlig for Aalborg Forsyning som helhedhave det overordnede ledelsesmæssige ansvar for virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem samt arbejdsmiljøorganisationhave det overordnede ledelsesmæssige ansvar for HR-opgaver, så som overenskomstforhandlinger, lokal lønregulering, implementering af løngennemsigtighedsdirektiv samt udvikling af nyt HR-system mv.have det overordnede ledelsesmæssige ansvar for funktionsområderne ”Økonomi og Indkøb” og ”Sekretariat” som tilsammen består af ca.
120 medarbejdere og varetager centrale administrative funktionersikre professionel direktions- og bestyrelsesbetjeningudvikle og implementere ERP, data, processer og administrative arbejdsgangebidrage til et tæt og tillidsfuldt samspil med Aalborg Kommune som ejerlede og udvikle ledergruppen, ledere og medarbejdere i direktørområdetDin baggrund Vi søger en kandidat med en bred og solid baggrund. Du har en relevant lang videregående uddannelse.Du har stærke kompetencer inden for økonomistyring på højeste niveau og solid erfaring med at omsætte økonomiske styringsmodeller til praksis. Du har ikke alene arbejdet med budgetter, regnskaber, rapportering og analyser, men også med implementering, forankring og videreudvikling af økonomistyring i en kompleks organisation. Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til forsyningssektoren og til de særlige styringsmæssige vilkår, der gælder for virksomheder med regulerede aktiviteter, store anlægsinvesteringer, politisk ejerskab og høje krav til gennemsigtighed.Vi lægger vægt på, at du har erfaring med:komplekse økonomistyringsmodellerbudgettering, regnskab, rapportering og økonomisk analyseinvesteringer, business cases, indkøb, udbud og langsigtet økonomisk planlægningsamarbejde med direktion, bestyrelse, revision og ejer ledelse af ledergrupper, ledere og specialisterledelse af områder, som du ikke nødvendigvis selv er fagspecialist indenforcompliance, risikostyring og governancedigitalisering og datadrevne systemer og processerStillingen kræver en CFO, der både kan gå tæt på tallene og løfte blikket.
Du skal kunne forstå detaljen, men også se helheden. Du behøver ikke komme fra præcis samme type virksomhed som vores. Men du skal kunne forstå kompleksitet, arbejde struktureret og skabe ro, retning og kvalitet i økonomistyringen samt i ledelsen af centrale administrative funktioner.Din ledelsesstil Du er en tydelig, ordentlig, tillidsvækkende og uddelegerende leder. Du har en engageret ledelsesstil, der skaber positive samarbejdsrelationer – eksternt og internt. Du har blik for både mennesker, kultur, drift, udvikling og styring.Du trives i en organisation, hvor mange hensyn skal balanceres: økonomi, forsyningssikkerhed, grøn omstilling, kunder, medarbejdere, ejer, myndigheder og offentlighed.
Du kan skabe overblik, involvere, prioritere og forklare svære problemstillinger klart.Som person er du analytisk stærk, god til at skabe følgeskab, tydelig i din kommunikation, samarbejdende og ambitiøs på virksomhedens vegne samt kan tilslutte dig Aalborg Forsynings fem værdier om tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling.Du skal kunne indgå i en direktion, hvor der arbejdes på tværs, og hvor fælles løsninger er vigtigere end snævre funktionshensyn. Det skal ses i lyset af vores kerneopgave, strategier samt ledelsesdiscipliner om forretningsledelse og tværgående ledelse.Vi tilbyder Aalborg Forsyning tilbyder en central lederstilling i en virksomhed med stor betydning for Aalborg Kommune, borgerne og den grønne omstilling.Du bliver en del af en organisation med stærke faglige miljøer, dygtige medarbejdere og væsentlige samfundsopgaver. Du får mulighed for at sætte tydeligt præg på økonomistyring, governance, centrale administrative funktioner og processer i en virksomhed, hvor ansvar, udvikling, faglighed og samarbejde er afgørende.Stillingen giver stor indflydelse, men også et stort ansvar.
Det er en rolle for en CFO, der vil være med til at sikre, at Aalborg Forsyning også fremover drives effektivt, sikkert, ansvarligt og med blik for både drift og udvikling.Ansøgning Ansøgningsfrist: 24. maj 2026. Tiltrædelse: 1. august 2026 eller efter aftale. Arbejdssted: Aalborg Forsyning A/S, Norbis Park 100, 9310 Vodskov.
Kontakt: adm. direktør Jesper Høstgaard-Jensen på mobil 25199372 eller via mail på jesper.hoestgaard@aalborgforsyning.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt. Aalborg ForsyningAalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling.
Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning.
Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


