Fuldtid · MILJØSTYRELSEN
Miljøstyrelsen søger kontorchef til Kystdirektoratets arbejde med kystbeskyttelse, opmåling og data
Jobbeskrivelse
Vil du lede et af Danmarks vigtigste fagområder inden for kystbeskyttelse, klimatilpasning og data? Miljøstyrelsen søger en erfaren og udviklingsorienteret kontorchef, der kan sætte retning for et af Kystdirektoratets centrale fagområder og bidrage til at sikre et robust grundlag for fremtidens klimatilpasning af de danske kyster. Danmark står over for betydelige udfordringer som følge af klimaforandringer, stigende havniveauer og øgede krav til beskyttelse af mennesker, natur og samfundsværdier langs kysterne.
Samtidig vokser behovet for et stærkt datagrundlag, der kan understøtte beslutninger om klimatilpasning, kystbeskyttelse og investeringer i infrastruktur. Som kontorchef for ’Kystbeskyttelse og Opmåling’ får du en central rolle i dette arbejde. Du skal sikre, at Kystdirektoratet fortsat leverer høj faglig kvalitet, udvikler nye løsninger og omsætter politiske ambitioner til konkrete resultater i samarbejde med kommuner, havne, andre ministerier og en bred kreds af interessenter.
Om stillingen Du bliver chef for et samlet kontor med ansvar for kystbeskyttelse, statslig infrastruktur på vestkysten og opmåling og data. Kontoret spænder over både myndighedsopgaver, drifts- og anlægsopgaver samt udvikling af det datagrundlag, der understøtter Kystdirektoratets arbejde. Kontoret er organiseret i to teams med hver sin teamleder med personaleansvar for de 28 medarbejdere.
Som kontorchef leder du gennem lederne og har det overordnede ansvar for kontorets faglige retning, økonomi, prioriteringer og udvikling. Du skal skabe sammenhæng mellem de forskellige fagområder og sikre at data, analyser, drift og myndighedsopgaver understøtter hinanden og bidrager til Kystdirektoratets samlede mål. Et kontor med stor betydning for Danmarks kyster Kontoret har ansvaret for de statslige kystbeskyttelsesindsatser på den jyske vestkyst i samarbejde med kystkommunerne og varetager planlægning, myndighedsprocesser, miljøvurderinger, udbud og kontraktstyring i forbindelse med blandt andet sandfodring.
Samtidig har kontoret ansvar for oprensning, der sikrer nødvendige vanddybder ved havne og i sejlløb samt for drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesanlæg. Dette omfatter blandt andet langsigtet vedligeholdelsesplanlægning, asset management, samarbejde med havne og understøttelse af driften af afvandingssluserne i Hvide Sande og Thorsminde. En væsentlig del af kontorets opgave er desuden at udvikle og vedligeholde det datagrundlag, der anvendes til analyser af kysternes udvikling.
Gennem opmåling og monitorering leverer kontoret de data, der er nødvendige for at kunne prioritere indsatser og træffe beslutninger på et solidt fagligt grundlag. Kontoret forvalter betydelige kontrakter og anlægsbudgetter og spiller en central rolle i at sikre, at statens investeringer i kystbeskyttelse og infrastruktur gennemføres effektivt og med høj faglig kvalitet. Din ledelsesopgave Som kontorchef skal du sætte en tydelig retning for kontorets udvikling og skabe resultater gennem dine ledere og medarbejdere.
Du skal sikre en velfungerende drift samtidig med, at du driver udvikling og innovation på tværs af fagområderne. Du får ansvar for at omsætte politiske mål og strategiske ambitioner til konkrete prioriteringer og løsninger. Samtidig skal du sikre et tæt samspil med departement, kommuner, havne, rådgivere og andre samarbejdspartnere.
Stillingen kræver, at du kan balancere mellem strategisk udvikling og sikker drift, mellem faglig specialisering og tværgående samarbejde samt mellem langsigtede investeringer og aktuelle driftsmæssige behov. Du bliver en del af Kystdirektoratet og klimatilpasnings chefgruppe og forventes aktivt at bidrage til udviklingen af hele organisationen. Om dig Vi søger en leder, der motiveres af at skabe resultater gennem andre, og som kan samle forskellige fagligheder om fælles mål.
Du har erfaring med ledelse af specialiserede fagmiljøer og gerne med ledelse gennem ledere. Du forstår de vilkår, der præger en politisk styret organisation, og du evner at omsætte komplekse problemstillinger til klare prioriteringer og beslutningsgrundlag. Du er strategisk tænkende, har gode relationelle kompetencer og formår at skabe tillid både internt og eksternt.
Samtidig har du forståelse for økonomistyring, større kontrakter og styring af komplekse opgaveporteføljer. Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og erfaring fra en offentlig organisation eller et teknisk orienteret fagmiljø. Kendskab til kystbeskyttelse, klimatilpasning og infrastruktur eller lignende områder vil være en fordel, men det vigtigste er, at du har ledelsesmæssig tyngde, strategisk udsyn og evnen til at udvikle både mennesker og organisation.
Vi tilbyder Du får en central chefstilling med stor samfundsmæssig betydning og mulighed for at præge udviklingen af kystbeskyttelse og klimatilpasning i Danmarks. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede medarbejdere og får betydelig indflydelse på både strategiske og operationelle beslutninger. Samtidig får du mulighed for at arbejde med nogle af de mest aktuelle udfordringer inden for klimatilpasning og kystbeskyttelse samt udvikling datagrundlag.
Vil du være med til at udvikle løsninger på nogle af de største udfordringer, som de danske kyster står overfor i de kommende årtier, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen sker på åremålsvilkår og i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelser af chefer i staten” med en grundløn efter løngruppe 1 på kr. 687.923 årligt ekskl. pension (april 2026 niveau).
Ud over grundlønnen kommer individuelt tillæg, åremålstillæg, pensionsordning og engangsvederlag efter indsats og resultater. Er du tjenestemand i forvejen, kan ansættelse ske på tjenestemandsvilkår i lønramme 37. For tjenestemænd stiles ansøgningen til Kongen.
Ansættelsesområdet for kontraktansatte chefer er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du ansættes som tjenestemand er ansættelsesområdet Miljøstyrelsen. Tjenestestedet er Kystdirektoratet Højbovej 1, 7620 Lemvig.
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte vicedirektør Anne Kamstrup (mandag til onsdag i uge 32) på tlf. 6162 7719. Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest torsdag den 6. august 2026.
Rekrutteringsprocessen består af to samtaler, den første samtale finder sted torsdag den 13. august 2026. Anden samtale finder sted torsdag den 20. august 2026. Der vil være et profil- og testforløb med tilbagemeldingssamtale imellem første og anden samtale.
I forbindelse med anden samtale, vil ansøger blive stillet en case.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


