Fuldtid · Mercantec
Økonomiassistent til Mercantecs økonomiafdeling
Jobbeskrivelse
Hos Mercantec er vi i fortsat udvikling, og vi søger derfor en økonomiassistent til vores økonomiafdeling. Stillingen er for dig, der arbejder grundigt og struktureret med økonomi og bogholderi, og som trives med at yde god service i en organisation med mange samarbejdsflader. Du bliver en del af Mercantecs økonomiteam, som består af 8 engagerede medarbejdere, der i fællesskab har ansvaret for bogholderi, afstemninger og finansiel rapportering – altid med fokus på høj kvalitet og en professionel, serviceminded tilgang.
Om stillingen Som økonomiassistent bliver du en vigtig medspiller i den daglige drift af økonomifunktionen. Dine opgaver omfatter blandt andet: kreditor-, debitor- og finansbogholderi løbende afstemninger indberetning af moms assistance i forbindelse med budget, måneds- og årsafslutning indberetning af diverse statistikker øvrige administrative opgaver i økonomiafdelingen Derudover forventer vi, at du har lyst og evne til at bidrage aktivt til udvikling og digitalisering af arbejdsgange i afdelingen samt til at række ud og samarbejde på tværs af organisationen. Om dig Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, og at du arbejder ansvarsbevidst, struktureret og med sans for detaljen.
Du kan arbejde selvstændigt, men trives også i et team, hvor man hjælper hinanden og deler viden. Vi ser gerne, at du: har en relevant uddannelse og erfaring inden for bogholderi og administration har erfaring med digitale økonomiprocesser har erfaring med Aqoola fakturaflow (en fordel, men ikke et krav) har erfaring med Navision Stat/Business Central (en fordel, men ikke et krav) er rutineret bruger af Office-pakken – særligt Excel arbejder proaktivt, kvalitetsbevidst og struktureret er serviceminded og har lyst til dialog og samarbejde med kolleger i hele huset behersker dansk i tale og skrift Vi sikrer naturligvis, at du bliver godt introduceret og klædt på til opgaverne. Vi tilbyder Hos os bliver du en del af en velfungerende økonomiafdeling med et tæt samarbejde og en uformel omgangstone.
Vi lægger vægt på ordentlighed, kvalitet i opgaveløsningen og en praktisk tilgang til hverdagen. Afdelingen har mange samarbejdsflader i organisationen, og dialog, hjælpsomhed og service over for kolleger er en naturlig del af arbejdet. Der er samtidig plads til faglig udvikling og til, at du bidrager med input til forbedring og digitalisering af arbejdsgange.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Peder Kjærlund Larsen på telefon 21 69 74 96. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse pr. 1 juli 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/STAT Dit primære arbejdssted er på H.C. Andersens Vej i Viborg. Der er ansøgningsfrist d.
16. maj 2026, og samtaler afholdes den 21. maj 2026 Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset baggrund. Læs mere om Mercantec som arbejdsplads her. Vi ser frem til at høre fra dig.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


