Fuldtid · Behandlingshjemmet Nødebogård
Nødebogård Søhuset søger husvikar
Jobbeskrivelse
Det her arbejde handler i sin kerne om mennesker. Om at møde et andet menneske dér, hvor det er – også når det er svært. Vi søger husvikarer til Søhuset på Nødebogård, hvor du bliver en del af hverdagen for meget sårbare unge i alderen 10–18 år med komplekse psykiatriske og sociale udfordringer.
Hos os er relationen det vigtigste redskab, og arbejdet tager udgangspunkt i respekt, nærvær og forståelse. Mange af de unge har oplevet ting, der gør det svært at have tillid til livet. Derfor er en stor del af opgaven at være en rolig og stabil tilstedeværelse – én der bliver ved med at være der, også når det er svært.
Tillid opstår i de små øjeblikke: i det stille nærvær, i gentagelserne, i det at blive mødt uden krav og med oprigtig interesse. Vi lægger vægt på, at du møder de unge med empati, tålmodighed og tolerance. At du er nysgerrig på deres perspektiv og kan rumme deres reaktioner uden at dømme.
At du kan stå i relationen med både varme og tydelighed og hjælpe med at skabe trygge rammer i en hverdag, der ikke altid er nem. Samtidig er du ikke alene. Hos os arbejder vi metodisk og struktureret med en fælles faglig retning, og vi har de nødvendige ressourcer til at støtte op om både de unge og hinanden.
Der er plads til refleksion, sparring og til at finde de løsninger, der giver mening for den enkelte. Se video om Nødebogård HER Som husvikar bliver du en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Du vil få en grundig oplæring, så du bliver tryg i opgaven og lærer vores tilgang og målgruppe godt at kende.
Der indhentes offentlig straffeattest og børneattest. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for socialpædagogisk personale, døgninst. indgået mellem Socialpædagogerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (soc. pædagoger og omsorgsmedhjælpere) Arbejdstiderne ligger efter behov og kan være dag-, mellem- aften og nattevagter samt weekender. Der er mulighed for dobbeltvagter i weekender fra kl.
07.00 til 23.00. Arbejdsstedet er i Nødebo ved Fredensborg. Hvis du kan se dig selv i et arbejde, hvor nærvær, relationer og små skridt gør en stor forskel, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Grønbech på mail Lars.groenbech@regionh.dk telefon 30 66 23 06.
Ansøgning sendes via linket i opslaget, og vi indkalder løbende til samtale.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


