Fuldtid · Københavns Kommune

Natteværter til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen

Virksomhed
Københavns Kommune
Lokation
København
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at bidrage til et trygt og balanceret natteliv i København? Har du lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab med et stærkt sammenhold i en spændende organisation? Så er du måske én af vores nye natteværter.

Hvem er Natteværterne? Natteværterne er på gaden i Indre By og Københavnske festområder i nattetimerne. Vi byder byens gæster velkommen og får skruet ned for stemningen, når den er skruet lidt for høj op.

Vi arbejder for, at nattelivet i København er et godt og trygt at færdes for byens gæster og beboere. Vi arbejder dialogbaseret, møder folk i øjenhøjde og indgår i et stærkt samarbejde med andre aktører i det københavnske natteliv, fx politiet, beredskabet, gadeplansmedarbejdere og erhvervslivet. Hvad tilbyder vi?

Som nattevært modtager du træning i værtsopgaven og uddannelse i konflikthåndtering, førstehjælp m.m. Derudover bliver du en del af et stærkt fællesskab i en spændende organisation med stor politisk bevågenhed. Hvem er du?

Du kan først og fremmest se dig selv som en del af et stærkt hold, hvor vi hjælper hinanden og udviser handlekraft, når der opstår nye udfordringer. Du har nemt ved at gå i respektfuld dialog med mange forskellige mennesker – unge som ældre. Du udstråler en naturlig autoritet, som gør at folk lytter til dig.

Du kan med fordel allerede have kendskab til rollen som 'vært' fra andre områder, men det er ikke et krav. Det kan være igennem erfaring med socialt og dialogbaseret arbejde, 'crowd safety', servicefag, livredder, social- og sundhedsfagligt studerende, dørmand, gadeplansmedarbejder, del af et frivilligt beredskab eller lignende. Du har muligvis allerede kendskab til konflikthåndtering, førstehjælp og andre færdigheder, der kan være nyttige, når man arbejder i byen i aften- og nattetimerne.

Som nattevært bliver du en del af et hold med forskellige baggrunde og kompetencer. Det ser vi som en stor styrke, og vi opfordrer derfor alle uanset køn, seksualitet, nationalitet og baggrund til at søge stillingen. Løn- og ansættelsesvilkår Vi søger både tilkaldevikarer og deltidsansatte, og arbejdstiden vil primært ligge fra torsdag til lørdag i tidsrummet kl.

22.00 og 06.00. Løn fastlægges med afsæt i gældende overenskomst. Du bedes oplyse i din ansøgning, om du allerede er ansat i Københavns Kommune.

Tiltrædelse snarest muligt. Vi indhenter børneattest samt reference i forbindelse med ansættelserne. Stillingerne som nattevært er placeret i Tryghed og Værtskab, Faciliteter ved Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.

Sammen passer vi på natten, byen og hinanden! Yderligere information Hvis du vil vide mere om arbejdet som nattevært, er du meget velkommen til at kontakte Christian Klinke på 51 49 48 96/ve9w@kk.dk. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest søndag den 3. maj 2026 Vi afholder samtaler løbende. Kultur-, Friids- og Borgerserviceforvaltningen I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig.

Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.